Opfordring af pansermalle unger Denne artikel, i min lille artikelserie, omhandler hvordan du fodrer de små pansermalleunger op når de er klækket. Der er dog så stor forskel på nogle af arterne, at man skal gribe det an på meget forskellige måder. Nogle gange kan få parametre være afgørende for succes eller fiasko. Derfor vil denne artikel omhandle en metode som kan bruges på de mest almindelige arter, og med modifikationer på de mere krævende arter. Nogle af de parametre man skal være opmærksom på er: vandskifte, temperatur, foderemner og disses størrelse og så er der enkelte arter der har brug for at gå sammen med unger af en anden art der kan vise dem hvordan man søger føde (f.eks. Corydoras Adolfoi) Akvariet Det første man skal have i orden er et passende akvarium til at fodre unger op i. Da der kan være meget forskel i hvor store kuld unger der kommer, så kan der også være stor forskel på hvor stort opfodrings akvarium man har brug for. Nogle kuld er kun på få unger, måske en 10-30 stk, mens andre er på flere hundrede. Personligt bruger jeg et 20 liters til de små kuld og et eller flere 54 liters til de større kuld. Akvariet indrettes med et passende filter som har en størrelse der passer til akvariet og kan holde vandet rent. Her kan klart anbefales et luftdrevet filter på grund af at de ikke suger ungerne ind i filtret som flere andre filtre kan gøre. Luftfiltre kan både være af HMF eller elefantfods typen. Man skal så vælge om der skal være et bundlag eller ej. Hvis man gerne vil have et bundlag vil jeg anbefale et meget tyndt lag sand. Det skal være meget let at gengøre osv. Dog synes jeg det er klart nemmest i opfordringsakvarier, især mens ungerne er helt små, at køre med barbundsakvarie. Det gør det en del lettere at rengøre bunden med en lille luftslange som man bruger som hævert. Bunden suges så ren for skidt en gang eller to om ugen. En god ide er at bruge nogle visne ege- eller bøgeblade på bunden, samt en rod og en ordentlig tot javamos. Disse ting giver en god grobund for infusorier, hvilket jeg vil komme nærmere ind på under afsnittet om foder, samt mulighed for at give ungerne tryghed i form af skjul. Vandet holdes rent i akvariet ved at foretage vandskift med korte intervaller. Hvor ofte det skal ske afhænger af antallet af unger i forhold til akvariets størrelse. Men en god tommelfingerregel er at skifte omkring 30% af vandet 2-3 gange i ugen. Det er bedst at skifte med vand af ca. samme temperatur som vandet i akvariet har for ikke at give ungerne et for stort kuldechok. Rent vand i akvariet giver de bedste betingelser for en maximal vækst hos ungerne, så det vigtigt at være omhyggelig med vandskiftene. De 3 stadier Efter klækningen er der 3 stadier som ungerne går igennem og som man skal tage hensyn til. Disse er: - de første par dage efter klækning - de næste 14 dage hvor ungerne kun kan spise meget småt foder - tiden derefter hvor de kan begynde at få større foderpartikler De første par dage lever ungerne af deres medfødte blommesæk. Derfor skal der ikke fodres de første 2 døgn efter klækningen. Efter de to døgn er gået så er blommesækken opbrugt og ungerne har nu brug for at blive fodret. De er dog så små at de har brug for at blive fodret med meget små foderpartikler, samt fodres med små doser et par gange om dagen. Et rigtig godt valg af foder til de ca. 14 dage er Mikro-orm eller nyklækkede artemia. En sådan mikro-orms kultur er let at holde i gang, og derved har man hele tiden foder til de små unger. Har man ikke adgang til mikro-orm eller nyklækkede artemia, så giver de visne blade, javamos osv tilgang for ungerne til infusorier på bunden som de kan leve af. Dog er det bedst at tilsætte foder samtidig også. Man kan købe meget småt foder som f.eks. JBL nobilfluid, liquifry1 eller andre lignende produkter.

På billedet ses: JBL Nobilfluid, afskallede artemia og Tropical Mikrovit

 bild av Brian

Når de 14 dage er gået så kan man så småt gå over til at fodre med lidt større foderemner. Det kunne være knuste mallepiller, tropical mikrovit, afskallede artemia osv. En god ide er at give et varieret foder, så det ikke er det samme hver dag. Efter nogle måneder skulle ungerne gerne have nået en god størrelse og man kan lige så stille begynde at fodre dem som de voksne. Skrevet af Hermes2005 aka Brian Møller-Iversen

Back to Top