Guide til dyrkning af levende foder-kulturer

Artemia, moina-dafnier, eddikeål, micro-orm, mexicanske ferskvandstanglopper.
Da jeg efterhånden har rigtig meget erfaring med at holde forskellige kulturer af levende foder til fisk, har jeg samlet nogle af disse erfaringer i denne artikel. Jeg håber det kan være til hjælp og inspiration til andre som søger råd og viden omkring dette. Der findes masser af information om dette rundt omkring på forummer, i tråde og i øvrigt på nettet, - denne artikel er først og fremmest udfra mine egne erfaringer med det, de ting jeg har prøvet hen af vejen og fået til at fungere.

Mine erfaringer har jeg først og fremmest på baggrund af min interesse for små labyrintfisk, især parosphromenus arterne. Disse er svære at få til at spise andet end levende foder, så derfor har jeg igennem lang tid dels haft nogle få gennemgående foderemner, samt eksperimenteret lidt med nye ting ind imellem. Det er også et større problem når man får disse meget små fisk til at yngle, da ynglen er meget meget små, og de foderemner man skal bruge er meget meget små, og det kræver lidt eksperimentering at finde noget som dur, og som man kan finde ud af at holde liv i.

Men de fleste kulturer af levende foder er jo også udmærkede foderemner til andre små fisk, samt til yngel generelt.

I artiklen vil jeg beskrive  eddikeål, artemia, mikro-orm, og japanske varmtvandsdafnier (moina). Jeg forsøger mig i øjeblikket også lidt med både infusorier og tøffeldyr, samt hjuldyr, som kunne bruges som første foder til meget småt yngel, men her har jeg endnu ikke erfaring nok.


Eddikeål (turbatrix aceti)

Beskrivelse: Er en lille nematode,  rundorm

Egnet som foder til: Meget små fisk og yngel, godt til labyrintfiske yngel før de kan tage artemia nauplii eller micro orm. Mindre end micro orm. Eddikeål har den fordel at de kan leve flere dage i akvariet efter at man har fodret med dem, samt at de opholder sig i alle dele af akvariet, altså ikke kun for eksempel ved bunden.

Anskaffelse: Købes hos enkelte forhandlere (se links) eller hos andre akvarister. Akvarister som har speciel interesse i killi fisk har ofte eddikeål, jeg har købt en kultur på den årlige killiudstilling i København flere gange.

Dyrkning: Man skal bruge en liter æblecider-eddike. Dette fås som regel i de fleste supermarkeder. Dette blandes med samme mængde almindeligt vand. Som foder til ålene (ikke strengt nødvendigt) kan man lægge et lille stykke æble ned i væsken. Et stykke er nok til lang tid, flere måneder. Kulturen stilles mørkt, ved almindelig stuetemperatur, og det er ikke nødvendigt at gøre noget som helst ved den i lang tid, mine har ofte stået et halvt års tid uden nogen som helst form for pleje. Man kan selvfølgelig også supplere med lidt frisk æblecider-eddike og vand ind imellem. Jeg har som regel disse kulturer i tomme colaflasker eller lignende.

Høst: Det mest besværlige ved eddikeål er at få høstet disse, da de er så bitte bitte små. Man kan evt bruge et kaffefilter, men det er svært at se hvad man egentlig får med, og jeg synes ikke det virker særlig optimalt. Man kan få net-materiale, som er så fint, at jeg tror man kunne opfange eddikeål med det, men det har jeg endnu ikke haft mulighed for at afprøve. Jeg bruger derfor den nedenfor beskrevne måde, og det fungerer også udmærket, bortset fra at man ved det ofte får mange flere ål end man egentlig lige skal bruge. Man kan så evt. hælde overskydende ål tilbage til ’moderkulturen’, på den måde går de ikke til spilde.

1. Anskaf en flaske, beholder hvor det er muligt at hælde en mindre portion kultur i, og hvor du kan sætte et stykke filtervat som prop, og samtidig have plads til at der kan være ca. 5 cm vand i toppen af beholderen. Gode flasker kan være salat-dressing flasker, som har en bred krop og en smal hals, men andre beholdere kan sikkert være egnede også.
2. Find noget filtervat, - almindelig vat er ikke egnet, men den slags filtervat man bruger i pumper er udmærket. Man skal finde en ’balance’ i forhold til at vattet er så hårdtpresset at der ikke siver eddike op i vandet ovenover, men stadig så ’løst’ at ålene kan vandre igennem det. Det må vel siges at være en slags ’fornemmelse’, man må prøve sig lidt frem. Jeg har aldrig oplevet at eddiken stiger op, tjekker det selvfølgelig ind imellem.
3. Fyld flasken op med kultur, men således at der er et stykke frit, hvor der kan lægges noget filtervat, samt ovenover dette kan påfyldes fem cm rent vand.
4. Lad det stå i et døgns tid, herefter vil man kunne se at ålene er begyndt at kravle op igennem filtervattet for at komme op i vandet. Man kan se de små ål, hvis man enten har et godt syn, eller bruger en lille lup. Man kan se dem som små hvide streger som står og sitrer ganske lidt.
5. Sug med en lille plastiksprøjte det foder op som du skal bruge.


Artemia

Beskrivelse: Artemia Salina er en lille saltvandsreje, som findes i mange forskellige saltholdige søer rundt omkring i verden. En voksen artemia bliver 10-15 mm stor, og lever fortrinsvis af grøn alger i naturen.

Egnet som foder til: Voksne artemia er et foderemne til mindre, og lidt større fisk, men ofte er det de helt nyudklækkede små rejer som bruges, disse tages af de fleste unger, og af mindre fisk. Æg fra Artemia Salina er omkapslet af en hård skal, som forhindrer ægget i at udvikle sig før betingelserne er optimale (disse er temperatur omkr. 28-30 grader, relativt lavt saltindhold, god iltning i vandet). Æg, hvor den ydre skal er fjernet, kaldes afskallet artemia, og er også et godt foder til mange mindre fisk, samt til yngel. Når man fodrer med nyudklækkede artemia (nauplii) skal man være opmærksom på at disses næringsværdi falder meget på ganske kort tid efter at de er klækket (2dage), idet de små nauplii opbruger den blommesæk, som de har ved klækningen, og når den er opbrugt og før optagelse af anden næring påbegyndes, falder artemia naupliiers næringsværdi betydeligt. Næringsværdier er derfor størst ganske umiddelbart efter klækning. Jeg forestiller mig at man kunne forbedre næringsværdien ved med det samme at tilsætte en eller anden form for næring, som de nyudklækkede nauplii kan optage, - hvis man ønsker at kunne bruge af dem i mere end to dage. Den tilsatte næring skulle formodentlig være en form for grønalgevand, eller evt. gær, men det er ikke noget jeg har prøvet.

Anskaffelse: Levende voksne artemia kan til tider købes i akvarieforretninger i mindre poser. Afskallet artemia samt æg til klækning fås hos de fleste akvarieforretninger. Æg til klækning er dyre, men da der bliver rigtig mange artemia nauplier (nyudklækkede artemia) af ganske små portioner, er prisen alligevel ikke så høj.

Dyrkningsmetode: Klækning af artemia nauplier er noget som en del akvarister kender til, og der er forskellige opskrifter på et godt anlæg. Det jeg bruger er utrolig enkelt og er det som jeg vil beskrive her. Det kan sagtens tænkes at der findes mere gennemarbejdede anlæg, og mange anbefaler for eksempel at have en lyskilde, hvilket skulle forøge klækningshastigheden. I naturen startes udklækning når forholdende er optimale, herunder blandt andet sollys, så på den måde har det en forklaring. Min erfaring er dog, at det ikke er strengt nødvendigt, evt nok at stille flasken lyst. Artemia nauplier som tilsættes et akvarium vil ikke overleve mere end nogle timer, så det er bedst at dosere mængden så det meste spises op. Det kan godt lade sig gøre at fodre nyudklækkede artemia op til voksen størrelse, der findes flere ’tråde’ om dette på de forskellige akvarieforummer. Jeg har prøvet dette en enkelt gang for sjov, det var ganske ukompliceret, og gjort ved at have en lille beholder med vand med samme saltopløsning som ved klækning, samt fodring sparsomt dagligt med en lille smule gær. Det kan helt sikkert gøres mere avanceret, men her vil jeg henvise til andres viden om dette.

Det \"anlæg\" man bruger til at klække æggene kan være ganske simpelt. Jeg har i flere år brugt dette som består af en stor colaflaske, hvor det øverste smalle stykke er skåret af, for at gøre det lettere at putte en luftsten i. Desuden skal man bruge en luftsten, æg samt almindeligt salt.

En portion artemia laves ved at gøre følgende.
1. Hæld vand i flasken så der er omkring 10-20 cm til toppen af flasken.
2. Tilsæt 1 spiseskefuld salt (unødvendigt at opløse, dette sker når der sættes iltsten til, evt. sættes luftsten i ti minutter før ved bunden, så saltet helt sikkert er opløst)   
3. Tilsæt artemia æg, - afhængig af hvor stor en portion man skal bruge, en halv teskefuld er rigeligt hvis det for eksempel drejer sig om opfodring af et enkelt kuld yngel, mere end rigeligt. Til den beskrevne mængde vand, vil omkring en hel teskefuld være maximum.
4. Sæt en luftsten på, gerne med god cirkulation
5. Flasken står ca 1½ døgn ved almindelig stuetemperatur. Lyskilde kan sættes på eller undlades.

Høst af artemia nauplier:
1. Sluk for iltsten og pil denne op af flasken. Lad flasken stå i ro, gerne på et sted hvor du kan komme til at suge artemia nauplii’erne  op uden at skulle flytte flasken igen. Ved at stå stille på denne måde sker der nemlig det at de æg som ikke er klækket falder til bunden, mens skallerne fra de klækkede æg flyder på overfladen. De levende nauplii vil du kunne se stå og ’hoppe’ i hele flasken, men de fleste vil befinde sig et par cm eller fem over bunden, og herfra kan man suge dem op uden at få for meget af det øvrige materiale med op samtidig.
2. Når flasken er faldet til ro, sættes et stykke luftslange (ca 80cm) ned i flasken til det område hvor der er flest  udklækkede. Den anden ende af slangen holdes lavere end den ende som er i flasken og ved et enkelt lille sug kan man starte et flow af vand fra flasken over igennem en artemia si. Heri opfanges den mængde artemia man har brug for.
3. Den mængde artemia som man har fået suget op, skylles let og kan nu bruges direkte i akvariet. Fodrer man unger med det, er det ofte en fordel først at skylle fangsten ud i en mindre mængde vand og derefter suge noget op med en engangssprøjte. På den måde er det nemmere at få foderet derhen hvor evt. unger befinder sig.
4. Luftstenen sættes tilbage i flasken, og næste dag kan man igen høste en portion. Det kan ikke anbefales at høste mere end to gange, da næringsværdien som sagt da er faldet meget. Man må ikke lade flasken stå uden cirkulation ret længe af gangen, dette påvirker de små nyudklækkede artemia nauplii meget hurtigt, så de dør af det.

Et tip:
Hvis man har fået suget for meget \"andet\" med op, skaller, uklækkede æg, - som ikke er gode at fodre yngel med, kan man stille en lyskilde hen over den  skål man evt. har artemia’erne i, de vil søge mod lyset og det bliver derved nemmere at suge dem op koncentreret uden at få alt det andet med. Det er vist godt nok sådan, at helt nyudklækkede artemia nauplii søger mod lyset, mens lidt ældre faktisk søger væk fra lyset. Jeg ser nogengange præcis at de enten søger hen mod lyset, eller væk fra det, men under alle omstændigheder gør tricket med lyset det nemmere at se hvor de levende har samlet sig, og undgå at få for meget ufordøjeligt suget med op.


Mikro orm (Panagrellus redivivus)

Beskrivelse: Mikro orm er en lille rundorm, som bliver omkring 3 mm lang, og lever omkring 1½mdr.

Egnet som foder til: Egner sig fortrinligt til meget små fisk og yngel, og især til meget småt yngel som f.eks. labyrintfiske yngel. De er mindre end artemia.  Ormene er meget næringsrige og derfor gode til opfodring af yngel. Mikro orm kan endvidere holde sig i live meget længere end artemia når de kommer i akvariet. Micro orm søger mod bunden, men holder sig svævende et stykke tid over hele akvariet.

Anskaffelse: Man kan købe en startkultur, enten hos specielle forhandlere (se links) eller hos en anden akvarist.

Dyrkningsmetode: Jeg har læst om forskellige måder at dyrke mikro orm på. Jeg bruger udelukkende en blanding af havregryn, gær og vand. De kulturer jeg har i øjeblikket er over et år gamle nu og trives tilsyneladende fint ved at der tilsættes lidt af hvert med jævne mellemrum. Jeg laver en blanding af havregryn, rørt op med vand, så det har konsistens som grød, - til en portion på ca. 2 dl tilsættes en lille smule gær (en stor ært). Jeg bruger almindeligt bagegær, man kan også bruge tørgær, men jeg synes det andet virker bedre. Det røres rundt og kulturen tilsættes. En mindre plastik beholder med låg er velegnet, overfladen må gerne være relativt stor i forhold til højden. Opbevares mørkt og ved almindelig stuetemperatur. Låget sættes på, så det lukker til, - hvis jeg ikke bruger jævnligt af ormene, lader jeg låget være så der kommer en smule luft til, - hvis jeg derimod ønsker at høste en god portion lukkes låget tæt til, dette bevirker at ormene er mere tilbøjelige til at kravle op af beholderens sider, hvor man så nemmere kan høste dem.

Forskellige stadier, - en kultur som har stået et stykke tid, - overfladen er næsten flydende, og man kan se masser af orm, eller rettere man kan se hele overfladen ser ud til at være levende (hvad den jo også er), - den omrøres, havregryn tilsættes, evt lidt gær.

Vedligehold af kulturen sker ved at kigge til den en gang om ugen ca. – hvis konsistensen er meget flydende tilsættes lidt havregryn, er den derimod lidt fast i det kan man tilsætte lidt vand. Jeg tilsætter en lille smule gær ved samme lejlighed, dog ikke så meget som den første gang, måske bare en halv ærte størrelse. Omrøres lidt.

Der kan opstå en lugt ved disse kulturer som ikke er så behagelig, - min erfaring er at dette har meget at gøre med om kulturen bliver passet jævnligt og ’optimalt’. En kultur som er i fuld gang, levende og  hvor konsistensen er som den skal være – dvs ikke for flydende og heller ikke for fast, er stort set lugtfri. Så hvis man oplever en grim lugt, så i stedet for at opgive, kan man prøve at ændre lidt på hvordan man passer kulturen og se om ikke man kan få den ind i en bedre balance.

Høst af mikro orm: At få et ordentligt udbytte når man høster mikroorm kan være lidt svært. Når man ønsker at høste dem, er det en god ide dagen forinden at sprøjte med lidt vand dels på grøden, dels på beholderens sider. Endvidere at lukke låget tæt til. Næste dag vil man forhåbentlig se en masse orm være kravlet op af beholderens sider, hvor man så med en teske kan skrabe dem af. Det er dog ikke altid at man på denne måde synes man kan få nok orm, - det kan enten løses ved at have flere kulturer i gang på samme tid, man kan også prøve en af de metoder jeg vil beskrive i det følgende. Begge metoder kan kun bruges hvis man har en kultur hvor man tydeligt kan se, at der er rigtig mange orm på overfladen:

Tag en luksus papirserviet, klip et lille stykke af, fugt det og læg det henover et stykke af kulturen. Næste dag kan man se en masse orm være kravlet op på oversiden af dette stykke serviet, og man kan skrabe mikro orm af med en teske.

Eller: Man lader et stykke fugtigt luksus papirserviet hænge ned langs siden i beholderen således at servietten kun lige næsten rører kulturen (men den skal ikke røre). Man lægger igen låg på og venter til næste dag. Fidusen ved denne metode er at man kan tage servietten og skylle den i en kop med vand, og man får på denne måde ikke noget af kulturen med op. 



Mexikanske ferskvandstanglopper.

Beskrivelse: Mexicanske ferskvandstanglopper (Hyalella azteca) er en art ferskvandstangloppe, som findes i ferskvand i Nord og Central Amerika. Jeg har ikke kunnet finde speciel information om denne, og ville beskrive den som de arter ferskvandstanglopper, man finder i den danske natur, blot mener jeg den er mindre. (Se evt. artiklen ’Fang dit eget foder’ for information om den danske art) Den lever af alger, plantedele, og nedbrudt organisk materiale.

Egnet som foder til: M. ferskvandstanglopper egner sig til mange mindre og lidt større fisk, især fisk som jager ved  bunden. Lopperne gemmer sig meget hurtigt ved bunden, mellem blade, i grus mm, og nogle fisk, især lidt større betta arter ynder at jagte dem. Lopperne er for store og for hurtige til det meste yngel, dog vil jeg tro at større fisk, og yngel af disse vil spise dem med iver. Lopperne formerer sig pænt meget og hurtigt og det vil nogengange være muligt at høste en portion ganske små tanglopper, som sikkert sagtens kan tages af mindre fisk.

Anskaffelse: Fås hos enkelte forhandlere, eller hos andre akvarister

Pasning: M. ferskvandstanglopper er rimelig nemme at holde. De kan holdes i lidt større containere, f.eks. en 8-10 liters balje, malerspand, eller 12 liters akvarium. Vandet må gerne være en smule hårdt, man kan tilsætte et lille stykke kalk, f.eks. den slags kalk man bruger til fugle. Der bør også være lidt tørrede blade, en gren med visne blade på, planter (javamoss, najas, hornblad eller lignende). Lopperne spiser alt grønt, så de kan fodres med lidt ærter, kogt, lidt salat, eller en skive agurk. Jeg har fundet at en skive squash er vældig populær. Jeg fodrer min kultur, som er på ca 8 liter, med en skive squash et par gange om ugen.

Vandskift kan være et problem, især hvis man ønsker at rengøre baljen og bunden, hvor der efterhånden kan samles en del slam. Lopperne vil søge at gemme sig i dette, så når man rengør det vil man uundgåeligt få mange suget med op.

To forskellige måder at have tanglopper på, i 12 liters akvarium (+dafnier) eller 8 liters malerspand.

Man kan også undlade den helt store rengøring, ved blot at skifte så meget vand som muligt ved at suge dette op med en lille luftpumpe-slange. Evt. kan man lade vandet løbe over en artemia-si, således at man fanger de lopper som ryger med.  Den kultur jeg har haft i det sidste halve år har overlevet fint uden den helt store rengøring, blot der skiftes vand ved dem engang imellem. Dette kan være hver anden uge, eller det kan også gøres mindre. Nogen gange gør jeg blot det, at jeg efter et godt stykke tid, f.eks. en måned, simpelt hen ’omplanter’ hele kulturen, dvs. tager så meget vand jeg kan komme til at suge op uden lopper, samler så meget skidt jeg kan uden at få lopper med, skifter evt. blade og grene, - og hælder det hele over i en ny beholder, og tilsætter vand så der er samme mængde igen.

Høst: Det er heller ikke helt let at høste tanglopper, igen fordi de vil søge mod bunden og ind i hvad der ligger der. Den bedste metode som jeg har fundet indtil nu, er at lægge en skive squash, agurk i baljen. Denne flyder i overfladen og efter en dags tid er den helt sort af lopper. Man kan så samle skiven op med en artemia-si og fjerne squashen, så har man fanget en del lopper, som man så kan fodre direkte med ved evt. at skylle sien i akvariet. Skal man bruge lidt større mængder må man jo bare lægge to skiver ned.

Den letteste måde at høste tanglopper på, som jeg indtil nu har fundet.  Hvis man er så heldig at ens loppe kultur trives, så vil der også være perioder hvor man tydeligt kan se at der er mange små lopper, og det er muligt at høste disse ved at bruge artemia-sien som net og køre denne igennem vandet et par gange. Det er selvfølgelig ikke et foderemne der egner sig til at fodre kæmpestore akvarier og en masse fisk med, i så fald skal man nok i hvert fald have dem i en meget stor beholder hvor der er plads til at formere sig op til stort antal. Men jeg synes værdien af at kunne bruge disse tanglopper ind imellem, og evt. skifte mellem akvarierne er værd at tage med. For nogle fisk er det udmærket med et foder som de skal jagte lidt for at få fat i.


Japanske varmtvandsdafnier (Moina macrocopa):

Beskrivelse: Moina dafnien er en lille dafnie art som bliver omkring 1mm stor.

Egnet som foder til: Egner sig fortrinligt til små fisk, - små voksne fisk, for eksempel parosphromenus arter, boraras arter, micro rasbora og andre mindre fisk. Desuden rigtig velegnet til yngel, som er lidt større, samt til labyrintfiske yngel når disse kan tage større foder end artemia. Dafnierne svømmer over hele akvariet, dog mest i den øverste del af akvariet, og tiltrækkes lidt af lyskilder.

Anskaffelse: Hos specielle forhandlere (se links) eller hos andre akvariester. Denne art kan ikke findes i den danske natur.

Moina-dafnia ’set-up’, bestående af tre murerspande (8 liters, halvt fyldt) som står i et 86 liters akvarium med lys på ca 10 timer dagligt.

Pasning: Dafnierne trives fint i beholdere på omkring 8-10 liter, uden planter eller andet. Der bør være lys over kulturen, ca 8-10 timer dagligt. Sollys er ikke ideelt. Temperatur ca. 18-25 grader, men er ikke specielt vigtigt. De fodres dagligt med en ganske lille mængde gær. Jeg bruger almindeligt bagegær, og bruger ca. det som svarer til en lille ært til 5 liter vand. Hvis vandet er helt uklart en dag vil jeg undlade at fodre før næste dag. Men vandet må heller ikke være helt klart i længere tid, da dafnierne så hurtigt vil dø. Moina dafnier kan være svære at holde en god bestand af, kulturen kan være lidt sårbar overfor forskellige faktorer som det er svært at gennemskue. Derfor er det altid en god ide at have flere kulturer i gang på en gang, således at man ikke lige pludselig mister alle dafnier. Hvis en kultur for eksempel ikke fodres optimalt, sker der det, så vidt jeg kan læse mig frem til, at fra at bestå udelukkende af hunner som formerer sig aseksuelt, dvs uden hanner – dannes der hanner i kulturen, og de æg der lægges befrugtes og omsluttes af en skal og bliver til såkaldte ’hvilende’ æg, som er beregnet til at klække på et andet tidspunkt når betingelserne er mere optimale. Kulturen holder derfor delvist op med at producere levende unger og dør hurtigt ud.

En kultur bør under alle omstændigheder fornyes en gang om måneden, ca. – dette gøres ved at si den gamle kultur for dafnier, som sættes i nyt frisk vand. Der fodres med det samme med gær.
Hvis dafnierne er blege, hvidlige, er det et tegn på at de ikke trives alt for godt – enten fodringsmæssigt, eller alder  og er ved at dø ud, og det er således ikke det bedste tegn, - og man bør her skynde sig at starte en ny kultur op. Hvis dafnierne er rødlige, brunlige er det tegn på at de trives.

Ved fodring opløses gæren i en lille smule vand, som hældes ned til dafnierne. Dafnierne går ikke på bunden og finder føden, så det er en god ide at røre gæren lidt rundt i kulturen, så den er fordelt over det hele. Det er ikke en god ide at sætte gennemluftning på kulturen generelt, men hvis man kan have det med meget meget lidt kraft, så kan det hjælpe til at føre føden rundt i vandet. Men megen bobleri kan gøre skade på dafnierne, så det er ikke en god ide. Man kan også fodre med grønalge vand / kultur, men det kræver at man har en sådan og kan holde gang i en sådan, - det er endnu ikke lykkes for mig. Gær er så absolut det nemmeste og ganske udmærket at fodre med.

Der kan opstå et problem med at der pga fodringen med gær dannes en hinde på overfladen, en ret tyk hvid hinde / hud. Dette er ikke optimalt, og skyldes muligvis at mængden af foder er for stor i forhold til bestanden af dafnier. Man kan fjerne denne ’hud’ ved at lægge små stykker avis på overfladen, så bliver hinden suget op, eller man kan vælge at omplante hele kulturen og starte forfra. Når der dannes en sådan hinde, er det nogengange forbundet med en ikke så dejlig lugt, så at lave en ny kultur er ofte en god ide.

Høst: Det er ganske enkelt at høste moina dafnier – blot man har en artemia si. Hvis der ellers er en pæn bestand af dafnier, så er det bare at sætte sien ned i kulturen som et net og  få så mange med op som muligt. Jeg skyller dem lige ganske let og bruger dem derefter som foder.
 

Sorte myggelarver – dyrket i haven:
Man kan sagtens gøre det nemt for sig selv med hensyn til at fange sorte myggelarver i naturen, hvis man blot har en have i hvilken man kan have en balje med vand stående. Jeg har nogle baljer stående rundt omkring, og de er allerbedst hvis man lader være med at gøre noget som helst ved dem, - der må gerne være jord, bladaffald, lidt grene i som gerne må ligge i flere måneder, så det hele bliver rigtig beskidt og lidt ulækkert, - det elsker de sorte myg. Til mindre fiske besætninger vil man sagtens kunne høste nogle pæne portioner jævnligt, og har man brug for flere er det jo bare at have flere baljer rundt omkring.

Dette er så sammenfattende mine erfaringer med nogle levende foderemner, - jeg synes det er en fornøjelse at kunne fodre sine fisk så ofte som muligt med levende foder, så selv om det ofte kan være forbundet med at man skal opbevare forskellige beholdere rundt omkring, og der er jo også lidt pasning forbundet med at dyrke de forskellige kulturer, så synes jeg det er værd at prøve. Jeg håber med artiklen at have bidraget til at nogen får lyst til at afprøve nogle af disse, samt kan bruge nogle af de erfaringer som jeg igennem tiden har fået.

Helene Schoubye

Det eneste sted jeg kender hvor man kan købe et varieret udvalg af levende foderkulturer er hos Springhalen.dk http://www.springhalen.dk

Links til relevante kilder for information på nettet:
http://www.captain.at/artemia/
http://www.aquariumarticles.com/?c=629
http://www.waynesthisandthat.com/microworms.htm
http://nettakvariet.no/forum/showthread.php?t=19585&goto=nextoldest
http://edis.ifas.ufl.edu/FA024
http://animaldiversity.ummz.umich.edu/site/accounts/information/Artemia_salina.html

Back to Top