Det startede fredag d. 8/10 kl 12.00 med at Randers Akvarieforening åbnede dørene for folk til årets Akva-Messe 2004. Messen ville komme til at indeholde akvariebutikker, grossister, foreninger og andre som gerne ville have en stand. Nogle af os fra Sydfyn-Langelands Akvarieforening var dog allerede oppe torsdag og sætte vores foreningsakvarium op. Fredag var vi desværre ikke deroppe, men lørdag formiddag kl. 10 åbnede borgmesteren akva-messen med en lille tale. Eldorado (Akvastabil) havde opstillet en masse flotte akvarier lige når man kom ind:

 

Eldorado - Randers Akva-Messe 2004

Eldorado havde opstillet en flok af deres Effectline akvarier med Pangeabaggrunde monteret. Der var et rigtig godt udvalg af den sorte og sølvgrå model.

 

Randers Akva-Messe 2004

Derefter kunne man se poecilia.org (Poecilia Scandinavia) som havde udstillet et par af de små akvarier med bl.a. Ameca splendens og andre små typer af ungefødende tandkarper. Her stod Harro Hieronimus og fik solgt et par Aqualog bøger. Han fik også holdt et lille foredrag omkring Poecilia.

 

Poecilia - Randers Akva-Messe 2004

Hvis man gik videre kunne man møde Sera som viste hvad de havde af udvalg. Et udvalg der efterhånden er ret stort. De havde medbragt SeraSan, SeraVipan men også den nye spandpumpe.

 

Sera - Randers Akva-Messe 2004

Hvis man ville have fat i deres produkter kunne man bare tage 2-3 skridt hen til Akvarieudstyr.dk som var den næste stand i hal 1. Akvarieudstyr.dk havde nogle nye baggrunde med som var nede i en prisklasse hvor vi alle kan være med. Akvarieudstyr.dk viste bl.a. også en masse andre produkter som f.eks. deres UV-anlæg, omvendt osmose, JBL filter osv.

 

Akvarieudstyr - Randers Akva-Messe 2004

Lige ved siden af stod konkurrenten Akvarie West med et flot bredt udvalg af Tetras produkter. Han havde også en masse gode priser på f.eks. Eheim 2213 som er en god gammel Eheim spandpumpe. Ved siden af Tonny Brandts stand (Akvarie West) var der nok en af de flotteste stande syntes jeg. Cichlider.dk havde indrettet det lidt som en stue. De havde lavet et 720L Malawi akvarium og et mindre Tanganyika akvarium med Neolamprologus multifaciatus.

 

Akvarie West - Randers Akva-Messe 2004

Cichlider.dk - Randers Akva-Messe 2004

Cichlider.dk - Randers Akva-Messe 2004

Den næste stand var fra Tropefisk, som havde stillet et lille 6-kantet akvarium op med Guldfisk, men de havde også en god lille flok kuglefisk med.

 

Tropefisk - Randers Akva-Messe 2004

Efter Tropefisk var vores stand fra Sydfyn-Langelands Akvarieforening, hvor vi havde stillet et 400L Prydakvarium op til DM. Akvariet består af en del Tetra, Skalare, Øksefisk og lidt pansermaller.

 

Sydfyn-Langelands Akvarieforening - Randers Akva-Messe 2004

Efter vores stand stod Aqua-Zoo med bl.a. deres Ozon produkt. Her kunne man se det tog farven i vandet hvis du havde gulligt vand.

 

Aqua Zoo - Randers Akva-Messe 2004

Aqua Zoo - Randers Akva-Messe 2004

Så har vi efterhånden taget runden i den 1. hal. Vi mangler faktisk kun 2 stande til og den ene var nok også en af de flotteste. Det var Tropica med deres Aqua-Cube og deres udstillingsakvarium.

 

Tropica - Randers Akva-Messe 2004

Tropica - Randers Akva-Messe 2004

Den sidste er fra en af de store akvariebutikker på nettet nemlig Akvanet. Akvanet havde en masse gode og billige ting. Især pumper havde de med, men også foderet Aquadine som ikke ses så tit.

 

Randers Akva-Messe 2004

Det var den sidste stand inde i den første hal. Der var ved siden af standen Aqua-Zoo en lille kantine hvor man kunne få sodavand, øl, mad og kage hvis der var nogle som blev lidt små-sultne. Når du kom ind fra hal 1 og over i hal 2 kom man lige forbi Discus klubben. De havde et flot discuspar gående. Hos dem kunne man snakke om hvordan man behandler og opdrætter discus.

 

Randers Akva-Messe 2004

Hvis man så gik til højre kom der 2 reoler med fisk i fra Credo. Credo er nok danmarks største fiskeeksportør, og fiskene kunne man købe søndag hvis man gav det rigtige bud. Man kunne også få en god snak om fisk og krybdyr. Sidstnævnte er de lige begyndt at specialisere sig i.

 

Randers Akva-Messe 2004

Lidt længere henne kunne man finde Akudim som er en stor eksportør af dyrehandelsudstyr til forretningerne. De havde stillet en masse ting op som viste hvad de lavede og handlede med.

 

Randers Akva-Messe 2004

Hvis du så vendte dig 180 Grader ville du så dette billede:

 

Randers Akva-Messe 2004

Her kan du se at Bonnies dyrecenter ligger til højre og Aquatica som ligger nede for enden. Bonnies havde et flot sortiment med og bl.a. deres Starter sæt blev der solgt en del af. Noget andet som også blev vurderet højt hos dem var deres saltvandsakvarium. De var de eneste der havde medbragt et saltvandsakvarium. Personligt synes jeg det var rigtig flot lavet.

 

Randers Akva-Messe 2004

Randers Akva-Messe 2004

Lidt længere henne kunne man finde Aalborgs utroligt flotte biotopakvarium med perleguramier i . (Undskyld billedet!)

 

Randers Akva-Messe 2004

De næste i rækken var DGS (Dansk Guppy Selskab) som havde udstillet en række flotte fremavlede guppyer og der var endda nogle til salg. Derefter var stopfisken.dk der havde stillet op for at få underskrifter, hvilket var en rigtig god ide. Inden på midten havde Randers og Århus Akvarieforening stillet nogle akvarier op som f.eks. et ur med akvarium i samt det store flotte prydakvarium lavet i træ.

 

Randers Akva-Messe 2004

Randers Akva-Messe 2004

DM i forenings akvarier blev i år igen Sydfyn-Langelands Akvarieforening selv om der var mange andre rigtig gode deltagere. Publikumspokalen gik også til Sydfyn-Langelands Akvarieforening.

 

Randers Akva-Messe 2004

Alt i alt synes jeg det var en ret god weekend, med en masse gode oplevelser. Jeg har taget billederne i større opløsning, så hvis nogle gerne vil have dem så skriv en mail. Samtidig har jeg ikke taget billeder af ALT... der mangler en del akvarier må jeg erkende ...

 

Back to Top