Ørken-Gobier – Chlamydogobius spp.

Tekst: Adrian R. Tappin.
Oversættelse: Sven Erik Riedel, KA.

 

I 1995 foretog Helen Larson, fra Northern Territory Museet i Australien, en revision af den endemiske gobiide-slægt Chlamydogobius. Hvad der kom ud af revisionen var en diagnose af slægten, samt beskrivelsen af fem nye arter. En af de nye arter findes i kystområderne i det nordlige Australien, mens alle de øvrige arter er begrænset til ferskvand i artesiske kilder og brønder i det indre af Queensland, South Australia, og Northern Territory. Arterne kan adskilles på kropsformen, antal finnestråler, og antal ryghvirvler. En nøgle til bestemmelse af arterne findes nedenfor.
Artesiske kilder, som de, der findes i et stort antal langs randen af Great Artesian Basin, et af de største artesiske systemer i verden, er de eneste permanente og stabile vandtilgange i det meste af de mere tørre områder i Australien. Kilderne er ofte omgivet af høje, eller ophobninger af sedimenter. Kilderne vælder frem som udsivende vand, som flydende kildevæld eller danner damme af stillestående vand. Afhængig af vandmængden og kildens struktur, kan der dannes relativt store damme over kildepladsen, og nogle kan endda forsyne vandstrømme på op til adskillige kilometers længde. Artesiske kilder optræder ofte i grupper, sådan som de cirka 80 aktive kilder i Dalhousie-gruppen. Denne gruppe er hjemsted for seks fiskearter (hvoraf tre formentlig er endemiske i disse kilder).

 Chlamydogobius eremius

 

Mens mange af de planter, der findes ved de artesiske kilder er ret almindelige i floder og åer, synes nogle af arterne dog at være afhængige af disse kilder for at kunne overleve. Halosarcia fontinalis og Eriocaulon carsonii er endemiske i de artesike kilder i Great Artesian Basin. En hel del andre planter, som findes i disse kilder er sjældne, som f. eks. Nicotiana burbidgeae og Goodenia anfracta. Arter som Cyperus gymnocaulos, Cyperus laevigatus, Schoenoplectus pungens, Typha domingenis og Phragmites australis samt nogle enkelte andre arter er ikke almindelige, og dette gælder også en ubeskrevet Utricularia art. Omkring 14 arter, der er fundet i disse kilder, er blevet konstateret at være adskilt af meget betydelige afstande fra deres øvrige udbredelsesområder, hvilket også gælder sivene Gahnia trifida og Baumea juncea, som ellers har deres hovedudbredelse begrænset til områder i Sydaustralien med høje regnmængder. Populationerne ved de artesiske kilder af sådanne arter kan være relikvier fra en vådere klimatisk periode, hvor arterne havde et meget større udbredelsesområde.
I artesiske kilder findes et bredt udvalg af hvirvelløse dyr. Endemiske arter omfatter amphipoder, ostracoder og hydrobiide snegle, samt en usædvanlig fladorm, og isopoden Phreatomerus latipes, som er nært beslægtet med fossile isopoder og uddøde arter fundet i New Zealand, Indien og Afrika. Tyve arter af hydrobiide snegle i tre slægter er blevet beskrevet at stamme fra artesiske kilder i Queensland og fra Lake Eyre gruppen i South Australia, heraf er mindst tre nye arter og en ny slægt beskrevet fra Dalhousie Springs. Udbredelsen af adskillige af disse synes at være i høj grad lokale, og i visse tilfælde, begrænset til enkelte kilder eller små, tæt grupperede kilder.
Fiskene Chlamydogobius gloveri (der er opkaldt efter ichthyologen John Glover), Craterocephalus dalhousiensis, Craterocephalus gloveri og en ubeskrevet Neosilurus malleart, er endemiske i Dalhousie Springs i det nordlige South Australia. Lemna disperma er fundet i disse kilder, og det er det eneste sted denne plante forekommer i det centrale Australien.

Finke River gobien, Chlamydogobius japalpa, er kun fundet i Finke River flodsystemet og er opkaldt efter den del af floden, som strømmer gennem, hvad der nu kaldes Glen Helen Gorge ('Glen Helen Kløften'). Stedet omfatter permanente damme i 15 kløfter i West MacDonnell bjergkæden, i hovedstrømmene af bifloderne til Finke River. Dette flodsystem er et betydningsfuldt overlevelsesområde for fisk i det ellers tørre centrale Australien. Kløfterne opretholder tilbageblevne populationer (i det centrale Australien) af 13 arter af sumpplanter, som ellers kun findes i meget fjernere dele af Australien. Disse planters overlevelse skyldes udelukkende det fordelagtige mikroklima i kløfterne, der er beskyttet fra områdets klimatiske ekstremer.
Ti fiskearter er fundet i Finke River systemet, og fiskefaunaen bliver derfor betragtet som betydningsfuld for området. 'Finke River Hardyhead' Craterocephalus centralis, kendes kun fra Finke River flodsystemet. De mest udbredte arter synes at være den brogede Bars Leiopotherapon unicolor, Ørken-Regnbuefisken Melanotaenia splendida tatei og Bony Bream (Den Benede Brasen) Nematalosa erebi. Otte frø-arter kendes fra området; en, Litoria caerulea, er begrænset til større permanente klippehuller.
Elizabeth Spring Gobien kaldes Chlamydogobius micropterus (lille finne, hvilket refererer til dens meget reducerede forreste rygfinne). Den kendes udelukkende fra damme der forsynes af kilder nord for Springvale Homestead i det vestlige Queensland, og den klassificeres som en truet art.
Elizabeth Springs ligger 100 kilometer sydøst for Boulia, indenfor Diamantina-flodens afvandingsområde. Kilderne består af et stort antal høje spredt over et areal på 400 hektar hen over et alluvialt fladland. Mange høje er 2 til 3 meter i højden og op til 20 meter i diameter. Højene er dannet af jord- og karbonataflejringer. Vandet strømmer eller siver fra dem og de er delvis dækket af græs.
Vandet strømmer og siver også fra adskillige kilder fra det flade terræn omkring Spring Creek ('Kilde-åen'). Vandtemperaturen er ved udstrømningen omkring 30° Celsius, men der sker en langsom sænkning af temperaturen hen ad strømmen, efterhånden som vandoverfladen nedkøles af luften, og på den måde opstår en række områder, som fiskene selektivt kan vælge imellem. Vandstrømmen er dog mindsket siden fremkomsten af brønde, der bruges til vanding af græsningsområder. Den oprindelige vandstrøm fra kilderne, der forsyner Spring Creek kan have været så høj som 158 liter per sekund, og åen flød formentlig ud i Diamantina-floden omkring 130 kilometer nede ad strømmen.
Den nuværende vandmængde fra kilderne synes at variere. Forskellige skøn tyder på en reduktion af vandstrømmen på 97% siden slutningen af 1800-tallet, med længden af Spring Creek varierende fra omkring 30 til 0 kilometer. Dette har forårsaget en betragtelig reduktion af de levesteder, fiskene har til rådighed. Vandstrømmen er nu faldet til et niveau, hvor enhver yderligere reduktion kan resultere i udryddelsen af Chlamydogobius micropterus. Populationens størrelse er vanskelig at estimere, men menes at være et sted mellem 500-2000 individer. Et nationalt program for regulering af strømmen fra de artesiske kilder og til at lukke frit udstrømmende huller kan sikre, at vandmængden fra Elizabeth Springs ikke aftager yderligere.
Vandets sommertemperatur ligger fra 25 - 40° Celsius. Vandvolumenet er konstant, dog med nogen øget fordampning og dermed følgende reduktion om sommeren. Permanente kilder har sædvanligvis en dybde på 5-20 cm. Beplantningen omfatter Fimbristylis dichotoma, Cyperus laevigatus, Utricularia sp., og Eriocaulon carsonii. Chlamydogobius micropterus er den eneste fiskeart, der findes i denne habitat.
Edgbaston Gobien, Chlamydogobius squamigenus, har sit navn, fordi den har skæl på kinderne, i modsætning til alle de øvrige arter. Den forekommer i kilder og damme ved Edgbaston Station, 35 kilometer nordøst for Aramac, i det centrale Queensland, og i brønde og afvandinger ved  Crossmoor Station lige nord-nordøst for Longreach; alle stederne ligger i Thomson-flodens afvandingsområde. Dens mere berømte samlever er den rød-finnede blå-øje, Scaturiginichthys vermeilipinnis og denne art er lige så truet.
De faktiske vådområder er små, men kilderne er udbredt over et areal på 400 hektar. Området består af midlertidige og permanente kilder, med nogen fordampning og deraf følgende  reduktion i sommerperioden. Permanente kilder er normalt 5-20 cm dybe. Beplantningen omfatter Utricularia og Eriocaulon arter.
Chlamydogobius ranunculus lever ikke i ørkenen, men i lavvandede, mudrede kystområder, i ferskvand eller i vand med lavt saltindhold i det nordlige Queensland og i Northern Territory. Fiskens navn betyder haletudse, og det er netop hvad fiskene lignede for Helen Larson, da hun først fandt dem i et udtørrende mudderhul lavet af vandbøfler ved Adelaide-floden. Ørkengobier kan let kendes fra alle andre fisk fra ferskvand, men i flodmundingerne i det norlige Australien, kan Chlamydogobius ranunculus leve sammen med brakvands- og mangrove-gobierne Hemigobius, Mugilogobius, og Pseudogobius, som de kan ligne meget.

 

 Chlamydogobius eremius


Den mest almindelige og bedst kendte art er Chlamydogobius eremius (en eremit er en eneboer, og eneboere holder af at bo i ørkener), der kendes fra artesiske brønde og kilder i det sydlige og vestlige Lake Eyre vandområde i South Australia. Det er den art, der er almindelig kendt som  “Ørken Gobien” i akvariehobbyen. De fleste af de andre arter kan ganske enkelt ikke fås udenfor  Australien.

Chlamydogobius eremius er en stærkt farvet lille fisk og den fremviser en række forskellige farvetegninger, afhængig af de betingelser, den bliver holdt under. Sædvanligvis fremviser hannerne en klart gul farve omkring hovedet, mens resten af kroppen har en purpur-bronze eller olivengrøn farve. Alle finnerne er mørkt purpurfarvet. Den forreste rygfinne har et blåt skær under en gul søm. Anden rygfinne, gat- og halefinne er alle kantet med hvidt med underliggende sorte bånd. Hunnerne har ikke spor farvepragt, de er bare en brunplettet udgave af hannen.

Ørken Gobier er altædende og deres naturlige føde består af insekter, små vandlevende krebsdyr og øvrige vandlevende hvirvelløse dyr, trådformede alger, og forskelligt organisk materiale. Under almindelige akvarieforhold vil de acceptere en god kvalitet af flagefoder og mundfuld-store foderpiller, mens det, hvis man vil prøve at opdrætte fisken, er en god ide at give et supplement af levende foder så som dafnier, myggelarver, røde orm eller tilsvarende som frostfoder for at holde fisken i topkondition.
Ørken Gobier skal kunne tåle ekstreme livsbetingelser på deres naturlige levesteder. En temperaturvariation fra 5 - 41° Celsius er blevet målt i visse områder. Saltindhold på 1.7 - 6.0 ppt, pH på 7.1 - 8.7 og et iltindhold så lavt som 0.8 mg/liter er ligeledes rapporteret. Sådanne betingelser kan dog ikke anbefales, når arten holdes i akvarier. Det virker som om fisken i fangenskab holder af at leve med pH på 7.00 - 8.5, kaliumhårdhed (dKH) på 50 - 200 mg/liter, og totalhårdhed (dGH) på 20 - 200 mg/liter. Et effektivt biologisk filtersystem er nødvendigt for at opretholde en tilstrækkelig vandkvalitet.
Chlamydogobius eremius findes normalt på levesteder med sandbund dækket med en rimelig mængde vegetation. De foretrækker at blive ved bunden, i ly mellem vegetation, sten, eller andre aflejringer i vandet. De ses ofte pile fra et skjulested til et andet, ofte at gemme sig i mudderet, og at flytte til områder, skygget af vegetation i de varmeste timer af dagen. I fangenskab sætter de pris på tilsvarende betingelser. De tåler lave iltkoncentrationer ved at bruge åndedrætshjælp, som de finder til rådighed på steder, hvor fotosyntetiske algemåtter ilter det omgivende vand.
I deres naturlige omgivelser er deres yngleperiode normalt mellem november og april. I fangenskab, vil de yngle regelmæssigt hele året, hvis de er i god stand. Hanner er meget territoriale, så det er bedst kun at have én han i hvert yngleakvarie sammen med en eller flere hunner. Hunner kan lege gentagne gange og hver gang producere mellem 20 og 150 æg. Disse afsættes normalt på loftet i en hule, i en klippespalte, en lille urtepotte af ler, eller i et PVC-rør. Jeg finder at små stykker PVC-rør er bedst. De skal være lige akkurat store nok i diameter til, at et par kan komme ind. Hvis diameteren er for stor, vil de ikke bruge det. Hannens yngleforberedelse omfatter omhyggelig rensning af det udvalgte sted ved at fjerne alt uvedkommende materiale. Æggene lægges i rækker, hvert har en klæbrig bund ved hjælp af hvilken de fæstes til legesubstratet. Umiddelbart efter æglægningen vil hannen normalt drive hunnen bort, så på dette tidspunkt er det bedst at fjerne hende.
Når æglægningen er overstået, vil hannen anbringe sig under æggene og begynde at vifte vand over dem med sine finner indtil de klækker, hvilket han vare mellem 10 og 15 dage, afhængig af temperaturen. I løbet af 4 – 5 dage skulle man være i stand til at se larvernes øjne, når de hænger ved halen inde i de aflange æg. Straks efter klækningen vil yngelen begynde at svømme frit, og hannen vil holde op med at passe på ungerne, så nu bør han også fjernes. Ungerne kan fodres med Artemia-nauplier straks efter klækningen, og de vokser temmeligt hurtigt hvis de får rigeligt med  levende foder. I løbet af 3 til 4 måneder skal de vokse til omkring 45 mm størrelse og herefter vil deres vækst blive langsommere. Hanner synes ved alle alderstrin at vokse hurtigere end hunner.

Chlamydogobius eremius synes at være en af de mest interessante gobier, man nogensinde kan håbe at få fat på. Bortset fra deres vidunderlige farver, vil deres tossede indfald og krumspring gøre dig fuldstændig målløs. Da jeg først holdt denne art, blev jeg overrasket over at se nogle af dem i akvariets hjørner med hovedet højt oppe over vandoverfladen. De er i stand til at klatre op ad siderne i akvariet i hjørnerne og kan til tider kravle helt ud af akvariet og falde på gulvet. Det er en god ide at holde deres akvarie godt tildækket hele tiden, eller at holde vandstanden godt under akvariets overkant. Jeg havde dem engang i et akvarium, som havde et snedigt filter og hver dag måtte jeg redde nogle af dem fra filterets overløb, indtil jeg tilsidst flyttede dem til et andet akvarium. Som man kan tænke, er de i stand til at optage ilt fra luften, og for at overleve i deres naturlige levesteder, må de praktisere luftåndedræt.


Nøgle til bestemmelse af arter i Gobi-slægten Chlamydogobius

1. Anden ryg- og gat-finne normalt med samme antal stråler, I,6; brystfinnestråler 11-12; normalt 27 ryghvirvler; i flodmundinger, fra Australiens nordlige kyster ... C. ranunculus

 

1a. Anden rygfinne med en stråle mere end gatfinnen; anden rygfinne normalt I,7-8; gatfinne normalt I,6-7; brystfinnestråler normalt 13-14 (hvis 11-12, så anden ryg- og gatfinne ikke I,6); 28-29 ryghvirvler; ferskvand, begrænset til centrale Australien ... 2

 

2. Gællelåg, brystfinnebase og bryst normalt nøgne, forreste rygområde ofte nøgent; anden rygfinne I,8; gatfinne I,7; brystfinne normalt 13; normalt 28 ryghvirvler (11+17); begrænset til åer og kilder syd og vest for Lake Eyre ... C. eremius

 

2a.  Gællelåg, brystfinnebase og bryst i det mindste delvis skællede; forreste rygområde normalt skællet; anden rygfinnes stråletal I,6-8, gatfinnen I,5-8; ryghvirvler 28-29 ... 3

 

3. Forreste rygfinne reducet i størrelse, III-V pigstråler (sjældent VI); anden rygfinne I,6-7; gatfinne I,5-6; brystfinnestråler 11-12; 28 ryghvirvler; begrænset til Elizabeth Springs, vestlige Queensland ... C. micropterus

 

3a. Forreste rygfinne ikke reducet, normalt VI pigstråler (sommetider V i gloveri); anden rygfinne I,7-8; gatfinne I,6-7; brystfinne normalt 12-13; ryghvirvler 28-29 ...4

 

4.  Kinder med små runde skæl; normalt 10 ryghvirvler foran halen; brystfinnestråler 13-14, normalt 13; begrænset til kilder omkring Edgbaston Station, centrale Queensland (Barcoo/Thomson afvandingsområdet) ...C. squamigenus

 

4a. Kinder nøgne; normalt 11 ryghvirvler før halen; brystfinnestråler 11-14, normalt 12 eller 13; fra centrale Australien (NV for Lake Eyre) ... 5

 

5. Anden rygfinne I,7; gatfinne I,6; brystfinnestråler 12; normalt 28 ryghvirvler (11+17); begrænset til Dalhousie Springs, nordlige South Australia ... C. gloveri

 

5a. Anden rygfinne I,7-8; gatfinne I,7; brystfinnestråler 13; normalt 29 ryghvirvler (11+19); begrænset til Finke Rivers øvre afvandingsområde, Northern Territory ... C. japalpa


Referencer:
Larson, H. K (1995) A review of the Australian endemic gobiid fish genus Chlamydogobius, with description of five new species. The Beagle, Records of the Museums and Art Galleries of the Northern Territory 12: 19-51.
Wager, R. and P. Jackson (1993) The Action Plan for Australian Freshwater Fishes. Australian Nature Conservation Agency. Canberra.
Wager, R (1995) Elizabeth Springs Goby and Edgbaston Goby: Distribution and Status. Endangered Species Unit Project Number 417. (Final Report).

 

 

Back to Top