Jeg læser ofte, både her og andre steder, om folk, der savner guidelines fra det punkt, hvor deres labyrintfisk har bygget, eller er ved at bygge skumrede, og så videre frem til at der går levedygtigt yngel. Mange bøger skriver også om, hvordan man kan bjærge en redefuld æg eller nyklækket yngel. Et er givet, uden akvarium nr. to, får man ingen yngel, så hvorfor ikke indrette brudesuiten først? Ved at planlægge og time legen selv opnår man en række fordele fx flytning af æg/yngel vil kunne undgås i de første uger, hvor æg/larver/unger er umådelig sårbare.

Nyklækkede larver af dværggurami, ca. 30 timer efter leg. I 2008 har jeg lavet otte kuld unger af fire forskellige skumredebyggende labyrintfisk, nemlig Colisa lalia (3x), Colisa chuna (3x), Macropodus opercularis (1x) samt Colisa labiosa (1x). Alle har leget inden der var gået to døgn fra de blev flyttet. Jeg vil gerne i det følgende give opskriften på hvordan jeg har gjort. Andre vil gøre det anderledes, og selvom måske ikke alle veje fører til Rom, så er der nok alligevel mange ruter, der fører i den retning. Samme metode kan anvendes til Trichogaster arterne og de fleste andre skumredebyggende labyrintfisk Først og fremmest skal man råde over tilstrækkeligt udviklede fisk i god foderstand. De små arter af labyrintfisk er ret tidligt kønsmodne (5-8 måneder), hvorimod de større gerne skal have 1-2 år på bagen, før der kan yngles sikkert på dem. Det med fodringen er vigtigt. Mine fisk får som hovedregel levende foder hver dag, så længe der kan fanges dafnier, cyclops og myggelarver. Hvis man ikke har adgang til levende foder, må man give godt tørfoder med tilskud af frostfoder i tre til fire uger forinden. Legeakvariet skal naturligvis svare til fiskene i størrelse. Jeg har lavet Dværgguramier i et 12 liters akvarium, men det er sårbart med hensyn til den biologiske balance når fodringen begynder, så jeg vil nok anbefale et akvarium på 20-25 liter til de små arter, og så 40-80 liter til de større arter. Foruden de større arters krav til mere plads taler de store arters æg mængde også for at benytte et stort akvarium til dem. Man skal tænke på at dette legeakvarium gerne skal kunne huse flokken i mindst fire uger, inden der seriøst kan tænkes på at flytte yngelen. Ved den alder er deres labyrint fuldt udviklet, og de er mindre sårbare for flytning. Vandet er normalt ”bondevand” fra min egen boring, aftappet og påfyldt legeakvariet 1-2 dage forinden legen. Der har ikke i nogle af tilfældene været skiftet vand i yngleakvariet de første 4 uger efter leg. Efter den tid, tilføres lidt vand ad gangen i de akvarier der er så høje, at vandoverfladen har været sænket. Inden akvariet indrettes skal der være gjort nogle forberedelser. Man bør have en foderplan, købefoder eller hjemmelavet, levende eller tørt/flydende? En luftpumpe er også god at have klar. Selv er jeg mest begejstret for en udstrømmer i form af en neoprenslange, idet den giver ganske små bobler, og dermed ikke sætter vandet i bevægelse. Derved sparer man de små for at anvende unødvendig energi til at svømme i det urolige vand, energi de i stedet kan bruge til at vokse sig store og stærke af. Selve legeakvariet anlægges gerne nogen tid før festen er planlagt til (noget jeg selv ofte ”glemmer”). Jeg har nu også selv sat fisk i dagen efter indretningen, uden det har påvirket fiskene negativt. Jeg anvender altid akvariegrus i bunden. Beplantningen er standard: Venstre side er hannens, der beplantes med Valisneria Spiralis eller Valisneria Gigantea, hvad man nu har til rådighed. Det skal være planter med lange blade, der kan danne forankring for reden. De arter der benytter plantedele, vil også gerne have lidt "plantesnulder", som kan anvendes til byggemateriale. Højre side er hunnens domæne. Her skal hun kunne søge ly for en eventuelt lidt overspændt han. Jeg anvender et tæt buskads af Cabomba eller tilsvarende fintløvet plante. Midten af akvariet er frit til datingplace. Temperaturen er 28-30 grader (Paradisfisk dog nogle grader lavere), vandstanden er sænket i forhold til det fiskene er vant til, til cirka 15-25 cm. I to tilfælde har jeg forsøgt med ”flokparring”, nemlig med honninggurami (1,3) samt makropode (1,2). I sidstnævnte tilfælde gik det særdeles gnidningsløst, men den ene gang jeg forsøgte med honningguramierne, kunne han ikke kontrollere hunnerne, og de begik kollektiv ulydighed, hvorunder to af hunnerne spiste en god del af æggene.

 bild av

Dværggurami rede med mange plantedele

 bild av

Perlegurami rede uden plantedele

 bild av

Hvis fiskene er i god kondition og af rette alder, kan de simpelthen ikke modstå dette tilbud, og går hurtigt i leg. Fra det øjeblik hvor legen begynder, bør man ikke længere blande sig, heller ikke selvom det kan gå lidt hårdt for sig. Naturligvis skal man ikke tillade at en han skader hunnen for voldsomt, men det vil han heller ikke, hvis hendes afdeling er tilstrækkelig tæt til at hun kan finde sikkert skjul. Når fiskene har leget nogle timer, og der er kommet æg, fjerner jeg begge/alle fisk samtidig. Uanset om æggene er spredt og uorganiserede kan de klare sig uden hjælp. Når forældrefiskene er fjernet, startes luftpumpen, men ikke noget med surferbølger i akvariet. Nu kommer det svære, nemlig at iagttage, men absolut intet foretage sig. Først når yngelen er fritsvømmende (normalt ca. tre døgn efter legen), kan fodringen begynde. Da jeg ikke har adgang til nogen sø med tilstrækkeligt fint plankton, har jeg forsøgt med hjemmelavede infusorier, lavet på tørret bananskal. Det er jeg imidlertid ikke så begejstret for som jeg tidligere har været. Jeg synes kulturerne udvikler og opfører sig yderst uens. Måske hænger det sammen med hvilket mirakelmiddel fra den kemiske industri, den pågældende banan har været udsat for. Samtidig kan det være vanskeligt at have fuldstændig fornemmelse for, om fiskene får tilstrækkeligt. De senere kuld har jeg anvendt følgende foderplan, som er både overkommelig rent arbejdsmæssigt, og samtidig fungerer tilfredsstillende: 0-2 uger: JBL NobilFluid 2-3 gange dagligt, Sera Micron støvfoder 2 gange dagligt 2-4 uger: Nyklækket artemia 2-3 gange dagligt, Sera Mikropan 2 gange dagligt. 4 uger og fremad: Det bedste og billigste, levende fra naturen, sorteret til ungernes aktuelle størrelse. Det er vigtigt at iagttage om kuldet følges pænt ad, og det vil ofte være en fordel ved skift til foder af større størrelse, at fortsætte med at give lidt af det mindre til efternølerne. Efter de første cirka 4 uger kan man begynde at opdele kuldet i separate akvarier, og derved opnå en pænere gennemsnitsstørrelse i kuldet.

Ung tyklæbet gurami - Colisa labiosa, 2 måneder gammel

 bild av

Held og lykke, Med venlig hilsen John O. Jensen Flyvefisk Debat om artiklen kan følges her: http://www.akvarieviden.dk/forum/threads.php?tid=2528

Back to Top