Forord :
Denne artikel er skrevet af Michael Lo, en natur-fotograf fra den malaysiske del af Borneo.
Han har taget et utal af dejlige billeder fra ekspeditioner og ture rundt omkring på Borneo.
Disse ture har han beskrevet og krydret med mange gode billeder af de fisk, planter og biotoper
som findes på forskellige steder på Borneo. Michal Lo har givet tilladelse til at vi oversætter
disse beskrivelser. Denne artikel er den første, og giver et lille indblik i hvem Michael Lo er,
og hvordan og hvorfor han er optaget af at videregive information og viden om den natur han er vokset op i.
Mvh Helene

 

Min store legeplads.
Da jeg var omkring 4 eller 5 år gammel boede jeg i et gammelt træhytte nær en Malay landsby, og jeg begyndte dengang at få en interesse i små insekter og hvirvelløse dyr. Der var meget dyreliv man kunne studere i det område, især fordi dette område af Kuching slet ikke var opdyrket på dette tidspunkt.
Da jeg som lidt ældre begyndte i skolen samlede jeg sommerfugle, møl og insekter. Jeg forsøgte endda at konservere en død fugl, som jeg fandt i vejkanten. Jeg elskede de planter (epifyt) som voksede på træerne og begyndte at lede efter disse planter på skolens grund og plante dem derhjemme. Jeg var vild med havearbejde også.
I mine tidlige teenager-år læste jeg en masse bøger om junglen og begyndte at udforske ’junglen’ tæt på min bedstemors hus. Det var en forladt gummi plantage, og en efterfølgende skov  voksede der nu. Jeg fandt en masse spændende dyreliv og planter i den ’jungle’. Jeg samlede også fisk i skov bækkene. En dag blev jeg chokeret over at se, at vandet var blevet forurenet af nogle få kyllingefarme som befandt sig der. Heldigvis svømmede jeg ikke i den bæk, selv om den egentlig så ren ud. Jeg var skuffet og begyndte at blive mere opmærksom på miljø problematikkerne.  Det var min første ’legeplads’ og det sted hvor jeg først mødte vilde pattedyr – to arter af det der kaldes Civet katte (desmer-kat).
Jeg kan stadig huske noget af det som skete i min barndom og teenage-år, f.eks. dengang jeg blev stukket på halsen af en hel sværm af bier mens jeg prøvede at fange nogle hvid-brystede rørhøne kyllinger – eller dengang mit ben ved et uheld kom til at røre ved nogle larver i junglen som forårsagede så intense smerter i mit ben at jeg næsten ikke kunne gå. Dette var nogle slemme oplevelser, men jeg elskede stadig Moder Natur meget.
I high school lærte jeg at køre, og begyndte at kigge længere og længere væk. Jeg ledte efter huler, vandfald og forladte strande i de øde områder rundt omkring i Kuching.

Billede ovenover : her udforsker jeg sammen med mine venner, en hule 12 mil fra Kuching, - jeg var omkring 18 år.

Så tilbragte jeg 7 år i Kuala Lumpur, hovedstaden i Malaysia, på halvøen Malaysia. Der fik jeg ikke udforsket meget af junglen. Det meste af området omkring er opdyrket, så hvis jeg ville udforske ville jeg have været nød til at rejse meget langt væk fra byen.
Da jeg kom tilbage til Kuching, Øst Malaysia på Borneo, udforskede jeg ikke så meget i starten. Jeg begyndte først at undersøge junglen og jungle floderne for at lede efter fisk og vand planter, da jeg blev konfronteret med nogle følelsesmæssige stressende omstændigheder. Dette var i den Tørre tid i 2003, den mest deprimerede tid, hvor jeg fandt fred og ro i sjælen når jeg var i naturen. Da jeg fik mit første digitale kamera begyndte jeg at lære mig selv at fotografere. Og siden hen har jeg taget hundredevis af billedes af dyreliv og Moder Natur.
Jeg opdagede at forskellige arter af plante og dyrelivet findes i forskellige ’habitater’. Der er mange forskellige slags skove på Borneo. Noget af plante og dyrelivet er endemiske, - dvs. gegrænset til bestemte områder, og pga af dette er noget af dyrelivet sjældent og truet. Når først mennester begynder at opdyrke et stykke land, eller et område ryddes til landbrugsmæssige formål, risikerer disse arter udslettelse pga den menneskelige aktivitet. Størstedelen af det folk som bor i udviklings lande bekymrer sig ikke så meget om udslettelsen af plante og dyreliv, så længe de får mad på bordet og penge til et bedre liv. De betaler en meget tung pris for denne ødelæggelse af miljøet. Den næste generation er den som vil lide mest under det.
Et af de spændende områder på Borneo er ’peat swamp’ skovene. Der finder jeg en masse smukke fisk og mange af dem er meget farverige. Jeg finder også en masse forskellige arter af vand planter. Det er ikke let at bevæge sig i ’peat’ sumpen. Tørvejorden er ofte meget blød og lugter dårligt, og man bliver meget beskidt når man går i det. Endnu værre er de ’blodsugende’ igler som man kan finde næsten overalt i de sumpede områder. Jeg hader dette væsen fordi den ser ulækker ud og suger en masse af ens blod. Vandet i tørve-sump-skoven er sortfarvet og meget sur (lav ph)

Et andet sted hvor der kan findes sortvand er i Kerangas Skov. Jorden i denne skov er meget sandet og fattig på næringsstoffer. Dette er et bedre sted at samle fisk, da jorden ikke er for blød og det er meget renere end i sumpene … Dette er også det sted hvor man kan finde de smukke pitcher planter…. Pitcher planten er en kødædende plante.

Billedet ovenover: en neon farvet fisk kaldet Sundadanio axelrodi, fundet i en sortvands strøm i peat swamp’en og Kerangas skov på Borneo.
Det mest spændende sted at samle fisk er i brakvandsområder, hvor man skal holde øje med krokodiller. Mange brakvandsfisk er svære at holde i akvarier. Man er nød til at tilsætte lidt salt for at de skal forblive sunde. Jeg har fundet en masse farverige gobier i brakvands strømme.
I de hurtigt flydende klartvands strømme har jeg fundet andre arter af fisk, som ikke lever i sortvands eller brakvands strømmene, som for eksempel den sjovt udseende Borneo sucker, og hillstream smerlinger. Man finder ikke mange vand planter i de hurtigt flydende strømme fordi de vil blive skyllet væk alt for let.
   

Borneo sugesmerling

 


De fleste vandplanter som for eksempel Cryptocoryner findes i langsomt flydende sortvands strømme.


Regnskovs og jungle strøm på Borneo


Den vilde betta er en af mine favorit fisk. De er ikke hurtige svømmere som rasboraer eller barber, derfor findes de kun i nogle områder på Borneo. De fleste af dem bryder sig ikke om hårdt kalkholdigt vand, so man finder dem ikke i  områder med dette, undtaget nogle gange særlige arter som kan tilpasse sig hårdt vand, for eksempel Betta taeiniata.
Hvis man er interesseret i snegle, kan man finde forskellige arter af snege i kalkstens områder. Snegle har brug for kalk for at udvikle deres skaller, og for at få dette kalk foretrækker de at spise planter som gror i områder med højt kalkindhold, for eksempel the kalkstensbakker. Ifølge en af mine venner, som er bløddyrs-ekspert, er nogle sneglearter endemic til en enkelt kalkstensbakke. Hvis mennesket ryddede en sådan bakke for at opdyrke den eller for at lave minedrift ville den oprindelige snegl på denne enkelte bakke blive udslettet for evigt. Desværre, de fleste bekymrer sig ikke om dette lille problem, og hver år udryddes nogle få arter af plante og dyrelivet fordi de mister deres ’habitat’ eller pga af andre menneskeskabte aktiviteter.
Jo tættere jeg kommer på Naturen, jo mindre føler jeg at den er så sund som tidligere. Hvert eneste væsen som skabes af Gud har sit eget formål i verden. Når først en art af plante eller dyrelivet bliver udslettet, sker der en ubalance i økosystemet, som kan skabe problemer eller en katastrofe for andre arter, hvis overlevelse var sammenkædet med den udryddede art. For eksempel, hvis en vild betta i en langsomt flydende strøm i peat swam’en forsvinder pga forurening forårsaget af mennesker, så vil der ikke være andre arter i naturen til at kontrollere myg (forudsat at vandet er så forurenet at ingen ’larve-spisende’ arter, inklusiv betta’erne, kan overleve) Mennesker ødelægger økosystemet, men i sidste ende er det mennesket som lider når sygdomme som malaria eller den gue feber kommer ud af kontrol. Måske er der andre måder at kontrollere disse sygdomme på, men jeg tror på at den naturlige biologiske kontrol er den bedste.
Mange mennesker mener at værdifuldt plante og dyreliv skal beskyttes. Værdifuldt for dem er det som giver noget til det menneskelige samfund. For eksempel, nogle urter som findes i junglen som har farmaceutisk værdi for mennesker skal i særlig høj grad beskyttes fordi de er værdifulde for mennesker. Men selv dette sker ikke engang altid. Store områder af junglen bliver måske ryddet for at blive opdyrket eller andre formål, inden videnskabsmænd kan undersøge områderne. Nogle arter er endemic begrænset til enkelte områder og de kan være væk for evigt før vi overhovedet har fået en chance for at vide noget om disse arter.  På trods af oprettelsen af Skov reservater og Nationale parker i de seneste år, så er der noget vildt dyreliv som kun findes udenfor disse beskyttede områder, og disse er stadig truet af udryddelse.
Træer fældes fordi de har kommerciel værdi. Men det vil tage hundrede eller tusind år før disse træer kan vokse tilbage til den størrelse som de var. Til den tid, vil vores verden være  forurenet og klimaet vil have ændret sig dramatisk pga denne skovrydning. Færre træer betyder at vores verden bliver varmere og med mindre ilt (som produceres af træerne via fotosyntesen)
Erosion er et andet problem som skabes af skovrydning. Når der ikke er noget træ til at skabe skygge, bliver jorden udsat for erosion i sær i regntiden. Vandet bliver meget uklart og nogle fisk i klartvands floderne er meget sårbare overfor dette, deres gæller kan ikke fungere ordentligt. På denne måde kan nogen arter stå overfor udryddelse.  Reduktion af fisk betyder reduktion af protein føde for de mennesker som bor langs floderne. Men hvem er det i sidste ende vi skal pålægge skyld for alle disse forandringer?
Skiftende dyrkning og ’slash and burn’ jordbrug (nedskæring og afbrænding af skov)  er noget som længe er blevet praktiseret på Borneo. Førhen hvor befolkningstallet var meget mindre kunne dette godt gå. Nu, bliver befolkningen større og mere og mere skov ryddes til landbrugsmæssigt brug, og dette er blevet et problem, ikke kun for dyreliv men for mennesker også. Røg har fået luft kvaliteten til at dykke til et farligt lavt niveau, og hvert år i den tørre sæson er der mange mennesker på Borneo som har åndedrætsproblemer. Nogle lufthavne lukkes midlertidigt fordi sigtbarheden er for lav til at fly kan lette og lande.
I de næste år vil jeg vie noget af min tid til at udforske og fotografere det dyre og planteliv som jeg finder på Borneo, før nogle af de sjældne arter er væk for evigt.

 

 

Et træ står på jorden hvor alle andre træer er blevet fjernet for at kunne opdyrke jorden i stor stil.

 

Skov er ryddet for at give plads til vekslende dyrkning eller ’slash and burn’ landbrug.

 

* Ordet ’peat swamps’ er svært at oversætte korrekt, idet den mest naturlige danske oversættelse ville være ’tørve-mose’, - men det ville være lidt misvisende at bruge dette ord, idet en ’peat swamp’ på Borneo ikke ligner det vi normalt forbinder med en  dansk tørvemose, idet en ’peat swamp’ konstant gennemstrømmes af langsomt flydende vand. Jeg har derfor valgt at bruge det engelske ord direkte.

 

Back to Top