Oversat af Helene Schoubye

 

Forord: Denne artikel er skrevet af Adrian R. Tappin der har lavet en lang række artikler omkring regnbuefisk og deres biologi. Adrian R. Tappin har givet tilladelse til at www.akvarieviden.dk kan oversætte hans artikler og lægge dem online.

 

Regnbuefiskenes udbredelse.

Familien Melanotaeniidae (regnbuefisk) er en af de mest arts-rige grupper af ferskvand fisk, der lever i Australien / Ny Guinea regionen. Dannelsen af Australien begyndte kort efter, at dinosaurerne forsvandt, for 65 millioner år siden. Det var den sidste landmasse som løsrev sig fra det gamle sydlige super-kontinent Gondwana, der i de foregående 100 millioner år langsomt havde været i gang med at dele sig op. For 60 millioner år siden havde Gondwana allerede fraspaltet Sydamerika, Afrika, New Zealand og Indien. Det sidste som blev revet løs var de tilbageblevne rester, Australien og Antarktis, for omkring 50 ~ 60 millioner år siden. Australien forblev tæt på Antarktis i flere millioner år, før det endelig begyndte sin drift mod nord til sin nuværende position for omkring 40 ~ 45 millioner år siden.

Det tog mange millioner år for Australien og Antarktis helt at adskilles fra hinanden, med Tasmanien fanget i en tovtrækning mellem de to. Men til sidst, for omkring 40 millioner år siden, skiltes de. Australien trak Tasmania mod nord, og efterlod Antarktis alene på bunden af verden. Med Australien af vejen, kunne havstrømme frit cirkelulere til Sydpolen, hvilket de stadig gør i dag, og hvor de i høj grad har indflydelse på verdens klima. Ny Guinea begyndte at dannes derefter langs den nordlige kant af den australske kontinentale plade, udviklende sig i to dele. En del blev den nordlige rand af den australske plade og den anden en række øer ud for den nordøstlige kyst, væk fra Laurasien. Øerne og fastlandet begyndte først at samles hen imod slutningen af tertiærtiden, hvor de mægtige centrale kystbjergrækker blev formet i den Plio-Pleistocene tid og gav Ny Guinea sin nuværende form.
Dette kort viser, hvordan vandstanden engang var lavere omkring Australien. De blå dele af kortet viser tørt land med et vandstands fald på omkring 200 meter. Det var i sådanne perioder, at regnbuefisk var fordelt udover både Australien og New Guinea.


Dette kort viser hvordan havoverfladen engang var lavere rundt omkring Australien. Den blå sektion på kortet viser tørt land med et fald i havoverfladen på omkring 200 meter. Det var i sådanne perioder at regnbuefisk blev fordelt udover Australien og New Guinea.

 

Australien og New Guinea har været skiftevis forbundet og adskilt af vand i flere perioder i løbet af millioner af år. Australien ligger sammen med det der kaldes Aru archipelago og Ny Guinea på Sahul kontinentalsoklen og har været en samlet landmasse meget af deres geologiske historie. Det hav, som nu er Arafura Hav, Golfen Carpentaria, og Torres-strædet, som adskiller Australien og New Guinea, repræsenterer en ny udvikling, der skyldes stigende vandstand. Alle disse have er meget lavvandede, med en gennemsnitlig dybde varierende fra omkring 15 til 60 meter. Det var i sådanne perioder, at regnbuefiskene blev spredt mellem Australien og New Guinea. Fiskearter fra Kap York-halvøen har en stærk affinitet med New Guinea. Olive og Jardine Floderne viser nogle af de tætteste sammenhænge, hvor 81% og 63% af de fiskearter, der findes i disse floder er fælles mellem de to lande. Den stigende vandstand har også fragmenteret spektret af mange andre planter og dyr. Sammenlignelige miljøer og sammenblanding af arter eksisterer stadig i Fly River regionen, Port Moresby og Popondetta områderne i det sydlige New Guinea, og i det nordlige Australien.
--
Sahul Hylden er en strukturel platform på havbunden, der strækker sig fra den nordlige kyst af Australien til øen Ny Guinea. Som kontinentalsokkel, var den engang over havets overflade, og dens overflade har stadig præg af spor efter erosion, dannet når vandløb krydsede det på vej  mod havene. Hylden blev langsomt bøjet nedad af crustale kræfter. Denne nedsynkning kan ses i koral atollerne (små koral-øer) langs hyldens kant, skabt af koraller som voksede efterhånden som jorden sank. Hyldens vigtigste afdelinger er den lave Arafura Shelf, der er dækket af Arafura Havet og Golfen Carpentaria; Sahul hylden under Timor Havet, og Rowley hylden som ligger under en del af det nordvestlige Indiske Ocean og strækker sig til North West Cape, Western Australia. Mod nord lå det dybere Timor Trough og det vulkanske Lesser Sunda Islands, som adskilte Sahul fra Sunda Shelf.

Den sydlige halvdel af øen Ny Guinea er en del af den australske tektoniske plade, og har som sådan, siden fraspaltningen af den australske plade fra Antarktis kerne af Gondwana, været en integreret del af kontinentet Australien. Kollision mellem forkanten af den nordovergående australske plade med Pacific pladen har resulteret i hævning og udvikling af de centrale Bjergkæder på New Guinea. Denne proces er i gang, hvor nogle bjerge, nu har nået 4.884 meter ASL på lidt mere end 3 millioner år fra begyndelsen af den fremskyndede hævning.

Global vandstand i havene er nu højere end på noget andet tidspunkt i løbet af de sidste 120000 år, og adskiller Australien og New Guinea med hav. Imidlertid har Torres Strait fungeret næsten konsekvent som en landbro siden den sidste mellemistid omkring 118000 år siden, indtil for 5 ~ 6000 år siden, da marin transgression lukkede broen. For omkring 12.000 år siden, var vandstanden lav nok til, at Arafura Hylden blev blottet, og for 20.000 år siden, var vandstanden 120 meter under det nuværende niveau. For mellem 12.000 og 55.000 år siden var Carpentariabugten en stor sø. Pollen undersøgelser har vist, at vegetationen omkring søen var meget som det er i dag i det åbne savanne land. Søen ville have været fersk eller brakvand det meste af sin eksistens. Beviser fra dybe kerneboringer afslører et mønster af etablering og marin oversvømmelse af Carpentaria søen, som ser ud til at være sket gentagne gange. Det var en ferskvandssø i Jurassic perioden, herefter oversvømmet af marin transgression og herefter var der en yderligere ferskvands periode i Miocæn, efterfulgt af endnu en marine transgression.

Ikke blot har Kap York-halvøen skabt en jord forbindelse mellem Ny Guinea og det nordøstlige Australien, men Lake Carpentaria må også have skabt en ferskvandsforbindelse. Kap York-halvøen, stod for den vigtigste forbindelse over jord, men en yderligere landforbindelse opstod mellem Arnhem Land og Ny Guinea på et tidspunkt med meget lavere vandstand. Forud for oversvømmelse af, hvad der nu er Torres-strædet mellem 6.000 og 8.000 år siden, var Ny Guinea fuldt forbundet med fastlandet Australien. Dette muliggjorde en bevægelse af terrestriske planter og dyr, således at en potentiel biologisk 'bro' eksisterede mellem kontinentet og sub-kontinentet.

Den nuværende udbredelse af en række af det nordlige Australiens og det sydlige New Guineas regnbuefiske arter kan forklares med de muligheder, søen og den blottede Arafura Hylde skabte. Arafura hylden, der udgjorde den vestlige grænse af Carpentaria søen må også have skabt en jordforbindelse til Ny Guinea, formentlig med afdræninger løbende mod vest til Timor Hav. Dette vil have muliggjort  udveksling af livsformer mellem Vest Papua, Arnhem Land og Kimberley via kystflodbækkener og tilhørende levesteder helt forskellig fra den, der findes ved Carpentaria Søen. Det ville også have isoleret regnbuefiske faunaen fra disse vestlige og vest-centrale floder fra dem, der løber ved den østlige kyst i Australien og syd-østlige del af New Guinea. Et levn fra denne gamle sø er den nuværende opsplittede fordeling af regnbuefisk som Iriatherina werneri og Melanotaenia maccullochi i floderne i Arnhem Land, Kap York og det sydlige New Guinea. Dette kan også forklare de forskellige arter fra Kimberley og Arnhem Land - Melanotaenia australis, M. exquisita, M. pygmaea, osv.
 

Sahul for 50.000 år siden! Den ændrede form i Australasien kan ses på et interaktivt digitalt kort, der efterligner stigningen og faldet i havenes vandstand i de sidste 100000 år. Kortet kaldes Sahul Time, opkaldt efter navnet på det gamle kontinent, Australien og New Guinea ~ Monash University: http://sahultime.monash.edu.au/

Der er overbevisende geologiske beviser for den historiske eksistens af  Carpentaria Søen. Desuden er det blevet foreslået, at udstrømningen af Papua Ny Guinea's Fly flod blev omdirigeret vestpå i Lake Carpentaria i løbet af denne periode, selv om denne hypotese er kontroversiel. Harris et al. (1996) fandt ingen beviser for en tidligere forandring af Fly-floden vestpå, og foreslog, at udstrømningen af floden i 'nyere' geologisk tid altid har været på en østlig kursus mod Koral Havet. Men hypotesen om, at Carpentaria søen udgjorde et levested for, og muliggjorde et gen-flow blandt ferskvand Macrobrachium populationer i den sene pleistocæn periode understøttes af nylige analyser (De Bruyn et. Al. 2004).

Desværre, findes der ingen regnbuefiske fossiler så deres evolutionære historie vil sandsynligvis fortsat forblive uklar. Der er dog en vis tro på, at regnbuefiskene formentlig opstod i det nordlige Australien, eller i det sydlige New Guinea og derefter spredtes mod øst, nord til New Guinea og sydover ned til den nordøstlige del af Australien, udviklende sig til de forskellige arter, vi kender i dag. De fleste New Guinea regnbuefiskearter er delt, i det mindste i deres oprindelse, med kontinentet Australien. I det sydøstlige Australien, synes den primære drivkraft bag de nuværende regnbuefisks udbredelse at være klimatiske.

Mange faktorer påvirker udbredelsen af regnbuefisk men en af de vigtigste er biogeografiske grænser. For så vidt angår regnbuefisk, er de vigtigste biogeografiske faktorer grænserne i de forskellige afvandingsområder (engelsk: drainage division boundaries.). Det er vigtigt at bemærke, at biogeografiske grænser ikke nødvendigvis stemmer overens med statslige grænser. Den vestlige halvdel af Ny Guinea er den indonesiske provins Vest Papua. Men, Indonesien er en del af den asiatiske kontinentale plade og var, indtil for 20. millioner år siden, godt adskilt fra Australien og New Guinea. Øen Bougainville er en del af Papua Ny Guinea, men er biogeografisk mest lig med Salomonøerne. Lignende biogeografiske og statslige grænser eksisterer på tværs af Torres-strædet mellem den sydlige del af Papua Ny Guinea og den nordlige spids af Queensland, Australien.

Literature
De Bruyn, M., Wilson, J. C. and Mather, P. B. (2004) Reconciling geography and genealogy: phylogeography of giant freshwater prawns from the Lake Carpentaria region. Molecular Ecology 13:11, 3515-3526.
Harris, P. T., Pattiaratchi, C. B., Keene, J. B., Dalrymple, R. W., Gardner, J. V., Baker, E. K. (1996) Late Quaternary deltaic and carbonate sedimentation in the Gulf of Papua foreland basin: response to sea-level change. Journal of Sedimentary Research 66: 801-819.


 

Back to Top