Et forsøg med pragtgurami i selskabsakvarie.


 Helene Schoubye, Januar 2010

 

Jeg har igennem flere år nu haft parosphromenus eller pragtguramier, - oftest i små artsakvarier, hvor der som regel kun går et par. Det er gerne små mørke akvarier fyldt med blade, og fiskene ser man egentlig ret sjældent. Jeg synes så også det er lidt af charmen ved det, - og har gennem tiden nydt at kigge på nogen af disse små dunkle akvarier.


 

 12 liter

Men jeg har også hele tiden gerne ville prøve at skabe et 'selskabs-akvarie' eller et akvarie som er lidt mere 'stue-kiggepå-venligt. Dette ville jeg gerne, fordi jeg jo selv er optaget af pragtguramier, men også fordi jeg ved at for de fleste akvarister er det svært og måske ikke så attraktivt at holde fisk som man ser så lidt som denne fisk. Det er heller ikke lette fisk at have i selskabsakvarie, - de fleste pragtguramier er lidt sky, og har svært ved at trives sammen med andre. Og nemme er de altså heller ikke.
Det afholder mange fra at prøve, - men alligevel er der jo nogengange pragtguramier i butikkerne, - som bliver solgt, og måske nogen gange lider en lidt hård skæbne fordi de bliver holdt under forhold som de ikke trives under i ret lang tid. Og på den måde bliver det svært at møde nogen som har haft succes med at have pragtguramier i et akvarie, - udover nogle få entusiater, som så har dem i små mørke, artsakvarier.
Pragtguramier er efter min mening en utrolig spændende og smuk fisk, - og da den i sit oprindelige miljø på først og fremmest Borneo, Malaysia og Sumatra, er en truet art, synes jeg det er vigtigt på en eller anden måde, at det også bliver en fisk som kendes af flere end nogle få entusiater, og at vi finder måder at holde den på som ligger inde for lidt flere akvaristers muligheder og lyst. Det vil aldrig blive muligt med nogle af de mere svære og små, sky arter, som f.eks. P. Parvulus – som er en bitte lille Parosphromenus, som trives i meget surt og blødt vand, - eller med f.eks. P.Sumatranus, da det er en Parosphromenus, som i hvert fald ud fra mit kendskab simpelt hen bare ynder at gemme sig så meget at man virkelig aldrig ser den.
Men der er arter som egner sig. Der er større og mere robuste arter, det er f.eks. P. Quindecim og P. Deissneri. De bliver begge op omkring 5 cm store, eller kan blive det, - og er ikke afhængige af de helt lave ph værdier, selvom det stadig er væsentligt. De er heller ikke så sky som mange af de andre arter. Så begge disse egner sig til at prøve i et selskabsakvarie. Det kunne så også være et håb at det er nogle arter som det kan lykkes at fastholde en bestand af, således at de kan udbredes lidt mere i f.eks. Danmark. Mange af de andre parospromenus arter er svære at fastholde, men i hvert fald Quindecim ser ud til at være lidt mindre svær.

 

 

 

Så da jeg fik mulighed for at få 5 unger af disse ville jeg prøve, og startede i efteråret 2009
et akvarie, som jeg har kaldt Borneo- Biotop . Om det er en sådan helt korrekt er nok lidt tvivlsomt, gennemført er det ikke, - men de to hovedarter i akvariet stammer oprindeligt fra samme område på Borneo, ( Manis Mata, Nangah Tayap )nemlig pragtguramien Quindecim, og den lille Betta uberis .
 
 
Jeg har valgt at lave akvariet i et 63 liters, - det har nu kørt i omkring 6 måneder, og min egen mening er at det er gået helt fortrindeligt. Jeg bruger halvt osmosevand, og halvt almindeligt vand, da ingen af arterne har brug for det helt bløde og sure vand. Jeg prøver at sænke pH værdien ganske lidt ved jævnligt at tilsætte tørrede ege og bøge blade, samt lidt ketapang blade. Jeg har ikke noget grus i akvariet, - har brugt en smule spagnum plader som jeg har brækket i stykker og lagt rundt omkring, men ellers skal  bundlaget gerne bygges op af de mange gamle og nye blade som jeg kommer i. Det er ikke et akvarie jeg har planer om at rengøre, - de blade som kommes i, formulder ligeså langsomt, og går i opløsning, og giver efterhånden et lidt tykkere lag af ’biologisk’ materiale, som indeholder gode bakterier. Og den forsynes hele tiden med lidt friske blade efterhånden som de gamle bliver mere nedbrudte.

 

    
 Dekorationen ellers er en del rødder, og planterne er javabregner, og Javamos samt lidt pistia samt en enkelt cryptocoryne art, som faktisk kun står i et ganske lidt grus, men ellers dækkes mere og mere af ’blad-laget’. Indtil videre har cryptocorynerne set ud som om de synes det er ok. Desuden har jeg brugt lidt Hornblad sådan at der er lidt der dækker i overfladen. Her har jeg også altid andemad liggende, dette er lidt mindre planlagt, men det virker godt.

 

 

 

Fiskene
P. Quindecim er en god pragtgurami at prøve at lave et større akvarie omkring, da det er en af de største pragtgurami arter, den kan blive op til omkring 5 cm stor, og er iøvrigt en flot fisk. Det er også en fisk, er min erfaring efterhånden, som ikke er så sky som mange af de andre arter, - den færdes gerne  rundt i hele akvariet og gemmer sig ikke hele tiden, som mange andre arter gør.
 
 
Her er faderen til de fem små unger som kom i Borneo-akvariet.

 



Betta uberis er en af de små røde Kampfisk , - en utrolig smuk fisk. Jeg valgte at prøve at have denne fisk sammen med p.quindecim fordi de lever i samme område i naturen, og fordi Uberis godt kan lide at opholde sig i de mange blade som jeg ville bruge som bundlag i akvariet. Betta uberis er ikke så agressiv som jeg tror visse andre af de røde Kampfisk kan være.
 
Her er uberis-forældrene.

 

 
 
Jeg startede med fem af hver af disse arter, og heraf er kun en enkelt Betta uberis afgået ved døden.
Jeg manglede så også en lille stimefisk, syntes jeg, - og valgte først at sætte 15 af de små, meget Biotop rigtige Sundadanio axelrodi ned, - men det gik desværre ikke så godt. De udviklede en form for Svamp , og alle døde i løbet af en uge. Heldigvis blev ingen af de øvrige fisk påvirket af dette, men det var lidt en træls oplevelse.
Efter noget tid faldt jeg så over en anden lille stimefisk, som jeg ikke havde set før, - Boraras urophthalmoides . Den findes mange steder i Thailand blandt andet, og lever i samme type Biotop , så vidt jeg har fundet frem til. Og den er ihvertfald meget charmerende, og alle de 15 fisk som kom i akvariet har det fint og fungerer fint, ser ud til at trives.
Af andre egnede små stimefisk kan nævnes Boraras Maculatus, Boraras mehra / micros, nogle af de helt små rasbora-arter og i øvrigt synes jeg der bliver flere og flere af de ganske små arter fra blandt andet Borneo og Indonesien, som dukker op i forretningerne.
 
 

 

 

Boraras urophthalmoides


Teknik.
Lyset består af et 2-rørs armatur, men oftest har jeg kun tændt det ene af disse rør, - dels er planterne ikke så lyskrævende, dels giver det en dejlig stemning i akvariet. Jeg har valgt at have en pumpe på, som filtrerer ganske lidt, - og giver en lille smule gennenstrømning og krusning på overfladen. Hertil har jeg brugt den mindste eheim Powerball som jeg har pakket yderligere ind i en kasse lavet af blåt filtervat. Dette betyder stort set at det kan køre uden rensning i lang lang tid, hvis det da overhovedet behøver at blive renset nogensinde. Der er en meget større filter-flade som gennemstrømmes på denne måde, og det betyder også at jeg kan regulere udstrømningen lidt mere, så den ikke bliver så voldsom. Dette er jo noget som de fiskearter jeg har i akvariet har det godt med, selv om en smule gennemstrømning er gunstig, og heller ikke forskellig fra de naturlige forhold, hvor der også hele tiden er en jævn langsom gennemstrømning. Desuden har jeg varmelegeme i, men holder temperaturen omkring 24 grader.
.
Til sidst vil jeg sætte lidt billeder ind hvor man kan se, hvordan det trods fiskevalget er et ganske livligt akvarie, - alle fisk færdes faktisk over det hele, - pragtguramierne kan ses helt oppe  ved overfladen, og ved bunden, mens Betta uberis nok mest smutter rundt mellem bladende, men ses dog ikke sjældent andre steder i akvariet. Der er ikke alvorlige problemer med agression, - jeg ser ganske ofte markeringer overfor hinanden, især efter at pragtguramierne er blevet udvokset, og hannerne markerer sig overfor hinanden. Men Betta uberis og P. Quindecim trives tilsyneladende fint side om side. Ved fodring kommer alle fisk frem, så jeg kan holde mandtal engang imellem
 
 

 


 
 

 


 

 


 
 
 
 

 

 


 

 

Denne artikel er blevet til udfra en tråd jeg lavede på akvarieviden.dk. Hvis du har lyst til at læse hvad der ellers blev skrevet i tråden, eller har en kommentar, så kan du finde den her.

 

http://www.akvarieviden.dk/forum/threads.php?tid=3803

 

Back to Top