Svævealger

Jeg har i lang tid overvejet, hvordan jeg kunne komme i gang med at dyrke mine egne svævealger. Jeg har stillet nogle spørgsmål på Akvarieviden og (som sædvanlig) fået god hjælp.

Mit første problem var, at finde ud af, hvad der skulle til, for at dyrke svævealger. Jeg fik nogle links, et par gode beskrivelser og en henvisning til en fremragende bog om emnet, som jeg straks anskaffede mig.

Jeg har delt artiklen op i to dele. Den første og længste del beskriver konstruktionen af en passende beholder med plads til tre kulturer af gangen. Anden del fortæller om dyrkning af svævealger.

Fremstilling af kasse til at dyrke svævealger i.

Jeg kunne se, at jeg skulle bruge en eller anden måde at holde flere kulturer i gang på samme tid. Alle kulturerne skal have masser af lys - gerne 24 timer i døgnet, så jeg besluttede mig for at bygge en kasse, hvor der var plads til tre kulturer. Kassen ville jeg beklæde med sølvpapir eller male hvid på indersiden for at optimere lysudbyttet.

Hver kultur skulle have sin egen let modificerede colaflaske, som var vendt på hovedet og i øvrigt var 100% magen til det samme system, som jeg i forvejen bruger til at dyrke artemia.

Efter at have vendt lidt ideer i hovedet, gik jeg i gang med Google SketchUp, som er et genialt program, når man vil konstruere sådan noget, som jeg skulle i gang med. Jeg kunne betragte den færdige model længe før, jeg nåede frem til at bygge den.

Kassen skulle bestå af følgende dele (Alle dele er 1 cm tykke, med mindre andet er angivet.):



 

 

 

Figur 1: Bund


I bunden er der boret tre huller, som hver har en diameter på 31 mm. Dette er nok til, at kapslen fra en halvanden liters colaflaske kan komme gennem hullet, men ikke nok til at 'kraven' lige under kapslen ryger igennem.

 

 

 

Figur 2: Top

I toppen af kassen er der fem huller. De tre store passer til, at bunden af førnævnte halvanden liters colaflaske kan komme ned i hullet. De to små huller er til ledningerne til de to sparepærer, der skal indbygges i kassen.

 

 

Figur 3: Bagside

Bagsiden er der i første omgang intet gjort ved.

 

 

 

Figur 4: Venstre side

I venstre side lavede jeg i første omgang ingen huller, men da jeg prøvekørte det hele, kunne jeg ikke holde temperaturen i kulturerne under 29,5°C. Derfor fandt jeg en gammel 120 mm blæser fra en computer og en gammel brugt 12 volts strømforsyning. Når jeg skulle have en blæser på kassen, skulle jeg selvfølgelig også lave et 120mm hul i den ene side. Efter installation af blæseren var temperaturen omkring 23-24°C, hvilket jeg var meget mere tilfreds med.

 

 

 

 

 

Figur 5: Højre side

I højre side er der skåret et stykke på 9x240 mm væk fra forkanten. Dette er gjort for at lave plads til den skydelåge, som skal lukke det hele af.

 

 

 

 

Figur 6: Lister

Da kassen er lavet i 1 cm spånplade, blev der brugt lister til at holde de skruer, der skal holde det hele sammen. Til det formål skulle der bruges fire lister til siderne, to lister bagved og to lister foran. I midten af de forreste lister blev der lavet en 4 mm dyb og 4 mm bred fordybning til føromtalte skydelåge.

Før det hele blev samlet, blev alt, undtagen lister og skydelåge beklædt med sølvpapir på indersiden.

Først blev der skruet lister på bundpladen:

 

 

Figur 7: Bund med lister

Derefter blev de tilsvarende lister skruet på toppladen:

 

 

 

Figur 8: Top med lister

Derefter blev siderne skruet fast på bunden:


 

Figur 9: Bunden med sider og bagside monteret

Til sidst blev toppen skruet fast:

 

Figur 10: Den færdige kasse

Nu manglede der kun at blive lavet en skydelåge i 4 mm masonit-plade:

 

 

 

 

Figur 11: Skydelåge

På skydelågen blev der sat et lille stykke liste som håndtag. Listen sidder fast med hæfteklammer fra indersiden. Den er i øvrigt hvid på indersiden, så den er med til at udnytte lyset bedst muligt.

Hele kassen blev nu lakeret med en kraftig gulvlak, så den lidt bedre kan holde til, at jeg på et eller andet tidspunkt kommer til at spilde vand ud over træet.

Til sidst blev blæseren skruet fast på venstre side og der blev monteret fatninger og sparepærer i kassen. Jeg valgte at bruge to stk 20W sparepærer. Hele kassen blev derefter skruet op på væggen.


Klargøring af flasker.

 

 

Figur 12. Låget til en flaske.

Man laver hver enkelt flaske ved at skære bunden af den. Derefter skruer man skruelåget af og borer et 6 mm hul midt i det. Så tager man sådan en plasticdims, som man bruger til at samle to stykker luftslange med eller som her en af de brune dimser fra en defekt hane. Man skærer denne i to dele og stikker halvdelen ind i et lille stykke silikoneslange. Derefter presser man luftslangen ind i hullet fra kapslens inderside, så den ende med den halve plasticdims kun stikker 1 mm op. På grund af den dims, der sidder i silikoneslangen, bliver hullet fyldt helt ud. Jeg foretrækker at bruge silikoneslange til dette, da den er mere elastisk.


Dyrkning af svævealger

Her er et par billeder af det hele, som det ser ud i drift:

 

 

Figur 13: Svævealgekulturerne i kraftigt modlys. Det er kameraet ikke rigtig glad for.

 

 

Figur 14: Svævealger med slukket lys. Den venstre kultur er et døgn gammel, den midterste er fem døgn gammel og den højre er tre døgn gammel.

 

Ligesom jeg blev nødt til at eftermontere en blæser for at holde temperaturen nede, syntes jeg også, at fordampningen var lidt vel voldsom. Jeg fandt ud af, at den mindste runde plasticbøtte i Ikea's Reda serie passede noget nær perfekt over den åbne bund på colaflasken og minimerede fordampningen mærkbart. Det er de tre hvide 'kupler', der kan ses oven på kulturerne.

Hver flaske blev sluttet til sin udgang på en luftpumpe og får lov til at køre på fuldt tryk.

Nu var det blot et spørgsmål om at finde den rigtige gødning og at få fat i nogle svævealger at starte med. Begge dele fik jeg fat i via Klaus Christiansen (kac) fra Århus Akvarieforening, som i øvrigt også gjorde mig opmærksom på den bog, jeg nævnte i starten, og som står først i litteraturoversigten nederst. Han sendte mig et link til ebay i England, hvor en vis 'Phytoplus' solgte den helt rigtige gødning. Han solgte en 'Modified f/2 fertilizer', som er lige præcis den form for gødning, man skal bruge til svævealger. Gødningen er baseret på noget, der hedder en 'Guillard f/2 formel', som blev udviklet til formålet i starten af 70'erne. Jeg købte en halv liter gødning og modtog den efter en lille uges tid. Denne mængde skulle være nok til 1000 liter svævealger.

Kort tid efter fik jeg en halvanden liter flaske med svævealger fra Klaus og brugte disse til at starte mine kulturer med. Til en kultur bruger jeg ca. en halv liter fra en kultur, der kører, en liter tempereret postevand og en halv ml gødning. Alt dette hælder jeg op i en beholder, jeg kun bruger til dette. Derefter hælder jeg denne blanding gennem en plaktonsi ned i den godt rengjorte flaske, hvor kulturen gerne skal formere sig kraftige over de næste dage. I starten brugte jeg i stedet en artemiasi og det fungerede sådan set udmærket, men nogle af de ting, der kunne være i postevandet, og som jeg gerne vil undgå at få i mine kulturer, har en størrelse på langt under de 150-200 µ, som en artemiasi normalt holder tilbage. Jeg har derfor hos førnævnte 'Phytoplus' på ebay købt en 53 µ si til hjuldyr, som jeg nu bruger.

Det største problem med at dyrke svævealger skulle være at holde kulturen ren nok. Der skal i princippet kun en enkelt dråbe vandhanevand eller endnu værre akvarievand til at forurene kulturen med den ene eller den anden mikroorganisme, som hurtigt vil overtage kulturen. Da disse ofte er betydeligt større end svævealgernes 20 µ, kan man holde kulturen nogenlunde ren ved at filtrere den. Klaus fortæller, at når han har en kultur, der crasher, kan han ofte redde den ved at filtrere den. Han gav mig også det gode råd kun at røre ved en kultur hver dag, så man ikke uforvarende får ødelagt dem alle sammen.

Min 'rytme' med svævealgerne er blevet således:

Dag 1: Jeg bruger en lille halv liter svævealger fra kultur nr. 1 (den ældste).
Dag 2: Jeg bruger endnu en lille halv liter svævealger fra kultur nr. 1. Jeg bruger den sidste halve liter til at starte en ny kultur op.
Dag 3: Jeg bruger en lille halv liter svævealger fra kultur nr. 2 (som nu er den ældste).
Dag 4: Jeg bruger endnu en lille halv liter svævealger fra kultur nr. 2. Jeg bruger den sidste halve liter til at starte en ny kultur op.
Dag 5: Jeg bruger en lille halv liter svævealger fra kultur nr. 3 (som nu er den ældste).
Dag 6: Jeg bruger endnu en lille halv liter svævealger fra kultur nr. 3. Jeg bruger den sidste halve liter til at starte en ny kultur op.

Derefter starter jeg forfra med den første kultur igen. I starten brugte jeg dem kun halvt så hurtigt, og det undrede mig, at mine kulturer blev gule. Når jeg hældte de gule kulturer gennem min hjuldyr-si, lå der en del orange/brunt bundfald tilbage i sien. Jeg går ud fra, at det simpelthen er døde svævealger, der har den farve. Der var stadig nok til at sætte nye kulturer over, men de så ikke pæne ud.

Da mine kulturer ser ud til at toppe lidt før, jeg egentlig bruger dem, overvejer jeg seriøst at bruge dem endnu hurtigere – måske allerede efter 4 dage.

Med mine tre kulturer kan jeg bruge lidt under en halv liter svævealger til at fodre mine varmtvandsdafnier med hver dag.

Næste gang jeg får tilstrækkeligt små unger af æglæggende arter (guramier, små rasboraer og den slags), vil jeg prøve at give dem lidt svævealger de første par dage, til de bliver store nok til at tage større foder. Hvis de ikke selv spiser dem, kunne svævealgerne måske sætte gang i nogle af de lidt større mikroorganismer, som gør.

Jeg skal også i gang med at prøve at få nogle af mine Fairy shrimp (Branchinella Thailandensis), som jeg har 120.000 æg liggende af, til at vokse op og producere endnu flere æg,

Jeg vil slutte af med at sige tak til Jesper Nissen (Nissen) for hans hjælp med de praktiske dele af projektet, Klaus Christiansen for hans hjælp og praktiske erfaring omkring dyrkning af svævealger samt Allan Kristensen (chico4000) og Helene Schoubye (helene) for deres hjælp med links og gode ideer, da projektet var i sin spæde start.

Litteratur:

Live Food Cultures for the Ornamental Aquatic Industry, by Zaizhong Chen, John Clare, Roberto Hensen, Lim Lian Chuan, Hartmut Schmidt and William Tomey, OFI educational publication 3.

Culturing Live Foods, Michael R. Hellweg, T.F.H Publications 2008.

http://rainbowfish.angfaqld.org.au/Phytoplankton.htm

Back to Top