Melanotaenia boesemani 
Allen & Cross, 1980

Tekst: Adrian Tappin, Australien. Oversættelse: Sven Erik Riedel, KA.
Foto: Rasmus Hurup Hansen

 

 

 

I 1980 beskrev Gerald R. Allen og Norbert J. Cross denne art, tilhørende familien Melanotaeniidae, som var fanget af en hollandsk ekspedition til Irian Jaya i 1954-55. Da Allen og Cross arbejdede med præserverede eksemplarer, havde de ingen ide om hvordan dens farvetegning var på levende eksemplarer. Men i november 1982 fik Allen muligheden for at samle levende eksemplarer under et ophold i det afsides liggende Vogelkop Peninsula. Heiko Bleher, en velkendt fiskesamler,  havde ledsaget Gerry Allen på rejsen, og klarede at transportere et antal levende eksemplarer til Europa, som var fanget under ekspeditionen. De blev efterfølgende opdrættet og spredt indenfor akvariehobbyen.
Farvemønstret på Melanotaenia boesemani er helt anderledes end de andre regnbuefisk, og viser en \"half-and-half\" farvetegning, når den er fuldt udvokset. Hovedet og den forreste halvdel er brillant blågrå, nogle gange næsten sort. Finner og bagerste halvdel af kroppen er lys orangerød. Mellem disse to områder, cirka lige bag brystfinnerne, er der nogle lyse og mørke vertikale striber. Hunnerne har en bred længdestribe fulgt af en serie af smalle gule og rødorange længdestriber, som følger hver række af skæl. Hvor kraftig farven er, afhænger af humøret. Ældre hunner viser ofte samme farvetegninger som underlegne hanner, men er oftest nemme at identificerer ved en mere slank krop, og mere afrundede finner.
Farvetegningen på vildtfangne eksemplarer kan tone noget ud i fangenskab, muligvis på grund af mangler i kosten de tilbydes.

 

Udbredelse.
Melanotaenia boesemani findes i Ajamaru søerne som befinder sig ved hovedstrømmen af Ajamaru River i centrum af Vogelkop Peninsula. Den findes hovedsagelig i Lake Ajamaru og nogle få omkringliggende områder, men den forekommer også i Lake Hain og Lake Aitinjo.

 

Det naturlige levested.
Relativt klart og lavt vand, med spredt vegetation. Søerne og vandløbene er alkaliske med pH omkring 8,0. Heiko Bleher rapporterede at han samlede eksemplarer i en lille kunstig dam, lavet af de lokale indbyggere. Vandværdierne var pH 9,0, hårdhed 5 grader og microsiemens 145. Flere var senere samlet fra en hurtig flydende bæk nær Ajamaru. Boeseman rapporterede, da han samlede hans eksemplarer, at vandet havde en pH på 6,4-6,5.

 

Ynglebiologi.
Melanotaenia boesemani har 2 rygfinner, separeret af et smalt mellemrum. Den forreste rygfinne er meget mindre end den bagerste. Udvoksede hanner har en højere forreste rygfinne, som overlapper den forreste del af den bagerste rygfinne, når disse er lagt ned.
Hanner kendes nemt fra hunnerne ved deres kraftigere farver, og forlængede rygfinnestråler. De kan nå en størrelse på 15 cm, men bliver normalt under 10 cm. Hanner er oftest meget stører og dybere i kroppen end hunnerne.
Modne hunnerne producerer mellem 100 og 200 æg, som klæber til vandplanter og klækker i løbet af 6-7 dage ved en temperatur mellem 24 og 28 grader C..
Vigtigt for dem er deres føde, som består af insekter og insektlarver, men også alger, plantepollen og frø spises.

 

Navnet.
Navngivet til ære for Dr. Marinus Boeseman, kurator for fisk ved Rijksmuseum van Natuurlijke Histoire of Leiden i Holland, og indsamler af typeeksemplaret. Ifølge labels som fulgte med typeeksemplaret kalder de lokale fisken for \"sekiak\" og \"ikan rascado\".

 

Litteratur.
Allen, G. R. and N. J. Cross (1980). Description of Five New Rainbowfishes (Melanotaeniidae) from New Guinea. Records of the Western Australian Museum 8 (3): 377-96.
Anden information findes i bogen: Rainbowfishes - In Nature and in the Aquarium G. R. Allen.

Back to Top