Historien om pragtguramier Af Karsten Keibel

Den hollandske zoolog og botaniker Piet Bleeker, der i det 19. århundrede tilbragte mange år i den hollandske koloni Batavia (Java, Indonesien), fandt i 1859 en lille fisk på øen Bangka han ikke havde set før og beskrev den som Osphronemus deissneri. Da han nogle år senere efter hjemkomsten til Holland gennemgik sit materiale blev han enig med sig selv om at fisken umuligt kunne være nært beslægtet med kæmpeguramien Osphronemus goramy, og oprettede derfor den nye slægt Parosphromenus. Ordret oversat betyder det ”halv Osphronemus”. Slægtsnavnet forekommer først som betegnelse til en illustration i et ichthyologisk atlas over fisk fra ”Indo Orientalsk Nederland”, udgivet af Bleeker i 1877. En pudsig detalje er at Bleeker i Parosphromenus kom til at bytte om på ”m” og ”n” i forhold til Osphronemus. Fejlen kan dog ikke rettes, da den første anvendelse af navnet fastlægger stavemåden .

Osphronemus deissneri Bleeker, 1859. Bleekers holotype fanget i Baturussak på øen Bangka i Indonesien.

 bild av Karsten Keibel

Som det kan ses er Bleekers holotype ret medtaget. Så medtaget at det er umuligt i dag at bestemme arter på baggrund af denne fisk. Selve beskrivelsen er set med nutidens øjne ret nødtørftig og passer på stort set på alle pragtguramier. Det betød ikke så meget så længe man ikke fandt flere pragtguramier, og det gjorde man ikke før næsten 100 år efter at Bleeker beskrev sin fisk. I 1952 beskrev Tweedie Parosphromenus paludicola, som adskiller sig ved at have mange flere finnestråler end Bleekers fisk. I 1995 beskrev Klausewitz en fisk som adskilte sig ved at have en tydelig sort plet i rygfinnen, men ellers lignede Bleekers deissneri. Så han mente at det ikke strakte til mere end status af underart og han gav den navnet Parosphromenus deissneri sumatranus.

Pragtguramierne begyndte deres akvaristiske tilværelse i 1969, da Walter Foersch opdagede en enkelt hun hos importør Werner i München. Han gav fisken til Dietrich Schaller, som blev så begejstret at han straks besluttede sig til at rejse ud til Sydøstasien for at finde flere pragtguramier. I 1970 kom han så derud og det lykkedes ham at fange 18 eksemplarer af det han mente var Parosphromenus deissneri lidt nord for Singapore. Senere viste det sig at fiskene faktisk tilhørte arten Parosphromenus tweediei, som blev beskrevet af Kottelat og Ng i 2005.

Gennem årene er pragtguramier blevet mere almindelige i de kommercielle importer og flere akvarister tog ud for at finde Parosphromenus i de sydøstasiatiske regnskove. Man opdagede at fiskene var forskellige. Nogle endda så meget at man umiddelbart kunne fastslå at de måtte være selvstændige arter. I 1978 fandt Foersch, Hanrieder og Korthaus to nye arter i det sydlige Borneo (Kalimantan Tengah), som Vierke i henholdsvis 1979 og 1981 beskrev som Parosphromenus parvulus (Palankaraya) og Parosphromenus filamentosus (Banjarmasin), desuden fandt de hvad de mente måtte være P. deissneri i Sukamara. I 1983 fandt man nogle fisk ved Kuantan i Vestmalaysia, som Schaller i 1985 beskrev som Parosphromenus nagyi. I 1987 beskrev Barbara Brown to arter som hun og hendes mand Allan havde fundet henholdsvis ved Kuala Lumpur i Vestmalaysia og Sibu i Sarawak. De fik navnene Parosphromenus harveyi og Parosphromenus allani. I 1990 fandt Maurice Kottelat to nye pragtguramier i området mellem Mandor og Anjungan i det vestlige Borneo (Kalimantan Barat) som han beskrev året efter som Parosphromenus anjunganensis og Parosphromenus ornaticauda. Linke og Neugebauer fandt også disse to nye pragtguramier det år foruden en tredje ny pragtgurami ved Pudukuali i Kalimantan Tengah, som ligeledes og ved samme lejlighed blev beskrevet af Kottelat i 1991, den fik navnet Parosphromenus linkei.

Med alle disse nye former og arter blev det klart for parofolket at artsnavnet Parosphromenus deissneri skulle undersøges nærmere. Bleeker angav jo Baturussak på øen Bangka som typelokalitet. Og lige på det sted havde der sjovt nok ikke været nogen for at fange fisk endnu. Mange af importfiskene blev per automatik tilregnet Parosphromenus deissneri, som med de mange fangstberetninger havde fået et enormt udbredelsesområde der strakte sig over øerne Borneo, Sumatra og Bangka samt fastlandet i Vestmalaysia. Det harmonerede ikke med udbredelsen af alle de andre arter, der hver især forekom i meget små og begrænsede områder og aldrig andre steder.Med alle disse nye former og arter blev det klart for parofolket at artsnavnet Parosphromenus deissneri skulle undersøges nærmere. Bleeker angav jo Baturussak på øen Bangka som typelokalitet. Og lige på det sted havde der sjovt nok ikke været nogen for at fange fisk endnu. Mange af importfiskene blev per automatik tilregnet Parosphromenus deissneri, som med de mange fangstberetninger havde fået et enormt udbredelsesområde der strakte sig over øerne Borneo, Sumatra og Bangka samt fastlandet i Vestmalaysia. Det harmonerede ikke med udbredelsen af alle de andre arter, der hver især forekom i meget små og begrænsede områder og aldrig andre steder.

Maurice Kottelat satte sig for at finde den ægte Parosphromenus deissneri ved typelokaliteten på øen Bangka. I 1993 foretog han en fangstrejse til Bangka og fandt to forskellige pragtguramier. Den ene havde en rund hale ligesom så mange andre pragtguramier, og der skulle indgående akvariestudier til for at erkende forskellene til de mange andre forekomster der gennem årene var blevet tilregnet arten Parosphromenus deissneri. Og den anden havde et langt udtrukket halefilament lige som Parosphromenus filamentosus og Parosphromenus linkei fra Kalimantan Tengah, og var dermed let at skelne fra de fleste andre paroer. Det var nærliggende at betragte den rundhalede form som Parosphromenus deissneri og den spidshalede form som en ny art.

Problemet var typelokaliten. Bleeker fandt sin fisk i Baturussak ved Bangkas østkyst. Kottelat fandt kun spidshalede pragtguramier der, og langs resten af østkysten. Den rundhalede art fandt han kun på øens vestlige side og mod syd. Konklusionen giver sig selv. Den spidshalede art måtte være Parosphromenus deissneri.

Parosphromenus deissneri. Fanget ved typelokaliteten af Thor Dahl i 2008.

 bild av Karsten Keibel

I 1998 udgav Kottelat så en efterhånden (blandt parofolk) berømt artikel, hvor han genbeskrev Parosphromenus deissneri og tildelte arten en neotype og en række neoparatyper. Og med et slag var alle de fisk man tidligere troede tilhørte arten blevet ”navneløse”. Til gengæld beskrev Kottelat i samme artikel den nye art Parosphromenus bintan, som er den rundhalede form fra øens vestside. Navnet kommer af øen Bintan, hvor han i samme fangstrejse også havde fundet denne art.

De Parosphromenus deissneri jeg har gående i kælderen blev fanget af nordmanden Thor Dahl, der sammen med nogle landsmænd var på fangstrejse p å Bangka i 2008. Sjovt nok havde de også en rundhalet art med som IKKE er Parosphromenus bintan. P. bintan har nemlig ligesom P. deissneri intet rødt i finnerne, men det havde de her nye som Thor havde med. Hvis den røde form nu kommer fra Bangkas østside så kunne det med lige så god ret være Bleekers deissneri! Sikke implikationer.. Desværre har jeg i skrivende stund kun en enkelt han tilbage af de ”røde”.

Parosphromenus spec. ”Bangka Rød” (Dahl, 2008).

 bild av Karsten Keibel

På Bleekers tegning af hans deissneri fra 1979 har fisken i øvrigt rund hale! Men det kan jo være det er en hun.

 bild av Karsten Keibel

Kottelats nybeskrivelse af slægtens typeart Parosphromenus deissneri efterlod som sagt en del løse ender i form af utallige nu navneløse pragtgurami former. Han løste selv dele af problemet ved i 2005 at beskrive en hel række nye arter. Fra Vestmalaysia var Parosphromenus rubrimontis (Bukit Merah), Parosphromenus alfredi (Johor) og Parosphromenus tweediei (Pontian, denne fisk er lig med Schallers ”P. deissneri” fra 1970, og dermed også fisken fra Richters berømte fotos i 70’erne), fra Kalimantan Tengah Parosphromenus opallios (Sukamara), fra Kalimantan Barat Parosphromenus quindecim (Nangah Tayap, ”Manis Mata”) og desuden den helt nye art Parosphromenus pahuensis fra Kalimantan Timur (Muara Pahu). Dertil kommer en række endnu ubeskrevne arter som især Horst Linke har medbragt fra utallige fangstrejser i de senere år.

Fra Sumatra: P. spec. Dabo, P. spec. Sungai Bertam, P. spec. Langgam, P. spec. Danau Rasau (alle Linke 2008), P. spec. Sungai Tunkal (= Blue Line, kommerciel import), P. spec. Sentang (kommerciel import), P. spec. Fire Red (kommerciel import).

Fra Borneo: P. spec. Pelanteran (Linke 2008), P. spec. Sungai Stunggang (Sarawak, import Brown).

Fra Vestmalaysia: P. spec. Tanjong Malim (kommerciel import), P. spec. Wakaf Tapei (Brown), P. spec. Ulu Tiram (Badaruddin 2009).

Og så er der lige den røde fra Bangka.

Pragtguramierne er på ingen måde udforsket til bunds. Udover de 18 beskrevne arter er der mange kendte men ubeskrevne arter, i listen ovenfor har jeg kun nævnt dem der stadig findes i akvarier. Andre ubeskrevne former er forsvundet fra akvarierne igen, mens atter andre aldrig er blevet rapporteret som sådan. Og ingen ved hvor mange arter der dukker op i fremtiden.

Jeg har et forsigtigt bud på at der findes et sted mellem 50 og 70 arter. Specielt hele Sumatra, Borneos østkyst (Kalimantan Timur) og de malaysiske provinser på den nordlige side af Borneo (Sarawak og Sabah) er dårligt undersøgt. Parosphromenus forekommer i øvrigt mange steder syntop med chokoladeguramier (Sphaerichthys), geddehovedguramier (Luciocephalus) og kampfisk fra Betta coccina og Betta foerschi grupperne. Det kan forventes at der også fremover bliver fundet en del flere arter indenfor disse grupper.

I den internationale parogruppe, som udspringer fra IGL og bestyres af Peter Finke, opereres der for tiden med omtrent 60 forskellige former på bestandslisten. Det er dog ikke alle disse former der repræsenterer selvstændige arter. Mange af dem er forskellige lokationsvarinater indenfor samme art. I fremtiden vil der formodentlig laves DNA analyser som kan kaste nyt lys over de familiemæssige relationer formerne imellem.

Kilder:

Bleeker, P., 1859: Negende bijdrage tot de kennis der vischfauna van Banka. Nat. Tijdschr. Ned. Ind., Batavia, 18: 359-378. Finke, P., 2008: Parosphromenus Aquarium Stock Inventory Fall 2008, International Parogroup Mailinglist. Finke, P., 2008: Paro-Info 57-62, International Parogroup Mailinglist. Finke, P., 2009: Parosphromenus Aquarium Stock Inventory Spring 2009, International Parogroup Mailinglist. Finke, P., 2009: Paro-Info 63-68, International Parogroup Mailinglist. Finke, P., 2009: Prachtguramis in Not I og II. DATZ 62, vol. 4: 15-17; vol. 5: 32-34. Foersch, W., 1974: Beobachtungen bei der Zucht von Parosphromenus deissneri I og II. DATZ 27, vol. 10: 338-344; vol. 11: 372-373 Foersch, W., 1978: Künstliche Aufzucht von Parosphromenus deissneri. DATZ 31, vol 1: 8-11. Geck, J., 1992: Die Prachtguramis. DATZ 45, vol 4: 216-219. Hallmann & Schmidt, 2007: Prachtguramis, kaum bekannt aber vom Aussterben bedroht I, II og III. DATZ 60, vol 7: 32-36, vol 8: 56-59, vol 10: 24-29. Kottelat & Ng, 1998: Parosphromenus bintan, a new osphromenoid fish from Bintan and Bangka islands, Indonesia, with redescription of P. deissneri. Ichthyol. Explor. Freshwaters 8 (3): 263-272.

Derudover har jeg fået værdifulde informationer gennem personlige samtaler og/eller mailkontakt med følgende personer: Dr. Jörg Vierke (Husum), Prof. Dr. Peter Finke (Bielefeld), Martin Hallmann (Weinheim), Norbert Neugebauer (Nordhalben), Horst Linke (Schwarzenbach), Helene Schoubye (Herlev), Birger Amundsen (Langesund), Haji Badaruddin (Kuching).

Back to Top