Oversat af Helene Schoubye

 

Forord: Denne artikel er skrevet af Adrian R. Tappin der har lavet en lang række artikler omkring regnbuefisk og deres biologi. Adrian R. Tappin har givet tilladelse til at www.akvarieviden.dk kan oversætte hans artikler og lægge dem online.

 

Reaktion på sygdom

Uanset hvor omhyggelig man er, hvis man har haft regnbuefisk længe nok,  vil man uundgåeligt støde på et sygdoms problem. Når et sygdoms problem udvikler sig, er hurtig og effektiv indsats afgørende. Mange sygdomme hos regnbuefisk begynder som ydre infektioner. Hvis det udvikler sig ukontrolleret, kan infektioner blive systemiske, hvilket resulterer i døde fisk. Korrekt brug af kemisk behandling kan effektivt bekæmpe mange bakterier, parasitter og svamp før systemiske infektioner bliver etableret Generelt burde en erfaren professionel akvarist være i stand til at behandle for de fleste almindelige sygdomsproblemer, men selv dyrlæger med erfaring fra laboratorier kan ikke stille en helt præcis diagnose i mange tilfælde uden mikroskopiske undersøgelser af fisk eller dyrkning for bakterier.
Uden professionel hjælp, er en diagnose et rent kvalificeret gæt baseret på din egen eller en andens oplevelse. Dette betyder normalt, at ethvert lægemidler eller procedure, som anvendes i forsøget på at helbrede en sygdom, er valgt på grundlag af adfærd og  fiskens fysiske reaktion, i modsætning til beslutninger, der træffes på grundlag af diagnostiske tests. I de fleste tilfælde vil en shotgun-strategi hvor der benyttes en slags medicin eller en kombination af medicin, blive anvendt. Ulempen ved dette er, at i de fleste situationer vil de fleste af de kemikalier som gives til den syge fisk ingen effekt have, da de ikke er rettet mod de ønskede patogener.

Erfarne akvarister kan foretage nøjagtige, foreløbige diagnoser  baseret på vurdering og undersøgelse af de kliniske tegn, og herudfra ændre på forholdende så de bliver mere gunstige. Ikke desto mindre, hvis en unormal adfærd varer ved og / eller hvis dødsfald indtræder, bør man finde mere professionel hjælp. Dog kan udgifter til behandling overstige værdien af fisk i akvarie eller dam. En akvarist med et storstilet avls set-up med værdifulde, sjældne eller truede fisk, for eksempel, vil nok gøre klogt i at bruge pengene på en korrekt diagnose. På den anden side, hvis tabet kun involverer almindelige arter, så vil det ikke være økonomisk fornuftigt at bruge en masse penge på professionel hjælp. Derfor vil økonomi og andre faktorer bestemme valg af behandling.

Efter ethvert sygdoms udbrud, bør inficerede fisk straks fjernes fra akvariet og isoleres i en karantæne eller behandlings tank. Smittede fisk kan afgive patogener, selv når de ikke viser tegn på sygdom, men især når de er enten dødssyge eller døde. Patogener har tendens til at forlade døende og nyligt døde fisk, da disse ikke længere er brugbare  som værter! Men man må anerkende at dette ikke altid er muligt. Hvis behandlingen er iværksat i  akvariet bør man foretage et stort vand skift (50 - 75%) sammen med grundig rengøring af grus for at fjerne overskydende affald (fæces, overskydende foder, detritus, osv.) fra bundlaget. Dette omfatter fjernelse af alger fra akvariets vægge og partikler fra filteret (skifte filtervat eller vaske svamp osv.).

Det meste af det medicin man kan købe til akvariefisk, påvirkes af variationer i vand kemi såsom pH, karbonater, klorider og opløst eller partikel materiale. I vand, hvor der er et højt niveau af opløst organisk affald, vil kemikalier nedbryde og ilte affaldet frem for at angribe de sygdomsfremkaldende faktorer. Dette har den virkning at det sænker effektiviteten af den kemiske dosis. At undlade at rette op på vandkvaliteten, mens der foregår en behandling af syge fisk med medicin, vil som regel enten forhindre  at medicinen er effektiv, eller det vil få sygdommen til at vende tilbage efter behandlingen er afsluttet. De fleste kemikalier, der anvendes til behandling af fiskesygdomme kan være giftige for nitrificerende bakterier ved de terapeutiske niveauer for fisk. Antibiotika er generelt giftigt og har en alvorlig negativ indvirkning på nitrificerende bakterier. Derfor er det tilrådeligt at tage biofiltre fra under behandling og  at foretage et stort vandskift før filteringssystemtet genetableres (75%)

Back to Top