Ydre faktorers påvirkning af ungefødere
Af: Karsten Plesner

Man har efterhånden fundet en lang række faktorer, som har indflydelse på en eller flere arter fra slægten Poeciliidae. Disse ydre faktorer er blandt andet følgende:

1.    Temperatur
2.    Dagslysets varighed
3.    pH-værdi
4.    Saltholdighed
5.    Mængden af forhåndenværende føde
6.    Kvaliteten af den forhåndenværende føde
7.    Tilstedeværelsen af andre fisk
8.    Iltindholdet i vandet

I det følgende vil jeg komme med en række konkrete eksempler på disse faktorers indvirkning på enkelte arter.

Til sidst vil jeg opsummere faktorerne. I den forbindelse jeg vil angive, hvilke faktorer der indtil nu har vist sig at påvirke hvilke arter, og hvordan denne påvirkning kommer til udtryk.

Temperatur

Guppyer er relativt tolerante hvad angår temperaturer, men undersøgelser har vist, at temperaturrelaterede dødsfald begynder at indtræde ved 32°C for både hanner og hunner. Tilsvarende har det vist sig, at hanner, hunner og unger har forskellige præferencer med hensyn til, hvilken temperatur de foretrækker at opholde sig i.

Hanguppyer foretrækker markant køligere temperaturer (24,5°C), mens hunner og unger foretrækker mere varme (28,2°C).

Grundige laboratorieforsøg har vist, at forholdet mellem hanner og hunner påvirkes af temperaturen i nogle stammer af Poeciliopsis lucida.

I en stamme var der 38% hanner ved 24°C, 54% ved 25.5°C, 63% ved 27°C og 90% ved 30°C. I en anden stamme var der ingen nævneværdig afvigelse i antallet af hanner - den lå tæt på 50% ved samtlige førnævnte temperaturer.

Forskere har påvist, at den temperaturafhængige kønsfordeling er genetisk bestemt. Andre mener dog, at fænomenet er et tegn på P. lucidas evne til at tilpasse sig de aktuelle forhold.

Under alle omstændigheder lader det til, at det i hvert fald i nogle tilfælde er muligt at "vælge", hvordan afkommet af ens fisk skal fordele sig med hensyn til hanner og hunner. Om tilsvarende forhold gør sig gældende blandt andre ungefødende tandkarper vides ikke, men det er et område, som kunne være interessant at kigge nærmere på.

Opdrættere af f.eks. slanger og andre krybdyr har i årevis kunnet vælge nogenlunde, hvilken kønsfordeling de ville have i deres afkom.

Dagslysets varighed

Der er mange faktorer, som afgør, hvornår og i hvilket omfang de ungefødende tandkarper producerer unger. Forsøg har vist, at antallet af timer med dagslys hver dag har en afgørende betydning. Heterandria formosa, som kun fik 8 timers lys i døgnet, holdt helt op med at producere unger, uanset hvilken temperatur fiskene blev holdt ved.

Poecilia latipinna er tilsyneladende endnu mere krævende på dette område. Både observationer fra naturen og forsøg i laboratoriet har vist, at der er et kritisk minimum på mellem 12 og 14 timers dagslys. Æggene holder ganske enkelt op med at udvikle sig, hvis fisken ikke udsættes for lys i længere tid end denne kritiske grænse. Der er dog tilsyneladende undtagelser fra denne regel, da man har fundet enkelte populationer, hvor forplantningen fortsætter året rundt, uanset dagslyset varer markant kortere end de omtalte 12-14 timer.

PH-værdi

Ved forsøg i laboratoriet har man fundet ud af, at afkom af Xiphophorus helleri bestod af 100% hanner ved en pH-værdi på 6.2, mens der var 98,5 % hunner ved en pH på 7.8.

Forsøgene blev kun udført på fire kuld unger - to holdt ved hver pH-værdi. Derfor er dette resultat måske for usikkert til, at man skal lægge for meget i det.

Saltholdighed

Hos Poecilia latipinna har man konstateret endog meget store forskelle i væksthastigheden, når man varierer saltholdigheden i det vand, de opfostres i. Man har ved sammenligning af unger fra samme kuld, som opfostres i henholdsvis saltholdigt vand og i rent ferskvand, kunnet se forskelle på mere end 25% i væksthastighed.

Kendetegnende for samtlige resultater var, at unger, som blev opfostret i saltholdigt vand uden undtagelse voksede hurtigere end deres søskende, som blev opfostret i rent ferskvand.

Væksthastigheden hænger også sammen med den temperatur, fiskene opfostres ved.
En undersøgelse af Poecilia latipinna har vist, at både hanner og hunner, som
blev opfostret ved 23°C, viste jævnt stigende væksthastigheder, når man forøgede saltholdigheden fra 0,2 til 2 procent. Her var væksthastigheden omkring 0,2 mm/dag.

Den samme tendens fandt man hos hanner, som var blevet opfostret ved 29°C, mens hunner opfostret ved denne temperatur havde en markant højere væksthastighed ved en saltholdighed på 1,2 %. Disse hunner havde en væksthastighed på 0,45 mm/dag ved 0,2% saltholdighed, 0,8 mm/dag ved 1,2% saltholdighed og 0,7 mm/dag ved 2,0% saltholdighed.

Mængden af føde

Det er umuligt at udføre brugbare forsøg i naturen, hvor man undersøger, hvilken betydning mængden af føde har for en given art. I fangenskab er det derimod ganske let at lave den slags forsøg.

I den forbindelse er specielt Poecilia reticulata godt undersøgt. Man har fundet ud af, at mængden af føde påvirker den på en række punkter. Hunner, som ikke får tilstrækkelig føde, opnår en længde, som er ca. 15% kortere end hunner, som får nok. Hos hannerne er den tilsvarende forskel 7,5%.

Antallet af fostre hos "sultne" hunner er over 40% lavere og der går ca. 3% længere tid mellem hvert kuld end hos de hunner, som får tilstrækkeligt at spise. Til gengæld er de enkelte fostre 25% større hos de sultne hunner. Dette kunne man forestille sig skyldtes, at hunnen ad den vej ville forbedre ungernes overlevelseschancer under forhold, hvor der er fødeknaphed.

Kvaliteten af føden

Hunner af Gambusia affinis og Poecilia reticulata blev delt i to grupper.
Den ene gruppe blev fodret med myggelarver, mens den anden blev fodret med tubifex. I begge tilfælde voksede de fisk, som blev fodret med myggelarver, markant dårligere end de fisk, som blev fodret med tubifex. Hos guppyerne voksede hunneren næsten ti gange hurtigere.

Det viste sig også, at fisk, som fik lov til at vælge, foretrak tubifex frem for myggelarver; de spiste 3-4 gange så stor en mængde tubifex som myggelarver (regnet efter vægt). Udnyttelsesgraden af den næring, som var i foderet var ligeledes markant højere for tubifex end for myggelarver på i hvert fald væksthastighed.

I et andet forsøg stopfodrede man en gruppe helt unge Gambusia affinis med nauplier af artemia og en anden gruppe af G. affinis-unger med Tubifex. Efter 25 dage viste det sig, at de unger, som var blevet fodret med artemia, var 22% større end dem, som var blevet fodret med tubifex. Man må derfor kunne konkludere, at kvaliteten af foderet har stor indflydelse på i hvert fald væksthastigheden.

Tilstedeværelsen af andre fisk

De fleste har nok oplevet, at de har et kuld unger, som vokser med højst forskellig hastighed, at nogle af ungerne ikke bliver nær så store som andre, at de ikke alle sammen har lige markante farver, at de ikke bliver kønsmodne på samme tid og så fremdeles. En del af disse forskelle skyldes genetisk variation, men en del af det viser sig også at være styret af tilstedeværelsen af andre (ofte dominerende) artsfæller eller af andre fisk, herunder naturligvis rovfisk.
Hos enkelte arter er styringen fra artsfæller så udtalt, at der eksempelvis kun er en enkelt fuldt udviklet han i akvariet.

Tilstedeværelsen af rovfisk har vist sig at have særdeles stor betydning for udviklingen hos guppyer.

Iltindholdet i vandet

Der er kun et eksempel på undersøgelser af denne art i forbindelse med ungefødende tandkarper. Her viste det sig, at et lavere iltindhold i vandet medførte en lavere væksthastighed hos unger af Xiphophorus variatus. Forsøget er ikke gentaget for andre arter, men det ville være naturligt at antage, at der ville være en tilsvarende negativ effekt hos andre arter.

Nedenfor følger en oversigt over forskellige ydre faktorers påvirkning af bestemte arter, samt hvordan påvirkningen kommer til udtryk. Denne oversigt omhandler kun de arter, som er blevet videnskabeligt undersøgt. Der er ingen grund til at tro, at man ikke vil kunne finde tilsvarende påvirkninger hos en lang række arter.

YDRE FAKTORERS PÅVIRKNING AF FORSKELLIGE UNGEFØDENDE TANDKARPER

Temperatur påvirker:

Væksthastighed hos Gambusia affinis, Poecilia latipinna, Poeciliopsis monacha-lucida, Xiphophorus variatus.

Alder ved kønsmodenhed hos Gambusia affinis, Poecilia latipinna.

Størrelse ved kønsmodenhed hos Poecilia latipinna.

Yngletilstand hos Xiphophorus variatus.

Kønsfordeling hos Poeciliopsis lucida.

Tidsrum mellem de enkelte kuld hos Gambusia affinis, Poecilia latipinna.

Farve hos Poecilia latipinna.

Dagslysets varighed påvirker:

Yngletilstand hos Poecilia latipinna.

Antal fostre hos Poeciliopsis gracilis.

Størrelse af testis hos Poecilia sphenops, Poeciliopsis gracilis.

PH-værdi påvirker:

Kønsfordelinghos Poeciliopsis lucida, Xiphophorus helleri.

Saltholdighed påvirker:

Væksthastighed hos Poecilia latipinna.

Kønsmodenhed hos Poecilia latipinna.

Størrelse ved kønsmodenhed hos Poecilia latipinna.

Overlevelseschancer til kønsmodenhed hos Gambusia affinis.

Mængden af føde påvirker:

Væksthastighed hos Gambusia affinis, Poecilia reticulata, Poeciliopsis monacha-lucida, Xiphophorus variatus.

Alder ved kønsmodenhed hos Poecilia reticulata, Xiphophorus variatus.

Størrelse ved kønsmodenhed hos Poecilia reticulata.

Yngletilstand hos Xiphophorus variatus.

Antal fostre hos  Gambusia affinis, Poecilia reticulata.

Tidsrum mellem de enkelte kuld hos Poecilia reticulata.

Superføtation hos Heterandria formosa.

Kvaliteten af føden påvirker:

Væksthastighed hos Gambusia affinis, Poecilia reticulata.

Yngletilstand hos Gambusia affinis.

Tilstedeværelsen af andre fisk påvirker:

Væksthastighed hos Gambusia affinis, Girardinus metallicus, Poeciliopsis monacha-lucida, Xiphophorus helleri, Xiphophorus maculatus, Xiphophorus variatus.
 


Alder ved kønsmodenhed hos Gambusia manni, Girardinus metallicus, Xiphophorus helleri, Xiphophorus maculatus, Xiphophorus variatus.

Størrelse ved kønsmodenhed hos Gambusia manni, Girardinus metallicus, Xiphophorus maculatus, Xiphophorus variatus.

Antal fostre hos Poecilia reticulata.

Farve hos Poecilia reticulata, Xiphophorus variatus.

Iltindholdet i vandet påvirker:

Væksthastighed hos Xiphophorus variatus.

Konklusion

Ovenstående beskæftiger sig kun med de arter, som rent faktisk er blevet undersøgt. Der er med garanti en lang række arter, som bliver påvirket af en eller flere af de nævnte faktorer. Som denne artikel mere end antyder, er det umuligt at holde fisk, uden på en eller flere måder at påvirke deres udvikling gennem den måde, vi holder dem på. Efterhånden som dette område bliver undersøgt bedre og bedre, kan vi måske nå dertil, at vi kan vælge de forhold, som giver de absolut sundeste fisk. Om dette så svarer til det, der foregår i naturen, er en helt anden snak.

Litteratur:

Colson, C. M., Effects of daylength and temperature on the reproduction of Heterandria formosa. Ph.D. Dissertation, Univ. Florida, Gainesville, FL, USA, 1969

Crier, H. J., Reproduction in the teleost Poecilia latipinna, an ultrastructural and photoperiodic investigation, Ph.D. Dissertation, Univ. South Florida, Tampa, FL, USA, 1973

Meffe, Gary K. & Franklin F. Snelson, Ecology & Evolution of Livebearing Fishes (Poeciliidae), Prentice Hall, 1989

Plesner, Karsten, Den søde jagt og andre dele af guppyers parringsadfærd, Poecilia Bladet, 2-1999

JFBConnect not enabled. Please enable.
Back to Top