Oversat af Helene Schoubye

 

Forord

Denne artikel er skrevet af Adrian R. Tappin der har lavet en lang række artikler omkring regnbuefisk og deres biologi. Adrian R. Tappin har givet tilladelse til at www.akvarieviden.dk kan oversætte hans artikler og lægge dem online.

 

 

Den første regnbuefisk blev beskrevet i 1843 fra en samling af ferskvandsfisk som kom fra Northern Territory, Australien i begyndelsen af 1840. Et enkelt eksemplar endte på British Museum i London, hvor John Richardson beskrev den som en ny art af hardyheads (Craterocephalus slægten) kaldet Atherina nigrans. Forskellene mellem A. nigrans og den ægte hardyhead var stor nok for amerikaneren, Thomas Gill, til at opfinde slægten Melanotaenia for dette ene eksemplar i 1862, stadig indenfor familien Atherinidae. Det næste skridt var oprettelsen en underfamilie Melanotaeniinae, af Gill i 1894, for at understrege afvigelsen fra hardyheads endnu mere. Der gik dog 70 år mere, før Ian Munro behandlede regnbuefiskene som en uafhængig familie for første gang i 1964. Selv om et større antal af australske regnbuefisk da var blevet videnskabeligt beskrevet, så var mange af New Guinea’s regnbuefisk stadig uopdagede. Gerald Allen, ansat ved The Western Australian museum, har foretaget en fuld generisk klassificering af regnbuefiske familien i 1980.

 

Australske regnbuefisk har været holdt i hjemmeakvarier mindst siden begyndelsen af sidste århundrede. Så tidligt som i 1915, udgav Albert Gale sin bog Aquarian Nature Studies & Economic Fish Farming, og gjorde det at holde australske ferskvandsfisk kendt i hobbyen. Denne bog omfatter mange emner omkring vedligeholdelse og pleje af en række arter. Et afsnit i bogen undersøger også mulighederne for kommercielt opdræt af australske ferskvandsfisk til akvariehobbyen. Albert Gale var medlem af Royal Zoological Society of New South Wales og skrev jævnligt artikler om australske ferskvandsfisk for Aquatic Life, et internationalt månedligt magasin. Dette magasin blev redigeret af W.A. Poyser og publiceret af Joseph E. Bausman i USA i starten af sidste århundrede.

 

I slutningen af 1920erne og begyndelsen af 1930erne blev store akvarieforeninger etableret i de større byer i hele verden. Sendinger af fisk på daværende tidspunkt var i gammeldags flade dåser, med en lille hals og meget bred krop for at give maksimal overflade. Da søvejen var lang og der ikke blev brugt ilt, ankom fiskene generelt i dårlig stand. Nogle overlevede dog turen og blev avlet af erfarne akvarister. I denne tidlige periode blev regnbuefiskene kendt som Solfisk (Sunfish engelsk). Hvornår netop denne gruppe blev kaldt regnbuefisk vides ikke rigtigt. I januar 1934, blev der i National Geographic Magazine (pp 93-109) offentliggjort en artikel skrevet af Walter H. Chute, der senere blev direktør for Shedd Aquarium i Chicago USA, kaldet "Tropical Fish Immigrants Reveal New Nature Wonders",  hvori der var en henvisning til den australske regnbuefisk. Men den tidligste reference til navnet regnbuefisk som jeg (Adrian R. Tappin) har været i stand til at finde er i en udflugtsrapport fra "Aquarium & Terrarium Society of Queensland".  Den blev skrevet af den daværende sekretær, Amandus Rudel, som henviste til en indsamlingstur d. 6. marts, 1932. Efter denne dato har alle rapporter generelt henvist til navnet regnbuefisk.  Det almindelige navn "Sunfish" blev udpeget til at være Rhadinocentrus ornatus, f.eks Moreton Island Sunfish.

 

Amandus Rudel var med til at stifte "Aquarium & Terrarium Society of Queensland", og i 1927 introducerede han de australske regnbuefisk til den international akvariehobby, da han sendte eksemplarer af Melanotaenia duboulayi med dampskib til Tyskland, som senere blev avlet af "Berlin Aquarium". I omtalen af Melanotaenia duboulayi, sagde Amandus: "Jeg var forbavset over skønheden hos denne fisk fra første gang jeg så den. Den er som en levende regnbue, der er ingen andre fisk, hvis skønhed kan sammenlignes med den. Naturligvis har det været min foretrukne lige siden". Det menes, at det er fra denne sending at Melanotaenia duboulayi oprindeligt blev introduceret til den organiserede akvariehobby i hele Europa, og derefter til Nordamerika. Det er formentligt de arter, som har skabt nutidens fælles navn Regnbuefisk/Rainbowfish. I 1930 blev en række Melanotaenia duboulayi indsamlet i Mississippi-floden. Dette var et af de tidligste fund af en indført prydfisk fundet i USA.

 

Amandus Rudel var også ansvarlig for at indføre en anden regnbuefisk til den internationale akvariehobby. I 1934, sendte han 12 stk. Melanotaenia maccullochi, indsamlet af ham selv nær Cairns i det nordlige Australien, til Fritz Mayer i Hamburg, Tyskland. Fire ankom i live og udviklede sig til 2 par. De var en af de mest populære akvariefisk fra Australien. I det tyske akvarie magasin Wochenschrift für Aquarien und Terrarienkunde i maj 1935, gav Fritz Mayer den første beretning om opdræt af denne art, som er blevet oversat og beskrevet ved F.H. Stoye i Innes The Aquarium i december 1936.

 

Hobbyen gik ind i en pause i de efterfølgende år pga krigen, og meget få akvariefiske arter overlevede perioden. Akvariehobbyen kom ikke rigtig med igen før slutningen af 1950erne, hvor sendinger med plastikposer og ilt, i isolerede beholdere, blev udviklet. Dette, sammen med hurtigere flyrejser, fik akvariehobbyen til at blomstre og den blev betragtet som en af de mest populære hobbyer i denne periode. I løbet af denne vækstperiode var det imidlertid på grund af begrænset tilgængelighed, at regnbuefiskene aldrig blev let tilgængelige for den brede akvarieoffentlighed.

 

I løbet af halvtredserne og tresserne, var de fleste af de regnbuefisk, som blev solgt i akvariehandelen et farveløst sortiment opdrættet i Sydøstasiens dambrug. Disse kunne slet ikke hamle op med de vilde arter og blev aldrig populære hos akvaristerne. I slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne begyndte hold af regnbuefisk at stige i popularitet. Dette skyldtes hovedsagelig bestræbelser af Gerald Allen, som var ansat af Western Australian Museum. Allens bog "Rainbowfishes of Australia and Papua New Guinea" udgivet i 1982, gav det skub som regnbuefiske-hobbyen havde brug for. ANGFA, Australia New Guinea Fishes Association blev også dannet i 1982, og var med til yderligere at fremme interessen for regnbuefisk.

 

I midten af 1980erne begyndte Heiko Bleher, en frygtløs akvariefisksamler, at indsamle de nyopdagede Ny Guinea arter. Han stod også for avl og for at distribuere dem i den internationale akvariehobby. Denne tendens er fortsat i de sidste to årtier og har udviklet sig side om side med stigningen i opdagelsen af en lang række nye arter. Mere end 68 arter er blevet opdaget, og muligheden for at dette antal stiger i de næste ti år er næsten sikkert.

 

 

I dag rejser regnbuefisk entusiaster til fjerne steder i Australien og New Guinea for at indsamle nye og forskellige varianter. Mange af de regnbuefisk der er tilgængelige i hobbyen i dag er et resultat af mange entusiasters indsamling. De samme akvarister leverer også en betydelig mængde data om levesteder, indsamling steder, farvevariationer og informationer om reproduktion.

 

At holde regnbuefisk i et akvarium kan være en spændende aktivitet for hele familien med en række fordele i forhold til hold af et mere konventionelt kæledyr. Relativt lidt plads er påkrævet i form af et akvarium som kan være æstetisk tiltalende, og fiskene selv er rene, rolige og ikke-krævende. Der er dog et par enkle krav. Regnbuefisk har stort set ens yngleadfærd, deres foder krav er ens, og vand der passer til en bestemt art vil passe til alle.  Alle har et roligt temperament og vil leve harmonisk med hinanden, mere eller mindre. De har alle de egenskaber vi søger hos akvariefisk; nem avl, hårdførhed, smukke farver, fredelig adfærd og de vil ikke ødelægge dine planter eller flytte grus rundt i dit akvarium. De findes også i mange forskellige størrelser, så de passer til næsten alle akvarier.

 

En af de største grunde til manglende popularitet ved regnbuefisk er, at de generelt ikke viser deres bedste farver når de holdes under normale butiks betingelser. De fleste butikker holder deres fisk i dekorationsfattige, overfyldt akvarier. Dette sker primært af økonomiske årsager og for at lette deres hold og salg af fiskene. Men når regnbuefisk holdes under disse betingelser bliver de let stressede og mister deres smukke farver, som de ellers er kendt for. Ud over dette, er mange arter i handlen i en lille størrelse, hvilket ofte er før de har udviklet deres voksne farver. Medmindre den almene akvarist ved hvordan fiskene vil se ud når de tages med hjem, vil de højst sandsynligt blive valgt fra overfor nogle andre arter.

 

Blue-eyes (blå-øjede) (Pseudomugilidae), er en nær slægtning til regnbuefiskene, og på et tidspunkt blev de optaget i familien Melanotaeniidae. Den er en meget attraktiv art, sjældent over 3 til 5 cm i længden, og er nemme at holde og opdrætte i fangenskab.  De er hårdføre akvariefisk på trods af deres ringe størrelse, tilpasser sig godt til fangenskab og viser konstant deres flotte farve. Ideelt set bør de dele deres akvarium med fisk i samme størrelse og holdes i små stimer. Desværre er de ikke så produktive som regnbuefiskene, og det er grunden til, at de fleste kommercielle opdrættere har ignoreret dem og derfor de ikke så tit findes i handelen.

Back to Top