bild av Allan KristensenDenne lille artikel er dog" /> Akvarieviden.com

Jeg har gennem flere år brugt armaturer fra Harald Nyborg. Jeg burger de små 8W ultraslim armaturer da de er billige og kan seriekobles.

Her er vist et armaturer jeg har bygget med 5 af disse armaturer.

 bild av Allan Kristensen

Denne lille artikel er dog ikke ment som en reklame for sælgeren af armaturet, men den er skrevet da jeg løb ind I et problem. Når man køber armaturet følger der rør med. Dette rør er dog kun på 2700K og har et gulligt lys som jeg ikke var vild med. Derfor købte jeg på nettet nogle nye 8W rør som jeg ville sætte i.

 bild av Allan Kristensen

Her opstod problemet – alm. T5 8W rør er 4 cm kortere end dem der sidder i armaturet når man køber det.

 bild av Allan Kristensen

For at løse dette problem har jeg kortede 4 cm af hele armaturets længde. Her vil jeg give en lille guide til hvordan dette gøres nemt trin for trin.

 bild av Allan Kristensen

Efter lysstofrøret er taget ud kan den aluminiumsskinne der sidder lige under lysstofrøret fjernes.

Nu løsnes siderne - de er lige til at glide op som vist på billedet

 bild av Allan Kristensen

Når dette er gjort kan siderne plus selve indmaden fjernes fra armaturkassen.

 bild av Allan Kristensen

Til de efterfølgende trin skal der bruges en lille nedstryger samt noget lim. Det er ikke vigtigt hvilken slags det er – her har jeg brugt en to komponent epoxy lim.

 bild av Allan Kristensen

Tegn derefter op hvor der skal saves. Jeg målte ud så det stykke der blev fjernet var 3,5-3,7 cm. Ved selve armaturkassen og den hvide plastic skinne der kører i aluminiumslisten fjernes stykket på midten. Ved aluminiumslisten og det klare ”plastic-cover” fjernes stykket i enden. Snittene skal altså lægges der hvor der er vist på billedet.

 bild av Allan Kristensen

Når dette er savet ud ser det nogenlunde ud som på dette billede:

 bild av Allan Kristensen

Den sidste ting der skal gøres før delene skal limes sammen er at de fire plastic splitter der falder ud når armaturet skilles ad, også skal ændres. Disse skal saves ud som vist på dette billede:

 bild av Allan Kristensen

Nu skal der limes! Først sættes de to ender af armaturet sammen. For at det skal blive lige fixeres disse med aluminiumslisten. OBS! Aluminiumslisten skal ikke limes på endnu – det er blot for at fixere de to armaturdele!

 bild av Allan Kristensen

Når limen er tør kan du fortsætte. Du burde nu have en kortere armaturkasse med en fin limning på midten.

 bild av Allan Kristensen

Aluminiumslisten fjernes og siderne med indmaden sættes ned i armaturkassen. Her plejer jeg at give den lidt lim så det hele bliver holdt bedre sammen. Som det ses på billedet er ledningerne for lange, men selve ”printpladen” passer perfekt.

 bild av Allan Kristensen

Der er dog masser af plads til ledningerne hvis de foldes pænt ned i. Her skal man dog være forsigtig så indmaden ikke beskadiges. Efter lidt fingerfærdighed burde det se sådan ud:

 bild av Allan Kristensen

Nu glides de to ender af den hvide liste tilbage ind i aluminiumslisten. Herefter monteres aluminiumslisten på armaturkassen med lim hele vejen rundt i kanten.

 bild av Allan Kristensen

Når limen er tør er armaturet klar til brug. Nu kan der gøres en af to ting: 1. Det klare ”plastic-cover” sættes på plads over røret og armaturet er klar til brug

 bild av Allan Kristensen

2. Der kan monteres en reflektor på armaturet. Dette gøres meget simpelt ved at klippe reflektoren i den ønskede længde og lime den fast på armaturet. Dette vil gøre så alt lys fra røret bliver kastet ned i akvariet.

 bild av Allan Kristensen

Det kan måske virke lidt dramatisk at skulle save i et armatur for så at lime det sammen, men det er meget lettere end det måske ser ud, plus lyset er meget bedre. På denne måde kan man få et nyt armatur over sit akvarium for 100 kr. (pris i Harald Nyborg da artiklen blev skrevet). For et par timer arbejde kan man få sat T5 rør i (til ca. 50 kr.) med det lys spektrum man ønsker. HUSK HUSK HUSK! Dette er strøm du roder ved så tag de nødvendige forholdsregler og sørg for at gøre armaturet vandtæt. Vand og el er ikke en god blanding! Hvis du skulle have nogle uddybende spørgsmål omkring denne artikel eller projektets udførelse i det hele taget, er du velkommen til at stille dem til mig via pb. Allan A. Kristensen ”Chico4000”

 bild av Allan Kristensen

Back to Top