Oversat af Helene Schoubye

 

Forord: Denne artikel er skrevet af Adrian R. Tappin der har lavet en lang række artikler omkring regnbuefisk og deres biologi. Adrian R. Tappin har givet tilladelse til at www.akvarieviden.dk kan oversætte hans artikler og lægge dem online.

 

"Begyndelsen til visdom er, som kineserne siger, at kalde tingene ved deres rette navn."

 

Når en akvarist ser en ny fisk, er det oftest stillede spørgsmål, "Hvad er navnet på denne fisk". Det er de fleste akvaristers natur, at ønske at klassificere og navngive hver fisk, som han/hun holder eller studerer.  Desuden har biologer brug for at kende det korrekte navn på en fisk, når de beskæftiger sig med arbejde som allerede er udført af andre. Brug af det videnskabelige navn af alle nationaliteter giver også mulighed for universel anerkendelse.  

 

Trivial navne eller populærnavne er ikke pålidelige, og de er ikke blivende og anvendes meget løst. Det videnskabelige navn skal ikke nødvendigvis bruges hele tiden, da korte fælles navne er gode for fælles dyr og planter. Men for at identificere en organisme entydigt, er det videnskabelige navn nødvendigt. Med henblik herpå er et kompliceret videnskabelige identifikationssystem blevet udviklet for at forsøge at matche naturens ekstraordinære kompleksitet. Ved at bruge det videnskabelige navn til en fisk, kan du være sikker på, at alle taler om den samme art. Det er grunden til ændringer af navne, foretaget af systematikere, ofte irriterer akvarister.

 

Det nuværende system skylder sin oprindelse til faderen af moderne klassifikation eller taksonomi; en svensker ved navn Carl von Linné (1707-1778).  Han er bedre kendt ved det latinske navn han tog, Carolus Linnaeus. Linnaeus indført hierarkiet fra det bredeste til det mest specifikke, som i dag med nogle ændringer består af et "rige", "phylum" eller "opdeling", "klasse", "orden", "familie", "slægt" og "arter".

 

Linnaeus udtænkte et navnesystem for arter, som stadig anvendes i dag. Det komplette artsnavn er sammensat af det generiske (slægt) navn og det særlige (arts) navn. Slægten beskrives først og skrives med stort bogstav, efterfulgt af arten, som ikke skrives med stort. Både slægt og art skrives ofte i kursiv. Det er almindeligt at tilføje navnet på den forfatter som har beskrevet arten, og årstallet for offentliggørelse, f.eks Melanotaenia angfa, Allen, 1990. Parentes omkring forfatterens navn f.eks Melanotaenia nigrans (Richardson, 1843) indikerer at selv om den oprindelige beskrivelse er accepteret, så er det generiske navn ikke længere gyldigt, og det er blevet ændret siden arten blev beskrevet første gang.

 

Sommetider kan man se den generiske betegnelse for en organisme med sp. eller spp. tilføjet, for eksempel:

Melanotaenia sp.: en ubeskrevet art af slægten Melanotaenia

Melanotaenia spp.: ubeskrevne arter af slægten Melanotaenia (dvs. mere end én).

 

Denne metode følges, når man kun kan identificere en organisme (eller organismer) så langt som til slægtsniveau.

 

De ord der sættes på til de videnskabelige navne er primært latin eller oldgræsk (begge forsvundne sprog som derfor ikke undergår stadige forandringer) og reglerne for latinsk grammatik anvendes. Videnskabelige navne er ofte baseret på udseende af arten eller omfatter navnet på mennesker eller steder som forbindes med opdagelsen. Et videnskabeligt navn er ikke accepteret, indtil den vises i print sammen med en fuldstændig beskrivelse af arten.

 

Den eneste taksonomiske enhed taxon (flertal taxa), der rent faktisk findes i naturen, er arter. Arterne er den laveste taksonomiske kategori, og faktisk  den eneste "sande" biologiske; det vil sige arter er anerkendt som det levende plan hvorpå naturlig udvælgelse opererer. Arter, som ligner hinanden meget, er placeret i den samme slægt. Lignende slægter placeres derefter i samme familie og familier er inddelt i ordner og klasser. Over denne klassificering er subphylum og phylum (flertal phyla) for dyr, og division for planter. (Arter er enten ental eller flertal; specifikt er den adjektive form. Slægt er ental, slægter er flertals, og generiske i den adjektive form.)

 

Der er mange drøftelser og diskussioner blandt biologer, hvad en art rent faktisk er. Den klassiske definition af en "art" er relaterede organismer, der deler fælles karakteristika og er i stand til krydsning og til at producere frugtbar afkom. Ideelt set, studerer biologer genetik hos individer, udfører krydsnings eksperimenter og søger i naturen efter tegn på krydsning mellem to populationer, før de beslutter om en population udgør en art. Dette er imidlertid et stort praktisk problem og er kun gjort lejlighedsvis.

 

Mange mener at udseende adskiller arter. "Denne fisk ligner præcis (eller næsten præcis) denne anden fisk, derfor kan begge forventes at tilhøre den samme art". Dette er en noget forenklet opfattelse af arts begrebet, som i praksis, er langt mere kompleks, fordi en art kan omfatte flere populationer eller varianter inden for en art.

 

Systemet med at klassificere arter kan synes meget videnskabeligt. Men i virkeligheden, indebærer systemet meget menneskelig vurdering, hvilket der er uenighed og usikkerhed om. Det er et system som er i konstant forandring, efterhånden som ny viden opdages. Måske den mest moderne og væsentlige måde at differentiere arter er gennem vores større viden om genetik. Det er nu muligt at sekvensere og sammenligne gener i forskellige arter. Men når nye viden udvikles, vil der altid være justeringer i klassificeringssystemet og der vil opstå uenighed.

 

Regnbuefisk taksonomi eksempel:

 

 Phylum - Chordata

 Klasse - Osteichthyes

 Orden - ATHERINIFORMES

 Familie - Melanotaeniidae

 Slægten - Melanotaenia

 Art - trifasciata

 

 

 

Back to Top