Tekst og foto af Tonny B. Andersen (Link)

Foråret 1996 blev jeg kontaktet af svenske akvarister og en uruguyaner, som midlertidigt boede i Sverige. Pipo Cantera, uruguyaneren, fortalte mig om planerne. Kort og godt, han skulle rejse tilbage til Uruguay med sin familie. I de sidste 2-3 år havde han arbejdet på at få en eksport licens for at kunne fange og eksportere levende fisk fra Uruguay. Ansøgningen var nu blevet godkendt, og han havde nu brug for mellemhandlere i Danmark og resten af Europa.

Vi havde flere samtaler, og det hele endte med, at jeg skulle deltage i en gruppe og rejse til Uruguay i november og december 1996. I fire uger skulle vi rejse i de nordøstlige og sydøstlige områder af Uruguay for at fange fisk, edderkopper og slanger.
Rejseplanerne var meget interessante, fordi vi helt sikkert havde mulighed for at finde ubeskrevne arter, da Uruguay gennem flere år ikke havde samarbejdet med andre lande eller ichtyologer.

Dette har definitivt ændret sig nu. Myndighederne i Uruguay, såvel som ichtyologer og akvarister i Europa, har været meget interesserede i resultaterne fra vores første rejse. For mit vedkommende har en art fået en meget speciel plads i mit hjerte. Jeg forelskede mig i den ved første øjekast, og den har vist sig at være ret speciel.



Gymnogeophagus sp. "Rosario I", han.

I det sydlige Uruguay ved byen, Rosario, camperede vi på flod-bredden i 3 døgn. Menneskene fra byen bruger floden, Arroyo Colla, som udflugtsmål til leg og badning. De bringer cykler, fodbolde og hunde med sig, og pludselig er stedet ikke længere det fredelige stykke natur, hvor de eneste lyde er fuglesangen.Det lykkedes os at fange lidt fisk her om morgenen og aftenen. Men frem for alt fangede vi mange fisk om natten.

For at fange alle disse skønne fisk, brugte vi batterilamper, som tiltrak myggene. Vi fik alle sammen ret mange myggestik Jeg vil ikke påstå, at jeg på grund af alle disse skønne fisk glemte at det kløede, det ville være at lyve; men jeg skal nævne de fisk vi fangede: Cichlasoma n.sp., Gymnogeophagus sp. "Rosario II", Rineloricaria sp., Loricariichtys sp., Ancistrus sp., Sunobranchus marmoratus, Salminus brasiliensis, Hoplias sp., Astyanax fasciatus, Steindachrina biomata, Hyphessobrycon n.sp. og selvfølgelig Gymnogeophagus sp. "Rosario I.

Floden var dyb og 15-20 m bred på den ene side af broen, ligesom broen næsten dannede en dæmning. På den anden side flød floden normalt og var kun ca. 5 m. bred og 1,5 m dyb. På bunden var der mange støre sten, og flodens breder var dækket med vegetation af for eksempel Echinodorus og kratbevoksning. Grene fra træer og buske hængte ned i vandet, og udgjorde perfekte gemmesteder. Vandet blev målt kl. 10,30 og temperaturen var da 26 grader C, pH var 7,5, GH 8 og ledningsevnen var 365 mikrosiemens.

En Gymnogeophagus.

Første gang, jeg så denne fisk, blev jeg spurgt om, hvad jeg troede, det var. Mit svar var dengang, at det måtte være, eller have noget at gøre med Gymnogeophagus gymnogenys på grund af kropsformen, selv om farverne og de sorte pletter var ander-ledes. Hannen har et sort, lodret bånd under øjet, og dette bånd fortsætter mellem øjnene. Den har også et sort, bredt, lodret bånd på den øverste halvdel af kroppen, lige foran rygfinnen. Dette hånd er koblet sammen med gællelåget, og det ser ud som om sidebåndet begynder der. Ser man nærmere efter, ser det dog ud, som om det begynder bag øjet. En af tværstriberne danner den store sideplet. Farven på kroppen er gul med en smuk, skinnende, grøn nuance. Ryg-, hale- og gatfinnerne er blå og røde. Dette er det eneste sted, som jeg kan tænke mig, der har samme farve som Gymnogeophagus gymnogenys.

Læberne på denne cichlide er metal-blå, og derfor kaldte vi den aldrig for andet end Gymnogeophagus "Blue Lips" . Vi fangede mange andre arter af Gymnogeophagus men aldrig nogen med læber som denne.

Leg i akvariet.



Jeg havde fisken med hjem til Danmark lige før julen 1996. I et stykke tid måtte fire Gymnogeophagus "Blue Lips" dele et 250 liters akvarium med 6 Cichlasoma .sp og nogle Gymnogeophagus sp. "Rosario II", som også kom fra samme flod.    
Gymnogeophagus sp. "Rosario I", par under legen.

Jeg mistede en "Blue Lips" han, men bortset fra det, så fungerede alt godt i lang tid.

I begyndelsen af april 1997 så jeg æg på en sten. Hunnen dækkede æggene med grus, og jeg kunne se, hvordan hun bevogtede legestedet. Hun gjorde ikke noget specielt godt arbejde, så jeg flyttede alle de andre fisk undtagen de tre "Blue Lips".

Efter nogle få dage var der ingen æg tilbage. Kun en uge efter legede de igen, men hverken denne leg eller den næste, som også foregik straks efter at æggene var forsvundet, lykkedes. Det betød, at jeg havde en han og to hunner, eftersom jeg formoder at ingen hun kan lege tre gange på to uger. En dag da jeg kom hjem fra arbejde, havde de leget igen. Igen vogtede hunnen æggene, og senere samme aften havde hun dækket æggene med grus. Hun vogtede æggene i tre-fire døgn. Den 16. april var æggene væk. Jeg kunne se, hvordan hunnen blev større og større, fordi hun havde flere og flere larver i munden.

Om aftenen den 17. april så jeg hvordan hannen vogtede ynglen, og jeg blev meget overrasket over, at hunnen ikke længere opholdt sig i nærheden af unger-ne. Når jeg nærmede mig signalerede han-nen til ynglen, og de svømmede alle sam-men ind i hans mund.


Gymnogeophagus sp. "Rosario I", hun.

Dette var en overraskelse, eftersom jeg havde forventet, at det var hunnen, som skulle gøre det. Derfor hentede jeg mit videokamera og monterede det foran akvariet. Efter 15-20 minutter havde jeg hele "showet" på video. Jeg spurgte nogle af mine venner om denne adfærd.

Siden den dag var det kun hannen, der passede ungerne. Jeg skønnede, at han passede 40-70 unger. Den 24. april noterede jeg, at ynglen var vokset så store, at hannen ikke længere kunne have dem alle sammen i munden. Da jeg nærmede mig akvariet, tog han så mange ind, som han kunne og lod resten være.

Selv ikke på dette stade hjalp hunnen til. Begge hunner gemte sig bag rødderne. Jeg kunne konstatere, at hannen ikke længer kunne holde alle ungerne i munden. Derfor svømmede nogle unger rundt i akvariet Efter yderligere nogle dage mente jeg, at det var bedst at fange ungerne op, for at sikre deres overlevelse. Det ville ikke være så rart, hvis de forsvandt. Det sjove var, at da jeg fangede dem, fandt jeg to forskellige størrelser, hvilket måtte være resultatet af to gange leg.

En tid lang har jeg holdt de voksne fisk sammen med andre arter, uden at der er sket ny leg. Jeg spekulerede på, om det kunne skyldes, at det på denne tid var vinter i Uruguay? Jeg isolerede igen de tre, og straks gik de i gang med at lege. Igen kunne jeg se æggene på en flad sten ved akvariets forrude. Legen foregik den 14. juli, og hunnen vågede over æggene. Denne gang var hun mere forsigtig, end jeg havde set før.

Dagen efter kunne jeg iagttage hannen i nærheden af æggene, og hunnen var ikke indenfor synsvidde, hun gemte sig sikkert bag nogle rødder. Æggene lå stadig på stenen. jeg kunne tælle til ca. 30 i hovedgruppen. Æggene og deres beskyttende grus blev flyt-tet den 16. juli. Jeg kunne også konstatere, at der var foregået en hel del gravearbejde rundt om de fleste planter. Jeg må tilføje, at jeg ikke havde nogle planter i det akvarium, hvor de legede de første gange i april. Desværre kunne jeg iagttage, at hannen begyndte at jage de to hunner, hvilket fik mig til at tro, at der ikke var nogen overlevende unger. Den 20. juli skiftede jeg 50% af vandet, og der var stadigvæk ingen unger i akvariet. Den 26. august kunne jeg igen se æg på stenen, men fandt stenen tom næste dag.

Når jeg vil glæde mig selv, ser jeg ind i akvariet med ynglen fra april måned. De er vokset til 2-3 cm. Jeg mente, at de skulle have været større, men jeg har dem i et lille akvarium, hvor jeg må være nøjagtig med balancen og være sikker på at al mad ædes op.



Floden Arroyo Colla i det sydlige Uruguay

Back to Top