Af Jesper Thorup

Puntius pentazone eller fembåndsbarben som den hedder på dansk, kan man altid købe i enhver ordentlig akvarieforretning. Alligevel er der næsten ikke skrevet noget om den, hverken på nettet eller i den almindelige litteratur. Hvis man søger på netter får man kun ganske få resultater på navnet Puntius pentazona. Lidt bedre går det hvis man søger på det gamle navn Barbus pentazona. I den konventionelle litteratur (bøger) skal man også ret langt tilbage i tiden for at finde mere end bare lige en beskrivelse af udseende, størrelse og passende akvarieindretning i stikordsform.

Han af Puntius pentazona

Det vil jeg i det følgende prøve at råde lidt bod på, ved at samle lidt op på hvad jeg har kunnet finde af informationer, samt skrive lidt om mine egne erfaringer med at holde og opdrætte denne smukke barbe.

Fisken er oprindeligt beskrevet som Barbus pentazona af den belgiskfødte ichtyolog G.A. Boulenger. Penta betyder 5 og zonatus betyder bånd, så populærnavnet fembåndsbarbe er ikke helt ved siden af. I gamle bøger kan den også findes under populærnavnet Borneobarbe, hvilket heller ikke er helt forkert da den er hjemmehørende i Malaysia, på Borneo og på Sumatra.

Gamle bøger om opdræt:

I K.K. Lauersens Akvariehåndbogen fra 1949 kan man læse at den blev indført til Tyskland i 1911 i 3 eksemplarer. I 1925 begyndte fisken at komme til Tyskland i større antal og først i 1935 blev den indført til Danmark af en vis Palle Schrøder fra København. Det hedder videre: "Forplantningsforhold ikke nærmere udredt. Kun indf. hertil i nogle faa Par; da ingen af disse gav Yngel, blev den ikke udbredt".

I 1963 er K.K. Lauersen på banen igen med bogen Akvariet. Her skriver han faktisk nøjagtigt det samme som i 1949. Det sidste afsnit, som er det ovenfor citerede er dog skiftet ud med en bemærkning om at den "synes vanskelig at formere".

I 1971 har Meulengracht-Madsen dog lugtet lunten. I bogen Akvariet i fokus skriver han at Fembåndede Barbus pentazona pentazona bør behandles (formeres) som regnskovsfisk. Hvad der nøjagtigt ligger i det står ikke helt klart, men i 1985 udgaven af Politikkens akvariehåndbog har samme Meulengracht-Madsen helt styr på situationen. Her kan man nemlig læse: "B. pentazone er endda en decideret vanskelig art at opdrætte, den kræver hårdheder på under 4 dH, svagt surt vand og en temperatur på 26° - 28° C".

Dette kunne man nu læse på dansk allerede i 1968 i J.V Rasmussens oversættelse af Werner Ladiges lille bog om Barber, kendt som "De små Akvariebøger nr. 10 "Barber". Her står der nemlig at fembåndsbarben er meget varmekrævende og at fisken er vanskelig at formere og ikke særlig produktiv samt at meget blødt, let surt vand er en forudsætning.

Om fisken:

I samme bog kan man endvidere læse: "Af særlig betydning for videnskaben er de forskellige tværstribede Barber, der alle hører til de mest populære repræsentanter for Barberne i vore akvarier. Barbus (Barbodes) pentazona pentazona Boulenger 1894, Fembåndsbarben fra Borneo, er den smukkeste af disse Barber."

Og ja, det er en meget smuk barbe, der faktisk indeholder alle de egenskaber man med rimelighed kan forlange af en god akvariefisk. Den er lille dvs. at den kun bliver op til 6 cm. Den er meget fredelig i modsætning til f.eks Puntius tetrazona der er slem til at bide finnerne af de fisk den deler akvarie med. Den har ingen særlige krav til vandet i opholdsakvariet andet end at det er af god kvalitet, hvilket kan klares med regelmæssige vandskift. En passende temperatur er 25°-27°C

De er i øvrigt meget robuste. De gange hvor jeg har holdt fisken har jeg aldrig været ude for hverken sygdom eller dødsfald og det selvom jeg i de fleste tilfælde har holdt dem i et akvarie som man kun dårligt kan betegne som et selskabsakvarie. Hyttefad er nok mere retvisende, da det indeholder alle de fisk, som jeg på ethvert tidspunkt ikke er i gang med at opdrætte.

En lille stime Puntius pentazona på en 7-10 fisk er et fantastisk flot syn. Fiskens grundfarve er lysende kobberrød. Lidt lysere på bugen end på resten af kroppen. Hen over ryggen er den dækket af nogle gnistrende smaragdgrønne skæl. Hertil kommer så de 5 blåsorte tværbånd der på fornem vis pryder fiskens side. Efter min mening er en stime fembåndsbarber flottere end en stime rød neon og det siger jo ikke så lidt. Som skrevet ovenfor er de ret robuste, hvilket også giver dem et forspring for rød neon, der ind imellem næsten kan trække sygdomme (specielt hvide pletter) ud af den blå luft.

Hannerne er de flotteste, da de har de mest intense farver. Hannernes bug-, ryg- og gatfinner er stærkt røde, hvor de på hunnerne er mere gennemsigtige. Hunnerne er større og får en højere kropsform, så det er altså ikke svært at se forskel på kønnene.

De er stort set altædende, men hvis man vil opdrætte dem kan de ikke nøjes med flagfoder. Frostfoder er fint og har man adgang til levende foder bør man tilbyde dem det ind imellem.

Opdræt:

Den metode jeg bruger til at opdrætte fembåndsbarber er ret simpel. Jeg tager en 10 liters spand hvori jeg kaster 2 håndfulde langtrævlet gødningsfri spagnum. Så hælder jeg 10 liter osmosevand i spanden og lader det hele står i ca. 14 dage indtil spagnumen er sunket til bunds. Det fnuller der herefter ligger op overfladen fjernes med et lille net. Skal det gå stærkt, koger jeg spagnumen i osmosevand i et par timer, hvorefter spagnumen vil synke til bunds med det samme.

Vand og spagnum hældes nu i et 12 liters akvarie, med et varmelegne der er indstillet på 28°-29°C og en luftsten der bobler ganske let. Akvariet er afskærmet med sort karton på de 3 sider så der kun kommer lidt indfaldent lys ind fra vinduet. Vandet er nu brunt og har en pH på ca. 4,5. Bruger man kogemetoden er vandet meget mørkt da kogevandet skal med, men det betyder ikke noget. Hvis det skal være særligt festligt kommer jeg også en fintløvet plastikplante i akvariet.

Dette får så lov at stå et døgns tid inden en flot han og en rognsvær hun langsomt sættes i. Nu skal fiskene have ro, så dette kan passende gøres som noget af det sidste, inden man kaster ungerne ud i bilen for at tage på weekend hos svigermor. Når man kommer hjem et par døgn senere fjernes fiskene forsigtigt. Efter 4-5 dage begynder man forsigtigt at fodre med lidt nyklægget artemia og hvis alt går vel vil man nu i løbet af den næste uges tid så småt kunne begynde at se de små fisk titte frem af spagnumen. Andre gange må man konstatere at man bare har fodret spagnumen og så må man starte forfra. Ifølge min statistik vil der være unger i ca. 50 % af forsøgene, men da æggene er meget svære at få øje på, kan man aldrig vide om der er nogle og man må derfor bare begynde at fodre som om at der er.

Kullene bliver ikke kæmpe store. Typisk får man mellem 30 og 50 unger, hvilket jeg finder meget passende da man jo også skal have plads til ungerne når de bliver lidt større.

Ungerne vokser hurtigt og uden problemer. Efter en 3 ugers tid, hvor jeg skifter vand 2 gange om ugen med osmosevand, begynder jeg at tilsætte almindeligt ledningsvand. sådan at de efter en 5-6 uger går på rent ledningsvand

Brug metoden til andre fisk:

Den ovenfor beskrevne opdrætsmetode har jeg med held benyttet til både barber, tetra og regnbuefisk. Dog skal man her være opmærksom på at ikke alle fisk kan klare en pH på 4,5. Til f.eks Pristella maxilliaris benytter jeg derfor ca 40% ledningsvand, hvilket gør at pH'en lander på omkring 6,0. Til regnbuefisken Melanotaenia praecox der er en hårdtvandsfisk, bruger jeg 100% ledningsvand og genbrugsspagnum, der har afgivet sin surhed ved et tidligere opdræt. På den måde beholder jeg ledningsvandets pH der hos mig er ca 7,5 (dH ca 15).

Man skal har være opmærksom på at der er forskel på spagnumens surhed, så man kan ikke bare kopiere min metode og så regne med at man får de samme vandværdier. Man må måle sig lidt frem.

Under alle omstændigheder er det en ret simpel metode til opdræt af mange af de frit legende fisk og så kræver den kun et 12 liters akvarie, som er nemt at rengøre.

Afsluttende bemærkninger:

Dette skal så være mit bidrag til at udbrede kendskabet til verdens flotteste tværstribede barbe, Puntius Pentazona. Jeg håber hermed at have givet flere mod på at holde denne flotte barbe, ligesom jeg håber at flere tør give sig i kast med at opdrætte den. Det er faktisk ikke så svært.

En stime hjemmeopdrættede Puntius pentazona er et pragtfuldt syn, der vil gøre sig godt i selv et kongeligt selskabsakvarie.

Back to Top