Af Thue Grum-Schwensen Formand for Poecilia Scandinavia http://www.poecilia.org Denne artikel har tidligere været bragt i Poecilia Bladet nr. 1/2006. Det er et blad udgivet af Poecilia Scandinavia ? en skandinavisk forening for naturformer af ungefødende. Vi bringer med tilladelse artiklen her i lettere bearbejdet form: De store projekter for at redde nogle af de truede fiske-arter i Mexico ? ikke mindst blandt de ungefødende Goodeider ? udvikler sig. Vi har måske hørt lidt om dem: Fish-Ark, Aqua-lab, og så videre. Alt sammen ligger det i den mexicanske million-by Morelia cirka 320 kilometer nordvest for Mexico City ? og det er tæt knyttet til Universitetet i delstaten Michoacan, hvor Morelia er hovedstad. I Mexico dækker biologiske institutter på tre universiteter det lokale dyre- og planteliv. Unversitetet i Morelia beskæfter sig med den midterste, bjergrige del af Mexico (i øvrigt inklusive kæmpebyen Mexico City). Det midterste Mexico er samtidig den del af landet, hvor folk bor tættest ? og det er en af årsagerne til, at et meget specielt dyre- og fiskeliv i vandløb og søer er særdeles truet. Medlemmer af Poecilia tænker nok umiddelbart først og fremmest på ungefødende ? men der er masser af fisk i området også for andre akvarister. Men for ungeføder-entuiaster: En hel selvstændig familie (bortset fra fire æglæggende arter i USA) lever udelukkende i det område af Mexico, som biologerne i Morelia har under sig. Det er Goodeiderne (Goodeidae), der jo blandt andet er kendt for at føde unger med navlestreng ? og for at være de fisk, der, når det handler om ynglebiologi, kommer tættest på pattedyrene ? ungerne udvikler sig i hunnen, får tilført næring via en form for navlestreng fra noget, der ligner en moderkage. Her hører lighederne med pattedyr så også op, men i fiskeverdenen er det helt unikt. MANGE TRUEDE DYR Denne unikke familie er truet ? og det har været udgangspunktet for den redningsaktion, som Universitetet i Morelia har sat i gang. Men redningsaktionen handler ikke kun om disse helt specielle fisk. Andre fiskearter ? blandt andet ungefødende fra familien Poecilidae, men også små karper og andet ? er truet. Det samme gælder blandt andet padder, axelotter, specielle krebs og mange andre vand-dyr, som i stigende omfang er kommet med i Unversitets arbejde. Adskillige af disse dyr er også endemiske ? og lever i hele verden kun i dette område af Mexico eller måske endda kun i dele af det. Redningsaktionen omfatter både forskning, opdræt (i det før omtalte Aqua-Lab) og forsøg på at ændre forholdene i naturen, så dyrene kan overleve ? mindske forurening eller stoppe dræning, så der atter kommer mere vand i søer og vandløb. Nogle steder med henblik på bagefter at genudsætte truede fisk. De første genudsætninger skal ifølge planen finde sted i år. Arbejdet foregår i et vist omfang i samarbejde med folk, der har akvarier og holder fisk som en hobbby ? både i USA og i Europa. I det arbejde har englænderen Ivan Dibble været foregangsmanden, og denne del af projektet har fået navnet Fish-Ark. Her er Poecilia Scandinavia ? en skandinavisk forening for vildformer af ungefødende - med. - Det er meget komplekst at arbejde med genopretning af naturen og at genudsætte fisk og andre dyr bagefter, siger biolog Omar Dominguez fra Universitet i Morelia, Mexico. Ikke mindst fordi det griber ind i folks levebrød. Hvis dræningen af vand fra en af de store søer stoppes, medfører det mindre vand og mindre produktion i landbruget ? og her snakker vi om mange små bønder. Omvendt kan dræningen alligevel ikke bare fortsætte i det uendelige. Flere steder er alt vand allerede væk, og så bliver de små bønder også ramt. - Derfor skal vi under alle omstændigheder også tænke i alternative jobmuligheder og også i andre måder at producere fødevarer. Vi kan ikke bare tage levebrødet fra fattige mennesker i Mexico ? uden at give dem noget andet igen, siger Omar Dominguez. Fiskeri (til mad) og økologisk turisme er blandt de muligheder, man i den sammenhæng arbejder med som alternative jobmuligheder. SUCCES´ERNE Meget er lykkedes. Dræningen af nogle af de største søer er stoppet eller mindsket. Og der er så småt ved at komme mere vand i nogle af søerne igen. Ikke mindst i Mexicos største sø, Chapas-søen, på grænsen mellem staterne Michoacan (hvor Morelia er hovedstad) og Jalisco. Det er også sine steder lykkedes at mindske eller fjerne forurening. I første omgang er Universitet med i et konkret forsøg med en sø i nærheden af Morelia, hvor der er etableret samarbejde med de lokale fiskere, myndigheder og mange andre. Det er her, der efter planen skal udsættes fisk (og i øvrigt også padder) i løbet af i år. Men flere projekter også længere væk fra Morelia og Universitetet er i gang. - Jeg synes, det er et utroligt vigtigt projekt. Også fordi vi her faktisk kan skabe en sammenhæng mellem os akvarister, der har det som en hobby, og videnskabsfolkene, siger Ivan Dibble, der er foregangsmand for hele Fish-Ark projektet. Han fremhæver, at han stort set hele sit liv har arbejdet med levendefødende og andre akvarie-fisk. - Efter at det gik op for mig, at nogle af de fisk, vi arbejder med, var ude i meget store problemer i naturen, og at der faktisk var videnskabsfolk som arbejdede med det både lokalt i Mexico og udenfor, har det været et mål for mig at få et samarbejde mellem hobby og videnskab, siger Ivan Dibble og tilføjer, at han gerne vil give nogle af de mange glæder, han har haft med fiskene, tilbage til fisk og natur. Ifølge ham kan hobbyfolkene hjælpe på to måder: Dels ved at opdrætte og vedligeholde stammer af truede fiske-arter ? som for eksempel Goodeide-arter. Det kræver, at man også kender fangssted og lokation, da der inden for samme art kan være store variationer fra sted til sted. I nogle tilfælde har det faktisk været hobby-folkene, der har kunnet forsyne biologerne i blandt andet Morelia med dokumenteret avlsmateriale til den avlsstation (Aqua-Lab), som universitetet og biologerne har bygget op i Morelia. Dels ved at bakke samarbejds-projektet Fish-Ark op ? også økonomisk. Det sidste kan akvarieforeninger og lignende blandt andet gøre ved at melde sig ind i projektet ved at henvende sig til Ivan Dibble. Omar Dominguez peger på endnu et område, hvor akvaristerne kan hjælpe. - Vi har steder i Mexico, hvor vi har små oprindelige bestande af en art, og hvor vi har haft så meget held med miljø-siden af vores indsats, at arten nu har reelle muligheder for at overleve. De steder vil vi gerne appellere til, at akvarister ikke bare tager ud og fanger fisk. I nogle tilfælde vil de måske i stedet kunne anskaffe arten via os ? eller man må desværre undvære at få lige den eller de arter med hjem, siger han og tilføjer: - Akvaristerne i verden er meget vigtige i vores arbejde. De kan være og har på mange måder været en stor hjælp for os. Men i værste fald kan det også være dem, der ødelægger det hele. Poecilia Bladet har snakket med Omar Dominguez og Ivan Dibble ved British Livebearers Associations årsmøde i Derby, England. Projektet fish-ark har to hjemmesider: http://www.fisharkmexico.com http://home.clara.net/brachydibble Man kan læse mere om Goodeider her: http://www.goodeids.com htto://www.goodeiden.de http://www.poecilia.org

Back to Top