Nothobranchius - Peters, 1868

 

En begynderartikel om en af killiverdenens farvevidundere.

 

Af Jesper Thorup 2002 ©

 

Ofte er jeg af venner og bekendte som har været på besøg, blevet spurgt hvorfor alle mine fisk er så kedelige. Da jeg jo bestemt ikke syntes at mine fisk er kedelige har jeg måttet spørge lidt ind til hvad det egentlig var de mente. Hver gang har det vist sig, at det de efterlyste var fisk med kraftige farver "Du ved Jesper - sådan ligesom koralrevsfisk". Da jeg ikke ejer slørhaleguppyer, skriggule platyer eller andre af kulturens vidundere, har jeg ofte været tæt på at miste en ikke ubetydelig del af min prestige som vennekredsens store akvarist. Her er det så at mine Nothobranchius ofte har redet æren. De besøgende har som regelen helt overset de små fisk i deres hastige gennemgang af indholdet i mine akvarier eller også har de bare set 2 gråbrune hunner som ikke har imponeret dem.

 
Nothobranchius raschovii

Kan man nu lokke en udvokset Nothobranchius han frem i lyset forstummer alt snak om kedelige fisk. De er knaldhamrende flotte og det gælder med enkelte undtagelser alle de godt 40 arter der lige nu er placeret i slægten. Almindeligvis betragtes N. rachovii som den flotteste art i slægten.

Faktisk regnes den af mange som værende en af verdens smukkeste ferskvandsfisk, men i virkeligheden giver det ikke mening at diskutere hvilken af disse meget farvestrålende fisk, der er den flotteste. Det svare næsten til at diskutere om farven orange er flottere end farvel blå !

Med over 40 arter i slægten er der selvfølgelig en ikke ubetydelig variation mellem de enkelte arter. Både hvad angår størrelse, form og farveintensitet. Dertil kommer at mange af arterne findes i flere forskellige naturlige farvevarianter.


 

Han af Nothobranchius eggersi

N. eggersi findes f. eks både i en rød og en blå variant, ligesom at der ud over den kendte orange, lyseblå og sorte N. rachovii findes varianter der helt mangler, eller kun har meget lidt orange tilbage og hvor den sorte farve næsten totalt har overtaget. Der er altså nok at holde styr på.

Ud over de forskellige arter og farvevarianterne inden for de forskellige arter opererer man også med forskellige fangst-lokaliteter inden for de forskellige arter. For at kunne holde styr på dem vil man efter artsnavnet på en Nothobranchius ofte kunne se en kode. F. eks er N. rachovii "Moz 99/2" fanget på lokalitet 2 i 1999 i Mozambique og N. eggersi "Ruhoi River, TAN 98/12" er fanget på lokalitet 12 ved Ruhoi River i 1998 i Tanzania.

Langt de fleste Nothobranchius arter bliver mellem 4,5 cm og 6 cm. N. janpapi og N. luekei bliver kun omkring 3 cm og et par enkelte arter bliver større f. eks N. melanospilus på omkring 8 cm og N. ocellatus (hvis det da overhovedet er en Nothobranchius !) der bliver til et rovdyr på omkring 15 cm.

 

Geografisk udbredelse og biotoper og biologi.

Nothobranchius slægten er udbredt i hele det sydøstlige hjørne af Afrika med Tanzania som det mest artsrige land. Dertil kommer forskellige forekomster i Chad, Sudan og Congo i det centrale Afrika. De typiske Nothobranchius biotoper er små isolerede søer, oversvømmede enge eller græsområder, som alle har det til fælles at de tørre helt eller delvist ud i den tørre tid. Bunden på biotoperne består af et lag sort slam eller mudder og vandet er for de fleste arters vedkommende relativt blødt men med en overraskende høj pH på mellem 7,5 og 8,5.

Den opmærksomme læser er selvfølgelig allerede begyndt at undre sig. Hvordan overlever disse fisk tørtiderne ? Graver de sig ned i mudderet eller flyver de ud i floderne indtil de kan vende tilbage. Nej, det gør de ikke. Nothobranchius er en af de såkaldte annuelle slægter, som har tilpasset sig naturens luner ved at lægge deres æg i mudderet, for derefter at dø når vandhullet tørre ud. Æggene ligger herefter stille og roligt og gennemgår forskellige stadier indtil regnen kommer igen efter 3-6 måneder, hvorefter de klægger og hurtigt vokser op til at være kønsmodne fisk i løbet af ingen tid. Nogle arter kan under de rigtige forhold være kønsmodne i løbet af 3 - 5 uger. Den rigtig opmærksomme læser vil nu spørge sig selv. Hvad nu hvis det første regnskyl bare er et lille byge og vandhullet tørrer ud igen efter få dage. Uddør alle Nothobranchius arter i det område så ? Nej, det gør de ikke. Det er jo smarte fisk. Æggene er programmeret sådan at de ikke udvikler sig lige hurtigt. Nogle af æggene vil være klar til at klægges ved det første regnskyl, andre vil først rigtigt begynde at udvikle sig efter at de har fået vand en gang og endnu andre vil først udvikle sig når de har fået vand 2 gange osv. På den måde sørger Nothobranchius arterne for at det ikke er små tilfældigheder der afgør deres overlevelse. Fisk der lever og overlever på denne måde kaldes annuelle arter. De bliver sjældent mere end års tid gamle, men det kan dog variere noget.

Tørtiderne kan variere både hvad længde og antal angår. I størstedelen af det sydøstlige Afrika er der en regntid og en ret lang tørtid pr. år. I andre områder som f.eks omkring Lake Victoria er det 2 regntider og 2 tørtider pr. år. Vandtemperaturen svinger en del af den grund, at luftetemperaturen på forskellige Nothobranchius biotoper kan svinge fra 0 C til omkring 40C. De fleste arter er derfor rimeligt hårdføre hvad temperaturer angår, men der vender vi tilbage til.

 

Akvarieforhold.

Nu melder det store spørgsmål sig så. Hvordan efterligner vi så disse meget anderledes forhold i vores akvarier ? Glem alt om at komme dem i selskabsakvarier, det duer bare ikke, men med et par små 12 liters akvarier er det egentlig ikke så svært.

Et lille 12 akvarie uden bundlag "indrettes" med en tot javamos, lidt flydeplanter og evt. en luftsten der står og bobler sagte i det ene hjørne. Notho'er bryder sig ikke særligt om strømmende vand, så motordrevne filtre i de små akvarier er ikke godt. Hvis du vil filtrere vandet i akvariet er de små luftdrevne skumfiltre de bedste. Men ugentlige vandskift er lige så godt og man slipper jo alligevel ikke for at skifte vand ind imellem.

Vandet burde egentlig være blød. Imidlertid viser erfaringen at langt de fleste arter trives rigtig godt i hårdt vand mellem 10 og 25 dH som er det de fleste af os har i vandhanerne her i Danmark. Hårdt vand har endvidere den fordel, at det er nemt at opretholde en høj pH i, ligesom det gør fiskene mere modstandsdygtigt over for sygdomme som f.eks Oodenium der ellers er Nothobranchiusplagen nr. 1. Så derfor - brug vand fra hanen og tilsæt evt. et par spiseskefulde salt for yderligere at nedsætte risikoen for Oodenium.

Fiskene skal nu have noget at lægge sine æg i. Til det formål bruges gødningsfri spagnum, der kan købes i ethvert plantecenter. Spagnum har det som bekendt med at gøre vandet surt og det har vi jo ikke noget at bruge til når pH'en helst skal holdes over 7,5. For at modvirke dette kan man enten koge spagnumen i et par timer eller kaste det i en spand rent vand og lade det stå i en 14 dages tid indtil det er sunket til bunds. Jeg har altid en spand stående med blødt vand og spagnum. Spagnumen bruger jeg til Notho'erne og det bløde sure vand til at opdrætte tetra, barber eller Apistogrammaer i.

Spagnumen kommes nu ned i akvariet. Enten som et par cm tykt lag over det hele eller man kan komme det i et ½ liters Cremefraiche bæger hvor man har klippet hul i låget. Det holder spagnumen på plads. Husk også at komme en lille sten i for at holde den nede.

Hele herligheden får nu lov at stå et døgns tid og falde til ro og så er du faktisk klar til at sætte dine Nothobranchius ned. Kun en han pr. akvarie, men gerne en 2-3 hunner da hannen godt kan være lidt hård ved dem. Men et par er også helt fint, da javamos'en giver hunnen nogle flugtmuligheder.

Varmelegeme er sædvanligvis unødvendigt, da de fleste arter pga. de svingende temperaturer de lever under i naturen gør dem ret tolerante. En temperatur over 20 C er normalt fint. Lave temperaturer (20-22C) er i øvrigt med til at forlænge fiskens ellers ret korte levetid.

 

Foder.

Nothobranchius kan som alle andre fisk godt lide levende foder, så har man mulighed for det er det ideelt. Specielt fordi det levende foder ikke sviner og dermed er med til at bibeholde en god vandkvalitet. Har man ikke den mulighed, skal man ikke fortvivle. Frostfoder er ernæringsmæssigt næsten lige så godt og de kan hurtigt vænnes til det. Det kræver bare flere vandskift. Frosne røde og sorte myg samt artemia er ganske glimrende foder.

Da det er fisk der hurtigt vokser op, skal de have en del foder. Det er med Nothobranchius en god ide at fodre 2 gange om dagen. Selvom man fodrer godt inden man tager på arbejde, kan de næsten se hulmavede ud når man kommer hjem igen.

 

Opdræt.

Hvis alt nu går som det skal vil man snart opleve at hannen sammen med en af hunnerne dykker ned i spagnumen og er væk en 5- 10 sekunder, Når det sker er æglægningen begyndt, og man skal nu egentlig bare nyde sine fisk og passe dem lige så omhyggeligt som man passer alle sine andre fisk. Ca. hver 14. dag skifter man spagnumen. Den "gamle" spagnum kommes i et net og vandet presses ud hvorefter spagnumen krænges ud på en tør avis. Her ligger den så og tørrer i ca. 24 timer indtil den er lidt fugtigere end pibetobak. Sådan cirka altså, da det normalt ikke er vigtigt at ramme en helt præcis fugtighed. Når man skiller klumpen vil man nu med det blotte øje kunne se de ca. 1mm store æg.

Når spagnumen er tilpas tør kommer man den nu i en plastikpose som lukkes tæt. Posen mærkes med artsnavn og kode, samt tørredato hvorefter den lægges ind i et mørkt skab der har en temperatur på mellem 21 og 25C. Husk at temperaturen er højere på de øverste hylder end på de nederste.

Æggene ligger nu og gennemgår forskellige stadier og gør sig klar til at klægge. For de fleste arters vedkommende skal de ligge i en 3-4 måneder, før de er klar. Men nogle arter bl.a. N. rachovii skal ligge i 5-7 måneder. Der findes lister på nettet der fortæller hvor længe de forskellige arter skal ligge og ved hvilken temperatur så det vil jeg ikke gøre mere ud af her.

Når æggene er klar til at klægge kommes spagnumen, som i forvejen er smuldret så der ikke er klumper, i en flad klæggebakke eller i et lille akvarie. Køligt 15-18C varmt vand fra hanen hældes over, så vandstand er ca. 5 cm. Rør lidt rundt så alt spagnumen er våd. Ungerne vil nu vise sig i løbet af et par timer hvorefter fodringen starter. De fleste Nothobranchius arter kan tage nyklægget artemia fra starten, men et par dråber Liquifry No. 1 gør ingen skade. Der fodres så tit som muligt da det er nogle sultne små fyre. Efter 3-4 dage er det tid til at flytte ungerne over i opvækstakvariet, hvilket ikke er helt nemt. Jeg plejer at holde spagnumen tilbage mens jeg hælder vand og unger over i akvariet. Da alle unger ikke kommer med første gang tilsætter jeg nyt tempereret akvarievand til spagnumen og gentager så afhældningen et times tid senere, når det hele er faldet til ro. Hvis man er ferm med en ske kan man også prøve at fange ungerne op på den måde.

Når man mener at have fanget alle ungerne op af spagnumen tørres den en gang mere, for som beskrevet ovenfor er det ikke alle ungerne der klægger første gang. En 3- 4 uger efter den første klækning har flere æg udviklet sig og er klar til at blive til små Nothobranchius unger. Hvis man syntes at man har fisk nok fra det første kuld kan man jo forære spagnumen til en anden interesseret akvarist. Sædvanligvis kan man uden problemer få unger af den samme spagnum en 3-4 gange.

I opvækstakvariet vokser ungerne hurtigt. Det er en god ide at opdele dem i køn så snart man kan se forskel, da hannerne ellers godt kan dominere hunnerne så meget at de ikke udvikles rigtigt.

Hvis alt går vel, skulle man i løbet af en 6 - 9 uger gerne kunne nyde synet af en flok flotte, kønsmodne Nothobranchius og så kan det hele starte forfra.


Kilder og link.

http://www.aka.org/pages/Gallery/nothobranchius.html
http://www.thebomb.clara.net/index.html
http://users.pandora.be/marc.bellemans/index.htm
http://home20.inet.tele.dk/fcl/

Aqualog: Old World Killis II, 1997
Killis - af Anders Cassel - Tidskriften Akvariet Göteborg
Killifische - G. Schreiber & Dr. Jürgen Schmidt - bede 2000

Back to Top