Klækning af pansermalle-æg Et emne, der mange gange har været oppe og vende på forum, er, hvordan man klækker æg af f.eks. Corydoras. Man kan groft sige, at der findes to almindelig måder at gøre det på, så dem vil jeg prøve at beskrive i denne lille artikel. Der er selvfølgelig andre måder at gøre det på, men jeg har selv erfaring med, at netop disse to virker efter hensigten. Klækning i akvariet Første metode er at lade æggene klække i selve det akvarium, hvor de er lagt. Det er klart den nemmeste metode, men det kræves her, at der er lidt bestemte rammer for klækningen. Først og fremmest så anbefales det, at man fjerner forældrefiskene, så der kun er æggene tilbage i akvariet. Desuden må der heller ikke være andre fisk i akvariet. De andre fisk fjernes, da de ellers vil kunne spise enten æggene eller de nyklækkede unger. Man lader så æggene sidde, hvor de blev lagt og venter de 4-5 døgn, som er den normale gennemsnitstid for klækning af pansermalle-æg. Og når de så er klækket, begynder opfordringen direkte i akvariet. Denne metode er oftest brugt, hvis fiskene lægger et stort antal æg, og man har svært ved at komme til at samle alle ind. Men det kræver så, at man har et andet sted at flytte forældrefiskene hen.

Æg af Scleromystax Barbatus afsat på glasset

 bild av Brian

Klækning i klækkebakke En anden metode er at samle æggene ind og klække dem i en klækkebakke. Man kan købe specielle bakker, som er beregnet til dette, eller man kan bruge diverse plastbeholdere, som man har i forvejen. Jeg bruger selv tomme plastbokse fra f.eks. is eller andet, som hver kan indeholde ca 1-2 liter. Æggene samles så ind og lægges i beholderen, som er fyldt med vand fra akvariet. Man finder en lille luftpumpe og sætter slange med luftsten på og anbringer luftstenen i klækkebakken. Så kommer igen ventetiden på de 4-5 dage, før æggene klækkes. Mens man venter på, at æggene klækkes, er det ikke nødvendigt at skifte vandet i bakken. Når de er klækket, og ungerne er fritsvømmende, så flyttes de til et mindre akvarium, hvor opfordringen kan gå i gang. En nem måde at ”fange” de meget små unger på er at bruge en pipette.

Æg samlet hos C. Paleatus og lagt i en klækkebakke

 bild av Brian

Optimering af klækningen Nogle få, men vigtige tiltag kan gøre, at du får en lidt højere klækningsprocent. Der er dog stor forskel fra art til art, hvor meget man behøver at gøre. Nogle arter behøver man slet ikke at gøre noget ved, og hos andre opnår man ingen klækning uden at gøre noget. Det er min erfaring, at man opnår den bedste klækning, hvis man bruger vand med en lav mikro-siemensværdi. Det kunne være regnvand eller vand fra et omvendt osmoseanlæg blandet med 25% vand fra hanen. Det er også kendt fra mange andre arter, at denne type vand fremmer klækningen. Desuden kan der tilsættes anti-skimlende ting som methylblåt eller ellekogler. De gange, jeg selv har tilsat methylblåt, har det kun været et par dråber til en klækkebakke. I stedet for methylblåt kan også bruges forskellige mediciner mod svamp og skimmel, men jeg vil anbefale at anskaffe methylblåt.

Etiketten på en beholder med Methylblåt (Billede: Kim M)

 bild av Brian

Hvis man ikke er så meget for at bruge kemiske midler, så kan man tage en tur ud i naturen og samle nogle ellekogler. Man smider så bare 1-3 kogler i klækkebakken, og man er ikke i tvivl om, at de afgiver noget til vandet, da vandet efter nogle timer bliver meget brunt. Det skal dog siges, at ellekoglerne kan være meget stærke, og man derfor skal passe lidt på med, hvor mange der tilsættes. Hvis der bliver tilsat for meget, kan man risikere, at æggets skal bliver så hård, at ungerne ikke kan komme ud og derfor dør.

Ellekogler (Billede: Kim M)

 bild av Brian

Skrevet af Brian Møller-Iversen aka Hermes2005

Back to Top