af Helene Schoubye, juni 2008 Ja, jeg synes ikke jeg kan finde en bedre titel til en artikel om pragtguramien, fordi det er efter min mening en lille fin juvel i fiskeverdenen, som fortjener at blive beskrevet og beundret, og ikke mindst værdsat. Dette også i høj grad fordi det er en fisk, hvis naturlige leveområder i Asien er meget truede, og kan gå tabt for evigt. En af arterne, P.Harveyi står på listen over meget truede fisk, og da denne lever i nøjagtig samme områder som alle de øvrige arter må det samme næsten også gælde for disse. Min egen erfaring med pragtguramier startede med at jeg købte de sidste fem i en forretning på et tidspunkt, en lille undseelig fisk, som ikke lignede nogen juvel på nogen måde, med sorte og hvide striber, og temlig reserveret. Hjemme i akvariet viste det sig hurtigt at almindeligt tørfoder var en by i Rusland, og gode råd var dyre. Det lykkedes dog at få dem til at spise noget, og måske var det det som fik mig til at synes, at der var da vist en fisk som jeg hellere måtte lære noget om. Det har jeg så gjort siden, og synes nu at jeg godt vil fortælle andre lidt om mine erfaringer.

 bild av helene schoubye

Pragtguramien, på latin Parosphromenus, på engelsk liquorice gourami (lakridsgurami) er en lille labyrint fisk som kommer fra sydøstasien, fra regnskovene i Malaysia, Borneo og Sumatra, dele af Indonesien. Den lever i små vandløb og vandområder med stille og mørkt, surt vand. Den lever i samme biotoper som en del små rasbora arter, boraras arter og betta arter, men mens mange af disse lever i de lidt mere åbne områder, eller i overfladen, så finder man pragtguramierne inde under planter ved bredderne eller nede mellem nedfaldne grene og blade og diverse planter på bunden. Der findes mange forskellige arter, eller underarter af pragtguramier, forskellige varianter, og disse er langt fra alle kendte og beskrevet endnu. Pragtguramien er en lille fisk, som bliver maximalt omkring fire centimeter. Pragt guramien er en labyrint fisk, dvs. den kan også som andre labyrintfisk tage luft ved overfladen ved hjælp af et særligt udviklet organ, som kaldes labyrinten. Men hos pragt guramier har dette ikke samme betydning som f.eks. hos de større guramier, hvor det er livsnødvendigt at kunne komme til overfladen. De fleste pragtguramier bruger kun denne evne når de laver skumreder. Pragtguramien er sort og hvid stribet på langs af kroppen, og dette er stort set ens for alle arter, - herudover er der forskelle på især hannernes farve og mønstre i hale og finner, men også på f.eks. haleform. Det er ganske få af arterne hvor man også kan se kendetegn på hunnen, ellers er det næsten umuligt at skelne hunnerne fra hinanden. En af de arter hvor man kan kende også hunnen er arten p. linkei, hvor både han og hun har en blå plet på siden.

 bild av helene schoubye

 bild av helene schoubye

Andre kan man kende på f.eks. at halen er spydformet, eller med forskellige farvecirkler i hale, på ryg og bugfinner.. Det kan også være meget svært at se forskel på hannerne, det er faktisk først hvis man ser en han, som prøver at imponere en hun, hvor han breder både ryg og halefinne helt ud og stiller sig i positur foran hunnen, og viser alle sine flotte farver, at det bliver muligt at se præcis hvilken art det er. Det er utrolig flot at se sådan en lille han vise sig i sine allerflotteste farver. Pragtguramier lever i naturen i vand som er mørkt og overskygget, mudret, og man mener at den farvepragt som hannerne udviser bla kan have det formål at hannen lettere kan ses i det mørke vand. Så det er en fordel at ’glimte’ så meget som muligt. Hannerne danner små territorier omkring en lille rod, en lille hulning under en gren, eller måske bare under et blad, det er ikke det store der skal til, men han finder et sted som han forsvarer og omkring dette sted foregår alting. Her prøver hannen at lokke hunnen hen, her foregår legen og æggene lægges, og senere udvikler de små larver sig. Hvis man har fiskene i en lille flok, kan man se at der også hos hunnerne er små indbyrdes stridigheder, og en bestemt hun holder til nærmest hannens hule, og jager andre væk. Når fiskene leger, sker det på samme måde som andre labyrint fisk, at hannen omslynger hunnen som afgiver nogle æg, som hannen befrugter, og begge fisk hjælpes med at samle æggene op og lægge dem op i en skumrede. Hos pragtguramier er denne skumrede ofte ikke særlig stor og flot, måske bare nogle få bobler, og nogen gange mislykkes projektet med skumrederne helt.

 bild av helene schoubye

 bild av helene schoubye

To lidt usædvanlige billeder af et parosphromenus par, som er i leg, og som bagefter sammen hjælpes om at få æggene placeret i skumreden, som er lavet i overfladen under noget stjerneløv. Det blev dog ikke til noget, det var nok lidt for åbent, - måske blev æggene spist, eller de faldt ud, eller blev opgivet. Hannen vogter over æggene indtil larverne er fritsvømmende. Nogle gange er hunnen også med i at passe æg mm. Hvis man placerer sine ’huler’, som f.eks kan være helt naturligt opståede hulninger under rødder eller især under blade, eller som kan være lerhuler (mallehuler) eller den foretrukne, en lille filmdåse som ligger i overfladen, - hvis man placerer disse strategisk, så kan man være heldig at kunne følge æggenes udvikling. I løbet af få dage kommer der haler på æggene, som hænger i skumreden, hannen vogter nedenunder, passer skumreden, samler æg eller unger op og kommer dem tilbage i reden. Efter nogle dage bliver ungerne fritsvømmende, men har deres blommesæk noget tid endnu, og hannen kan godt holde ungerne i hulen i et godt stykke tid. Man kan så se dem flimre rundt derinde, indtil en dag hvor de lige pludselig ikke er der mere. Men de er usandsynligt små, disse unger, og når de først er forsvundet fra hulen skal man ikke forvente at se dem mere før de er vokset lidt. Fodring af disse kan være et problem, da man så skal have fat i rigtigt rigtigt småt foder. Jeg har brugt liquid-fry til at danne opblomstring af infusorier, men man må også bruge småt levende foder som eddike-ål, og mikro orm. Rengøring af et lille 12 liters akvarium med et uvist antal unger i, er selvsagt lidt af et problem, da man meget nemt kan suge disse mikrosmå unger med op, de gemmer sig nemlig usandsynligt godt i spagnummen, - så jeg har nøjedes med at skifte vand og så måtte vente med det andet. Igen derfor er det en stor fordel at fodre med levende foder, og helst ikke i overflod, selv om det jo igen er svært med et uvist antal unger… Jeg har dog aldrig oplevet at få problemer med disse små akvarier, selv om jeg har ladet dem stå i flere uger uden andet end vandskift.

 bild av helene schoubye

Det vand som pragtguramier lever i, og trives i, er i naturen meget surt og meget blødt – nogle arter lever i vand med en ph værdi så lav som 3, men de fleste dog omkring ph 5. Dette gør det rigtig svært for akvarister at give pragtguramier optimale forhold, idet det er de færreste akvarister som er vant til at have så lave værdier. Pragt guramien som akvariefisk …? I mange år kendte man kun en art pragtgurami, nemlig den som hedder parosphromenus deissneri, og først senere, omkring 1952, blev enkelte andre arter beskrevet. I de sidste ti år er der dog blevet gjort et større arbejde med at identificere og gruppere de forskellige arter endnu mere, og i dag er der 18 forskellige arter videnskabeligt beskrevet. Og der dukker hele tiden nye op. (Kilde IGL – Arbeitsgruppe: Die Gattung Parosphromenus) Den er ikke en fisk som ses ofte hos forhandlere, og ikke en fisk som ofte efterspørges. I et salgsakvarium vil fisken ofte ikke se særlig spændende ud, den kan også være rigtig svær for en forhandler at have, pga sine krav dels til vandværdier, dels til levende foder. Selv om man måske med tålmodighed i et akvarium kan få nogle pragtguramier til at tage frost eller tørfoder, så er det de færreste og slet ikke de fisk som importeres. Så hvis de kommer i en forretning hvor der ikke fodres med levende foder (i små størrelser) så får pragtguramien ofte ikke noget at spise i flere uger, og blive tynde og i dårlig stand, - desuden vil de ofte gemme sig et sted bagerst i et akvarium. Mange af de pragtguramier som kommer til forhandlere betegnes som p. deissneri, men er meget sjældent denne. Det er faktisk en af de mest sjældne arter, som i de sidste mange år kun har været i Europa et par gange. Parosphromenus deissneri var den første pragtgurami som blev beskrevet og da det ofte er meget vanskeligt at se forskel på fiskene, især ved indfangning og i stressede situationer, får mange pragtguramier betegnelsen deissneri, selv om det ikke er denne. Dette sker helt fra starten ved indfangningen af fiskene, at de betegnes med et forkert artsnavn, og dette bringes så videre ud til den sidste forhandler, og hjem i akvariet, hvor den heldige ejer så kan begynde et detektivarbejde for at finde ud af hvilken type pragtgurami det i virkeligheden er. Dette er også et meget sjovt og spændende arbejde, og det er altid lidt spændende når man finder en pragtgurami i en forretning, eller f.eks. får en forretning til at tage dem hjem, så at se hvad er det så i virkeligheden man har fået. Det er nemlig temlig ofte en anden end den man troede, men det gør dem jo ikke mindre interessante. Pga. at pragtguramier tilhører en gruppe af fisk, som langsomt bliver fortrængt fra sine oprindelige levesteder, gøres der et arbejde med netop at forsøge at identificere og beskrive så mange som muligt af de forskellige varianter, og forsøg på at holde styr på disse. Det vil jeg komme nærmere ind på senere Pragtguramier egner sig ikke til selskabsakvarie med større, livlige fisk – det bedste er helt klart et arts akvarium, evt. sammen med små fisk som f.eks. boraras maculatus, microrasbora, eller lidt rejer. De elsker stille vand, så der bør enten slet ikke være støm i vandet, eller også meget svag strøm. Pragtguramier er ikke fisk som ’ses’ meget, de gemmer sig oftest, hvilket er deres natur, og de elsker at kunne være i små skumle, mørke steder. Artsakvariet Et ideelt akvarium for en lille flok, f.eks fem pragtguramier, er et lille akvarium, højst 40-45 liter, masser af trærødder, gerne langtrevlet spagnum blandet med visne blade, evt. en lille smule bundlag til lidt hårdføre planter, masser af flydeplanter, gerne et helt lag som dækker overfladen til, ingen cirkulation, eller så lidt som muligt i hvert fald, og gerne meget lavt lysniveau. Små akvarier er ganske udmærkede, så længe der er masser af huler, kroge og visne blade, javamoss og spagnum at gemme sig i. Et par f.eks. i 12 eller 20 liter går fint. Der skal selvfølgelig være masser af muligheder for huler, og små kroge under rødder, visne blade, spagnum. Har man få fisk, f.eks. fire, fem i 45 liter, og flere ville nok også blive for mange, da alle hanner som sagt vil danne et lille territorium, - så er det ikke nødvendigt med et filter. Vandet skal helst være meget blødt og surt, - de kan godt trives ved ph 6-6,5, men ofte vil æg som lægges ikke kunne udvikles før omkring ph 5, 5.5 hvilket er temlig lavt for en ’almindelig’ akvarist. Det som måske er mere vigtigt er at vandet er helt blødt, med en dh på 1-2 . De små guramier er meget glade for at yngle, og hvis de trives kan man se hannerne indynde sig hos hunnerne konstant. Lægger man en lille film-rulle-beholder i akvariet, så går der ikke lang tid så bor der en han i den. Udvalget af planter bliver lidt tyndt ved disse forhold, men gode planter er javabregner, javamoss, og andre ikke lyskrævende planterr. Som flydeplanter er salvinia og pistia rigtig gode, også fordi de kan være med til at opsuge lidt af det nitrat der evt dannes, og som ikke omdannes via et filter. Jeg har brugt en del rotala rotilafunda, eller hygrofilia polysperma som jeg ofte må beskære i andre akvarier, og som jeg sætter ned så de holdes fast af en rod f.eks. – selv om de ingen bundlag har vokser de alligevel lidt, begge kan finde på at vokse op over overfladen.. Fodring er som sagt ofte svær, da pragtguramier helst tager levende foder. Har man mulighed for dette er det langt det bedste, bla. også hvis man har fiskene i små akvarier uden filtrering, hvor levende foder i små mængder, ikke belaster vandet så meget som f.eks. tørfoder og frostfoder. Det bedste foder er nyklækkede artemia, små dafnia f.eks. monia varmtvandsdafnier (som ikke er så svære at have endda, bare man ved hvordan) klare myggelarver, og sikkert andre ting, - men røde myggelarver og tubifex skulle ikke være særlig godt for dem. Jeg prøver at lære mine at tage noget bestemt tørfoder, og det ser ud som om det godt kan lade sig gøre, men det tager tid. Det eneste tørfoder jeg har fået mine til at være bare lidt interesseret i er et produkt specielt lavet til betta’er. Afskallet artemia har også kunnet lade sig gøre. Man skal så bare være opmærksom på, at det foder det lykkes en at få dem til at tage ofte er meget kraftigt foder, og det kan give en ubalance hos fiskene hvis de kun får en slags foder. Temperaturen bør ligge omkring mellem 22 og 24 grader, mine akvarier er efterhånden uden varmelegemer og det trives de fint ved.

 bild av helene schoubye

 bild av helene schoubye

 bild av helene schoubye

 bild av helene schoubye

Pragt-gurami i selskabsakvariet. Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige akvarietyper for pragtguramier, da jeg syntes det blev for meget med alle de små mørke akvarier alle mulige vide vegne i min lejlighed, og da jeg syntes at det skulle kunne lade sig gøre. Også fordi jeg tænkte, at når nogen bliver fristet til at købe nogle pragtguramier i en butik, og måske gerne ville have haft dem i et pænt fint akvarium som pyntede i stuen, så måtte der også være en mulighed for dette. Det synes jeg også der er, det kræver måske lidt planlægning og nogen gange også lidt arbejde, men det er så også det værd. På billedet nedenfor har jeg vist et 63 liters plante/pragtgurami akvarium, som efter noget tid er blevet et rigtig smukt akvarium at se på, og hvor jeg også tror at fiskene trives. I dette akvarium har jeg 7 pragtguramier, parosphromenus sumatranus, - ca15 boraras maculatus, 5 barboides gracilis, og en hel del red cherry rejer. Akvariet er tæt beplantet med især rotala rotilafundia, hygrofilia polysperma , javamoss, hornblad, og en del flydeplanter som dækker overfladen. Filteret er et lille powerhead som er placeret inden i en firkant af blå filterplader (hmf-filtrering), lyset er et t5 enkelt armatur, som har voldt mig en del problemer, men som nu ser ud til at gøre det som det skulle, nemlig sørge for at planterne vokser tæt fra bunden. Bunden er lyst grus, men der er lagt en del langtrevlet spagnum flere steder, som gør at der bliver lidt dunkelt. Og lidt blade er der også kommet i. Vandværdierne er rimeligt blødt vand, - almindeligt postevand blandet med ca. 2/3 osmosevand, således at kh er omkring 4-5 dh, og ph er omkring 7. Det vigtigste for at kunne have pragtguramier i et selskabsakvarium er at de øvrige fisk er små, og relativt rolige fisk, at der ikke er voldsom cirkulation, og at der er masser af planter og skjulesteder. 63 liter selskabsakvarium med boraras maculatus, p. sumatranus og rcs rejer

 bild av helene schoubye

 bild av helene schoubye

 bild av helene schoubye

 bild av helene schoubye

Lidt generelt om teknik, vandværdier. Teknik er der som sagt ikke så meget af, det mest nødvendige – og det er endda kun hvis der ikke er en rimelig stuetemperatur, er et varmelegeme. Pragtguramier kan godt gå ved relativt lave temperaturer, de behøver slet ikke 26-28 grader, som mange andre labyrintfisk godt kan lide. 24 grader er fint. Lyset er også lidt underordnet, en arkitektlampe kan godt gøre det fint nok, ofte bliver rigtige armaturer faktisk for kraftige, men det kan man så regulere lidt på ved hjælp af flydeplanter i overfladen. Vandværdierne er mere besværlige. Jeg har haft pragtguramier i helt almindeligt vand, og jeg synes ikke umiddelbart de så ud til at mistrives frygtelig meget, men m de trivedes optimalt ved jeg så ikke. I hvert fald er det helt umuligt at få dem til at yngle uden blødt vand. Og blødt vand er heller ikke altid nok, det skal så også være surt. Det jeg er kommet frem til er, at bruge vand fra et osmose-anlæg. Dette vand har når det er kommet igennem osmose-anlægget en ph værdi på 5 og en kh/dh på 0-1. Jeg laver altid så meget at jeg har til hele næste gangs forbrug til vandskift. På den måde kan jeg have det stående i en eller to uger. Jeg blander lidt, temlig lidt, ca. en tiende del eller lignende, almindeligt vand i igen, og så noget langtrevlet spagnum. Et par store håndfulde til ca. 80 liter vand. Så kan det stå i en – gerne to uger, og så skulle ph værdien gerne falde lidt igen. Således at det egentlig mere er effekten af spagnum end af det rene osmosevand, som gør at jeg opnår en lav ph. Når vandet har opnået den ph værdi jeg gerne vil have, bruger jeg et produkt som hedder easy life til at stabilisere den med. Om dette er overtro eller ej, … det må man selv bestemme, men jeg gør det i hvert fald. Når man kommer ind i en rytme med dette, er det ikke så besværligt som det lyder. Når man ikke bruger filtre, og gerne vil bebeholde en ret lav ph, er det vigtigt at man sørger for jævnlige vandskift. Det betyder dog ikke at jeg skifter vand hver uge, to, tre uger kan sagtens gøre det. Hvordan ved man om det lige er pragtguramier man skal købe ?? Her vil jeg gerne bringe en oversættelse fra en artikel af Peter Finke, en tysk professor, som er meget aktiv omkring beskrivelse og bevarelsen af pragtguramier, som jeg har fået hans tilladelse til at bruge. Jeg synes nemlig det er en rigtig god beskrivelse af hvad det egentlig er man går ind til hvis man får fat i nogle pragtguramier, og i hvert fald hvis man bliver ’bidt’ af det: Han skriver: ”Akvarister, som beskæftiger sig med pragtguramier, er – udefra betragtet, - mærkelige mennesker. De har oftest ikke nogen af de for tiden populære stor-akvarier med turbo-hurtige filteranlæg, kraftig bevægelse i vandet, superlysende belysning og en sand undervandshave med co2-tilførsel. I stedet for finder man hos dem som regel flere eller endda mange små og endnu mindre akvarier uden alt det andet, fordi de holder små, sarte fisk, som udelukkende spiser levende foder,og lever i mørke akvarier i nærmest destilleret vand og som endda også i dette gemmer sig under trærødder. Fisken ser de som regel kun, når de har siddet et kvarter roligt foran akvariet. Ofte propper disse akvarie særlinge et lille 25 liters fyldt med blade, huler, javamoss, sætter et eller flere par pragtguramier derned og venter tålmodigt. Efter uger, eller et halvt år glæder de sig så over ganske få eller lidt flere ungfisk. Med lommelygte bliver hjørner og vinkler i de mest spartanske akvarier oplyst i en søgen efter fiskene. Deres hjerte slår hurtigere, når hannerne nu i prægtige farver farer gennem beplantningen og med udspilede finner kæmpe r om hunnernes gunst, forsvarer hulen med æg eller vogter ungfiskene i hulen Indefra betragtet ser det hele altid anderledes ud. Der ligger meget mere bag det hele. Det at beskæftige sig med disse sjældne, fordringsfulde, virkelig pragtfulde og højt specialiserede dværgfisk, som ved nøjere betragtning udviser helt fantastisk lysende farver og interressant adfærd, åbner en helt speciel lille verden af ualmindelige oplevelser. Det forbinder os trods alt med den økologiske specialisering og krise i den store verden omkring os.” (P.Finke: ”Mein Paro-Rezept – über die Haltung und Zucht von Prachtguramis” – Der Makropode 28 Jahrg – 7/8 2006) Måske behøver det ikke altid være sådan , men lidt om det synes jeg der er. Det er nok i hvert fald først når man prøver at give fisken disse forhold, at de virkelig trives og viser den adfærd som er interessant og spændende. Internationalt netværk. Det meste jeg efterhånden har fundet ud af omkring pragtguramier, har jeg lært gennem at læse på IGL’s hjemmeside. IGL står for Internationale Gemeinschaft für Labyrinthfische, og er en sammenslutning af mennesker på tværs i europæiske lande, som interesserer sig specielt for labyrintfisk. I IGL er der dannet forskellige undergrupper, med hvert sit speciale indenfor labyrintfisk, og en af disse undergrupper er parosphromenus gruppen, som jeg har valgt at deltage i. Formålet med denne er at samle mennesker med speciel interesse for disse fisk, udveksle viden og erfaring, formidle kontakter og sørge for en mulighed for at få fat i pragtgurami arter, som har en sikker oprindelse, dvs. hvor man kender den rigtige identifikation. Det er også et formål på længere sigt, at være med til at sørge for at så mange arter som muligt bliver videnskabeligt beskrevet, og meget gerne bidrage til at der findes eksemplarer af så mange arter som muligt opdrættet i akvarier. I denne gruppe er pt. omkring 80 personer fra 10 lande. Og så er formålet i høj grad at udveksle erfaringer, viden, tips, snakke om problemer, få hjælp til opdræt mm gennem IGL’s forum, som jeg har fundet indeholder rigtig mange gode informationer, ikke kun om pragtguramier, men om alle typer labyrintfisk. Sproget er tysk, men det går også fint på engelsk. Desuden udsendes et nyhedsbrev en gang om måneden. Det er ikke let at vide, hvordan det kan gå i naturen, hvor påvirkelige nogle fiskearter kan være overfor forandringer i deres naturlige levesteder, - selv om man taler om at en art er truet, er der ingen der ved hvornår er den helt væk. En gruppe som pragtguramier, som kræver så specielle forhold, at den aldrig ’slår an’ som populær akvariefisk, kunne siges at være endnu mere udsat end andre fisk, som måske er mere populære, og lettere at holde og formere. Pragtguramier vil aldrig blive en populær akvariefisk, og derfor må der måske gøres et andet arbejde for at bevare disse små fisk og sørge for at de bliver videnskabeligt beskrevet, at de formeres, og at der kendes så mange arter som muligt. Det er blandt andet det som IGL’s parosphromenus netværk har som formål. En kort gennemgang af de forskellige arter parosphromenus, som de er beskrevet her og nu. Der findes som sagt 18 videnskabeligt beskrevne parosphromenus arter, disse er opdelt i otte undergrupper. Denne opdeling er foretaget af Martin Hallman, (2005) og offentliggjort i tidskriftet ”Der Makropode”, som er et tidskrift som udgives af IGL. Disse otte undergrupper bruges som et praktisk hjælpemiddel til at identificere nye arter eller variationer, som hele tiden dukker op. Man kan se de forskellige undergrupper i dette link, som også fører videre til et billedgalleri med de fleste variationer og arter, og frem for at gennemgå dem vil jeg hellere henvise interesserede til disse sider. http://www.igl-home.de/forum/phpBB2/viewtopic.php?t=1537 Det grundlæggende man kan sige om de forskellige grupper er, at der er nogle grupper, hvor der kun er en enkelt art, som ofte er ganske let genkendelig. Kendetegnene kan være haleformen, hvor der hos nogle er en spydformet hale, f.eks. p. paludicola, og p. deissneri. Det er ret let at se. Andre tydelige kendetegn er f.eks. hos p. linkei som har en hel karakteristisk blå plet på siden, både hanner og hunner. Den gruppe, som betegnes p. bintan er derimod en større gruppe med rigtig mange forskellige varianter, og det er oftest disse, som ses i forretninger, og hos dem, at det kan være svært helt at finde ud af hvad det er for en. Jeg købte selv nogle fisk, som blev solgt under navnet p. harveyi, og det gjorde jeg fordi jeg i IGL’s galleri jo selv kunne se at det var en utrolig smuk pragtgurami. Men det viste sig ikke at være denne, men i stedet en anden fra samme gruppe. Med hjælp fra andre ved jeg nu at det er en art som betegnes P. sp. aff. rubrimontis ’Tanjong Malim’,(henviser til oprindelses området) og jeg fandt også ud af at mange andre pragtgurami-folk i Tyskland på samme tidspunkt som jeg havde købt p. harveyi, men fået denne fisk. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at det ikke lige var den smukke harveyi, - men på den anden side også sjovt at opdage en anden. Man kan selvfølgelig også bare være glad for sine pragtguramier, hvis man endelig har fået fat i nogen, og de er spændende og fascinerende uanset hvilken type det er. Men der er også enkelte af arterne som er sværere at have, og som er meget mere sarte end andre, f.eks. p. ornaticauda, som selv meget erfarne har problemer med. P. Harveyi og P. Deissneri er i det sidste år begge kommet til Europa med ganske få eksemplarer, gennem privat import og der gøres lige nu et større arbejde for at sørge for at disse bliver formeret og spredt til forskellige opdrættere, således at bestanden af disse to sjældne parosphromenus arter kan have en chance for at vokse sig stor og sikker. Parosphromenus Bintan aff. sp. ’sentang’

 bild av helene schoubye

Pragtgurami i advarselsposition

 bild av helene schoubye

Helene Schoubye, juni 2008 Referencer : P. Finke: ”Pragtgurami-Aquaristik” (endnu ikke publiseret artikel i det tyske bla DATZ) P.Finke: “Mein Paro-Rezept – über die Haltung und Zucht von Prachtguramis” I Der Makropode, 28 årg. 7/8 2006 http://www.igl-home.de/makropode/2006.7-8.htm#finke Martin Hallmann: ”Die Parosphromenus-Artenliste” i Der Makropode, 28 årg. 7/8 2006 Peter Finke og Martin Hallmann : “ Bewegung bei Parosphromenus: die Fans der Prachtguramis gründen eine Erhaltungsgruppe” I Der Makropode 27årg. 7/8 2005 http://www.igl-home.de/makropode/2005.7-8.htm#finke Andre gode links : http://www.igl-home.de/bilder/gallery/parosphromenus/thumbPage1.html http://www.guenter-kopic.de/Aquaristik/Labyrinthfische/Prachtgurami/prachtgurami.html http://www.igl-home.de/makropode/2006.1-2.htm#linke http://iglnl.netfirms.com/Soortbeschrijvingen/Parosphromenus/parosphromenus.htm http://www.igl-home.de/ http://www.igl-home.de/forum/phpBB2/index.php

 bild av helene schoubye

Back to Top