Af: Jutta Bauer
Oversat af: Karsten Plesner
Billeder: Lillian Werliin

Nylige hændelser har fået mig til at komme med denne advarsel om marmorkrebs.

Marmorkrebs bærer på krebsepest og formerer sig partenogenetisk (fra græsk: parthenos=jomfru og genesis=fødsel) og det betyder, at hunnen kan formere sig uden, at der er en han til stede. Dette gør dem mere skadelige i naturlige økosystemer.

Krebsepest er 100% dødelig for alle arter af krebs i verden, med undtagelse af nordamerikanske arter. Nordamerikanske krebs (Procambarus såvel som dværgarter som Cambarellus) er immune overfor denne sygdom, men kan bære smitten og smitte krebs, hvor de end befinder sig.


Marmorkrebs kan både være brunlige og blålige i grundfarve. De udviser en varieret grad af marmorering på hele kroppen. Den nemmeste måde at skelne den fra Procambarus alleni er, at marmorkrebsens kløer er glatte, mens P. alleni's er oversået med små torne.

Krebsepest:

Krebsepest forårsages af Oomyceter (Oversætters bemærkning: Aphanomyces astaci), som kun inficerer krebs, men til gengæld kan inficere alle arter. Når en krebs bliver smittet, inficeres de indre organer, hvilket til sidst får krebsen til at dø.

Sporer af krebsepest findes frit i vandet. De kan bevæge sig ved hjælp af flagellae (en hale-lignende udvækst fra cellen) i deres søgen efter et værtsdyr. De finder deres vært ved hjælp af lugtesansen. Når de finder en vært, smider de deres flagellum og borer sig ind i kroppen gennem et af de bløde steder (mellem de enkelte skjolddele). Hvis værten viser sig ikke at være en krebs, danner Oomecyten en ny flagellum og fortsætter sin søgen. Dette kan gentage sig op til fire gange, hvorefter sporen dør. En spore kan leve i op til 16 dage.

Ethvert akvarium med nordamerikanske krebs KAN være inficeret. Det er en misforståelse, at sporerne kun afgives, når krebsen skifter ham. Der vil altid være sporer til stede i et sådan akvarium, men efter et  hamskifte afgives de i større antal.

Sporerne spredes gennem vand, som sidder på en hånd, et net, en plante eller noget akvariedekoration, som flyttes fra et akvarium til et andet og smitter det andet akvarium med det samme. Det samme gælder i forbindelse med vandskifte. Hvis vandet ikke bliver filtreret, inden det når ud til vand, hvor der naturligt lever krebs, vil det slå enhver krebs ihjel, som ikke stammer fra Nordamerika. Derfor bør folk, der holder nordamerikanske krebs, hælde deres vand i toilettet eller et afløb, hvorfra vandet ryger til et rensningsanlæg. En endnu sikrere metode er at hælde vandet i et blomsterbed eller ud over en græsplæne. Jorden vil derved filtrere de uønskede organismer fra. Vandet må aldrig hældes i en grøft!

Der findes ingen virksom medicin mod krebsepest. 100% af de inficerede dyr, som ikke er immune, vil dø.

Formering af marmorkrebs:

Til dato har man ikke fundet en eneste han af marmorkrebsen. De formerer sig ved partenogenese, hvilket betyder at blot en enkelt marmorkrebs kan (og vil) formere sig.

Det gør de i stort omfang. I en alder af 6 måneder får en marmorkrebs 100-400 unger hver 8. til 16. uge, som hver vil kunne begynde på det samme i en alder på 6 måneder.

Den ukontrollerede formering fører ofte til fortvivlelse hos den person, der holder krebsen. Da de ikke er blevet ordenligt informeret om problemerne med marmorkrebs, lader de ungerne vokse op. Pludselig har de en stor mængde individer, som alle formerer sig lystigt. Dette fører alt for ofte til den uheldige beslutning at sætte nogle af dem ud i naturen.

Selv en marmorkrebs, som ikke er inficeret med krebsepest, er et seriøst problem for enhver biotop. Fødemæssigt udkonkurrerer den de krebs, der naturligt forekommer på stedet på grund af  sin eksplosive formeringshastighed. Alle andre arter af krebs bliver simpelthen presset ud af konkurrencen fra marmorkrebsen.

Marmorkrebs er  ganske hårdføre og kan overleve selv hårde vintre med meget lave temperaturer. De gemmer sig ganske enkelt på dybt vand. De kan endda vandre fra det ene levested til det andet, hvis der ikke er for langt mellem dem. Dette fører til en slags dominoeffekt, hvor en enkelt marmorkrebs, som sættes ud i naturen, kan udkonkurrere lokale arter over et areal på flere kvadratkilometer.

For at samle lidt op: Tro endelig ikke, at dette problem ikke rigtig er relevant, da det jo kun er lokale arter, det går ud over - arter som alligevel er næsten uddøde.

1. Der er faktisk kræfter i gang, som prøver at redde lokale krebsepopulationer (og ofte må begynde forfra på grund af uansvarligt hold af marmorkrebs).
2. Enhver, som ikke føler sig påvirket af denne advarsel, bør måske læse denne artikel:
http://www.stern.de/wissen/natur/umwelt-plage-marmorkrebse-bedrohen-madagaskar-1594947.html
(Oversætters bemærkning: her kan man læse, hvordan marmorkrebs på Madagascar ødelægger bl.a. rismarker, fiskeopdræt og selvfølgelig hele populationer af lokale krebs. De lokale brænder alle de marmorkrebs, de fanger, da de giver diarré, hvis man spiser dem. Selv grisene rører dem ikke.)

Hold venligst øje med salg af marmorkrebs fra private, akvarieforeninger eller dyrehandlere. Prøv at overbevise de involverede om problemets omfang og få dem til at forstå, at der er for store farer forbundet med denne art til, at de bør sælge marmorkrebs mere.

Teksten i denne artikel må bruges af alle til udskrift eller brug på hjemmesider. Udbred kendskabet til dette problem!

Back to Top