Oversat af Helene Schoubye

 

Forord: Denne artikel er skrevet af Adrian R. Tappin der har lavet en lang række artikler omkring regnbuefisk og deres biologi. Adrian R. Tappin har givet tilladelse til at www.akvarieviden.dk kan oversætte hans artikler og lægge dem online.

 

 

Forebyggelse

En god kontrol og bevaring af fisks sundhed i akvariet begynder med forebyggelse af sygdom snarere end behandling. Dette  kan være lige så udfordrende og kompleks som den faktiske kontrol med eksisterende sygdomme.
Forebyggelse sker gennem etablering og vedligeholdelse af en god vandkvalitet, korrekt ernæring og renlighed. Uden dette fundament, er det umuligt at forhindre udbrud af opportunistiske sygdomme. Selv brugen af steriliserende teknologi kan ikke fjerne alle potentielle patogener fra akvariemiljøet. Vigtige elementer i sygdomsforebyggelse omfatter en pålidelig opsporing af smittebærere, viden om hvordan smitte overføres  og udvikling af effektive metoder til at begrænse indtrængen af patogener eller smittebærere i sunde akvarier, samt kapacitet til at sørge for miljømæssige vilkår, der fremmer et godt helbred.

Direkte kontakt mellem fisk, undtagen i yngletiden og under territoriale stridigheder, er sjældne i naturen. I fangenskab kan tæt besætning i akvariet eller transport og fangst af fisk i net betyde at direkte kontakt er en væsentlig kilde til overførsel af sygdomme. Når akvariefisk sælges i detailleddet til offentligheden, overføres fisk og en mængde af det vand de har gået i  f.eks.i et salgsakvarie til en plastikpose. Selv om dette er det som gør det muligt for fisk at blive transporteret til køberens akvarie, så er det også en måde, hvorpå akvariefisk kan blive udsat for mange sygdomfremmende organismer. Det akvarievand, som følger med en fisk som er købt i en butik, kan indeholde en bred vifte af patogener.

Forhindring af eksponering for sygdom er den primære metode til forebyggelse og den første behandling til forebyggelse af fiskesygdomme er effektiv karantæne. Korrekt og passende karantæne er en vital komponent for at opretholde et sundt akvarie. Der er flere gavnlige grunde til at benytte karantæne, før fiskene anbringes i deres endelige akvarium. Først og fremmest kan nyankomne fisk isoleres, så den samlede sundhedstilstand kan vurderes og undersøges grundigt. For det andet kan forebyggende foranstaltninger træffes, og allerede syge fisk kan isoleres for at forhindre yderligere spredning af problemet. En karantæne tank er også en lettere måde at behandle syge fisk frem for at behandle dem i hoved akvariet.

Udtrykket karantæne er defineret som - isolation, der påhviler personer eller dyr, som er kommet fra andre steder eller er blevet udsat for, og kan sprede en smitsom sygdom - . Det stammer fra det italienske quarantina, hvilket betyder fyrre dage. Karantæne (dvs. en fyrre-dages periode i isolation) kan anvendes på alle dyr, men blev oprindelig anvendt til mennesker og varmblodede dyr. Forventningen var, at fyrre dage (eller andre tidsrum, der er fastsat ved lov) ville være længere end inkubationstiden af alvorlige sygdomme som mæslinger eller rabies.
Således ville alle inficerede dyr blive observerbart syge i denne periode.

Fisk er ikke varmblodede, og deres sygdomme har ikke  inkubationstid, der er ens i alle forhold. Fisk tilpasser sig  vandtemperaturen, der omgiver dem. Hvis deres miljø er temperatur stabilt, så kan inkubationsperioden for en sygdom være forudsigelig. Men de fleste fisk er underlagt helt store udsving i temperatur, og der er store forskelle i inkubationstid for sygdomme ved forskellige temperaturer.

Længden af karantæne bør afspejle den tid, som er nødvendigt for at sygdoms-symptomer kan opdages enten via diagnostiske procedurer eller kliniske manifestationer. Ideelt set bør nye fisk holdes i karantæne i mindst 30 dage. En periode på mindst 30 dage bør være tilstrækkelig til at de fleste parasit problemer bliver synlige, såvel som problemer der skyldes de fleste bakterier. Det samme gælder for planter, sten og drivtømmer, som også kan være bærere af fiske patogener. Ikke desto mindre må det erkendes, at visse arter eller sygdoms problemer kan kræve mere tid.

Hertil kommer, at for at undgå eller forbedre de mulige konsekvenser af miljømæssig eller fysiologisk stress, kan en akklimatisering periode være nyttig. En akklimatisering periode vil give fiskene tid til at tilpasse sig de nye miljøforhold. Akklimatisering af nye fisk bør ideelt set begynde, før de ankommer. Dette kan indebære tilvænning til temperaturen i vandet, lysintensitet, pH, den kemiske tilstand af vandet og de nye omgivelser. Det er vigtigt at vide så meget som muligt om den vand kvalitet  som fiskene kommer fra (dvs. temperatur, pH, hårdhed, osv.) . På den måde kan miljøet i karantæne tanken justeres til at matche det gamle miljø. Hvis nødvendigt, kan disse parametre ændres i små skridt når fiskene begynder at falde til. Akklimatisering kan betragtes som fuldstændigt, når de målbare parametre er de samme (eller i det mindste lignende), som de er i det akvarie fiskene skal holdes i. Så lidt forstyrrelse af fiskene som muligt og en lav belysning vil bidrage til at mindske stress.

Et karantæne system skal gerne være meget enkelt, så fisk er lette at observere og håndtere, - vandet kan let ændres og behandling er let at administrere. En karantæne akvarium bør være bart, med kun et par plastik planter, hvis fiskene har brug for steder at gemme sig, for at forebygge eller reducere stress og et indkørt svampe-filter. Karantæne tanke kan være mere ustabile end en etableret tank, og betydningen af en tilstrækkelige vandskift bør ikke undervurderes, medmindre dette er kontraindiceret af den behandling der evt. bliver brugt. Siderne og bunden af tanken bør holdes så rene som muligt. Selv tilsyneladende mindre slim belægning (biofilm) på glasset kan skjule massive mængde af mikroorganismer, der er i stand til at forårsage sundhedsproblemer. En pålidelig og tilstrækkelig strøm til opvarmning med let justerbar temperatur indstillinger skal også bruges. Ideelt set bør regnbuefisk holdes i karantæne ved en temperatur på 22-25 grader celsius.

Et egnet karantæne akvarium burde være tilgængelige på alle tidspunkter. En sådan tank behøver ikke at være større end 50 liter og kan sættes op og vedligeholdes ligesom alle andre akvarier. Dette skal ske på en sådan måde, at man undgår fysisk kontakt,  sprøjt og forurening af vandet eller aerosolisation. (overførsel af mikroskopiske partikler via fugt/ dråber i luften). Udluftning og sprøjt skaber små vanddråber som kan forblive svævende i luften som en ’aerosol. Aerosoler kan indeholde små patogener såsom bakterier og virus. Især i fugtige miljøer kan aerosoler forblive i luften i lang tid, og dermed komme til at fungere som overføringskilde af sygdomme mellem flere akvarier. Ichthyophthirius multifiliis og Aeromonas salmonicada har vist sig at blive transporteret på denne måde. Aeromonas spp. Bakterier er kendt for at kunne spredes mindst syv meter via disse aerosoler. Dette var størrelsen af det rum hvor forsøget fandt sted, og siger således ikke noget om hvor stor en afstand bakterierne kan rejse under ideelle forhold. 


Karantæne akvariet bør være bart for at modtage nyankomne med henblik på karantæne, og for at tage  eventuelle syge fisk fra opholdsakvarierne, hvis behovet skulle opstå. Som en sikkerhedsforanstaltning mod overførsel af sygdomme, bør net, slanger, spande og andet udstyr, der anvendes i karantæne akvariet,  ikke benyttes til andre tanke.

Fordele ved Karantæne:

    * Evaluering af den sundhedsmæssige tilstand hos den nye fisk.
    * Sygdomme i  inkubationsfasen kan manifestere sig dage eller uger efter at tilsyneladende sunde fisk er erhvervet.
    * Et karantæne akvarie giver en mere effektiv overvågning af fisk, end et fremvisnings-akvarie.
    * Risiko for overførsel af sygdom til allerede indkøbte fisk reduceres.
    * Selv om patogener kan overføres til andre tanke ved kontamineret udstyr (net, osv.) eller endog af luftbårne partikler, vil de fleste bakterier og parasitter blive begrænset til et karantæne akvarie, indtil korrekt behandling fjerner dem.
    * Mere gradvis akklimatisering af de nye fisk.
    * Et almindeligt selskabsakvarie er ofte et meget konkurrencepræget miljø, hvor nye fisk er ringere stillet.
    * Administration af medicin eller kemikalier er let.
    * Karantæne akvarier er ofte mindre end fremvisningsakvarier, og  der skal bruges færre kemikalier hvis nødvendigt (hvis opløst i vand).
    * Der vil være mindre organisk materiale, der kan inaktivere aktiv medicin.

Ikke desto mindre er mange akvarie hobbyister ikke overbevist om disse fordele og viser ingen interesse i at anvende eller udvikle karantæne procedurer. Det bør dog forstås, at mens karantæne procedurer i høj grad mindsker problemerne i forbindelse med erhvervelsen af nye fisk, er der ingen garanti for, at eventuelle problemer vil blive helt fjernet. Nogle sygdomme kan have  en så langvarig inkubationstid, at det tager flere måneder inden der optræder symptomer. I andre tilfælde kan en ny fisk ganske enkelt være bærer af en smitsom sygdom uden at udvise symptomer. Det betyder, at den smittebærende fisk ikke viser tegn på infektion, selv om et potentiel patogen er til stede, og karantænen er afsluttet uden problemer. Men derimod kan andre fisk senere smittes med den samme sygdom i hoved akvariet og begynde at manifestere symptomer.

 

 

Back to Top