Af Thue Grum-Schwensen Formand for Poecilia Scandinavia http://www.poecilia.org Artiklen har tidligere været bragt i Poecilia Bladet og bringes her i lettere redigeret form: Delstaten Michoacan i Mexico ligger næsten midt i landet, idet den dog strækker sig fra det bjergrige indre Mexico helt ud til vestkysten. Delstatens hovedstad Morelia med omkring en million indbyggere ligger inde i landet og er samtidig hovedsæde for delstatens universitet. Et universitet, hvor det biologiske institut og Aqua Lab ? knyttet til det biologiske institut - udfører et stort bevaringsarbejde for blandt andet masser af ungefødende fisk. En gruppe på seks fra Poecilia Scandinavia deltog i November 2006 på en tur til Morelia og Michoacan. Det var nordmanden Rune Evjeberg og danskerne Kai og Sofie Qvist, Bente og Per Hesselberg samt undertegnede. I forhold til Poecilia og ungefødende tandkarper var der tre hovedformål: At deltage i et stort symposium i Morelia om levendefødende fisk over tre hele dage, at besøge Aqua Lab og endelig og ikke mindst at se på biotoper og eventuelt selv fange fisk fra området. Selve symposiet var videnskabeligt anlagt, men gav også plads til dedikerede hobby-folk. Samtidig dedikerede symposiet sig til en af de store fortalere for samarbejde mellem hobby og videnskab, englænderen Ivan Dibble. At et symposium arrangeret af videnskabsfolk dedikerer arrangementet til en fremtrædende hobbymand ? Goodeidernes fader, som de kaldte ham ? lover godt for netop dette samarbejde. Et af problemerne er måske også uvidenhed hos andre akvarister om det samarbejde, der her faktisk er etableret - trods udbredt skepsis hos nogle videnskabsfolk. Æren tilfalder ikke mindst hobby-mannden Ivan Dibble, og også derfor var det godt, at symposiet blev dedikeret ham. En anden og yngre kraft bag dette samarbejde er den mexicanske biolog Omar Dominguez ? som i øvrigt er udklækket fra universitetet i Morelia. Som bekendt deltager Poecilia Scandinavia i dette arbejde ? gennem projektet ?Fish Ark?, der blandt andet støtter Aqua Lab. BESØG PÅ AQUA LAB Derfor var det da også en stor oplevelse at besøge netop Aqua Lab. Gamle rustne og nedslidte akvariereoler var netop blevet smidt ud og erstattet af reoler lavet i beton op til symposiet. Også nye beton-bassiner indendøre var netop blevet færdige. Aqua Lab er i princippet en form for opdræts-center, hvor man forsøger systematisk at opdrætte de truede Goodeide-arter. I dag har man med en enkelt undtagelse samtlige omkring 40 Goodeidearter på Aqua Lab. Derudover har man også enkelte truede arter af andre ungefødende ? for eksempel nogle Gambusia-arter og Poeciliopsis-arter. Endelig er der også lidt lokale Cichlider og Malle-arter, salamandre og lignende. Ud over at opdrætte for at bevare arter og i nogle tilfælde endda med henblik på genudsættelse efter vel udført naturgenopretning (et projekt er i gang og et andet er desværre gået i stå), handler det også om at opdrætte fisk til videnskabelige formål ? og til hobbyfolk. Vi fik for eksempel adskillige fisk med hjem. På forhånd havde vi sendt en ønskeseddel, og selv om ikke alle ønsker gik i opfyldelse (det ville også være meget forlangt), fik vi en hel del fisk med hjem. Udgangspunktet var tydeligt fra Aqua Labs side: De steder, hvor det var muligt at dele og samtidig bevare en opdræts ? og levedygtig bestand, var der ingen smalle steder. Men det satte så naturligvis også sine både gode og velbegrundede grænser ! Den nye leder af Aqua Lab, Rebeca Aneli Rueda, viste gerne rundt ? og der var meget at se. Lige meget held havde de dog ikke med alle arter. Skiffia francesae, som også regnes for ganske vanskelige, kneb det for eksempel med at opdrætte. Her ser det lykkedes bedre i Europa, hvor ikke mindst Chester Zoo i England har held med at opdrætte arten. SYMPOSIET Turen til Mexico handlede ikke kun om besøget på Aqua Lab. Symposiet var på mange måder spændende. Foredrag om, hvordan insektmidler og forurening (blandt andet med hormoner) kan påvirke sexualitet og dermed også bevaringsprojekter hos ungefødende fisk, foredrag om naturligt forekommende hybrider (krydsninger) i Xiphophorus-slægten, om betydningen af introducerede fisk i forhold til den oprindelige bestand (i dette tilfælde af Poecilia mexicana blandt goodeider), et foredrag om halvnæb, et om lys-intensitetens betydning for ynglevilligheden hos de amerikanske sejlfinnemollyer (Poecilia latipinna), om ?den nye guppy? Poecilia wingei og eventuelt yderligere opdeling af guppyerne i flere arter ? for blot at nævne nogle. Gonopodiets længde hos forskellige arter i Poecilidae-familien var også genstand for et foredrag, og her var det bemærkelsesværdigt, at arter med et gonopodium på under en tredjedel af kropslængden havde et lille gonopodium. Måske er det meget godt, at kønsorganet hos den mandlige halvdel af menneskeheden er noget kortere. Et foredrag om Gambusia hubbsi på Bahama handlede om, hvordan fisk, der lever i små vulkanske søer (blå huller) under stort set ens forhold med hensyn til klima og vandkvalitet, kan udvikle sig meget forskelligt i forhold til bestanden af rovfisk. I nogle af søerne var der ingen eller kun få rovfisk ? i andre en massiv bestand. Faktisk betød det, at fiskene udviklede forskellige kropsformer ? og at hunner i langt de fleste tilfælde foretrak hanner med samme kropsform og dermed fra lignende vandhuller som deres eget i forhold til mængden af rovfisk. Dermed viste det også noget om, hvordan udvikling i retning af forskellige arter kan finde sted. Med andre ord ? om evolutionen. Nogle foredrag var også nede at rode i både hanners og hunners kønsorganer og æg med mere. Meget småt, men ganske farverigt og flot når billeder i forbindelse med foredragene blev kastet op på en stor skærm. Meget var ganske spændende ? og noget kan også direkte bruges i hobbyen. Som for eksempel sammenhænge mellem lysintensitet og ynglevillighed eller foderets betydning for fisk under fangeskabsforhold. Efter tre dage på skolebænken med det ene foredrag efter det andet, var det rart, at fjerdedagen var sat af til en udflugt, hvor vi blandt andet kom ud at sejle på Zirahuen-søen ikke så langt fra Patzcuaro. FANGSTTUR En hel dag fik vi også sat af til, at vi selv tog på udflugt både for at se på biotoper og selv fange fisk. Vi allierede os med to lokale biologi-studerende, som også arbejdede på Aqua Lab i Morelia. Aqua Lab har i øvrigt tilknyttet flere studerende. Det fungerer jo som en del af universitetet. Vi besøgte to lokationer ? men den ene er faktisk tre forskellige på samme tid: En kilde, en dam og en lille flod. Vi begyndte ved den, der lå længst væk fra Morelia. Nemlig Molino Viejo, Chapultepec near Patzcuaro, Michoacan, Mexico. Et ret stort bassin med betonkant hele vejen og i øvrigt indhegnet der meste af vejen rundt. Fra den store dam løb der i øvrigt vand ned til et mindre vandhul, hvor folk fra landsbyen havde travlt med at vaske tøj. Der var masser af fisk på stedet. Inde langs med betonkanten vrimlede det med både ungfisk og unger af diverse Goodeide-arter. Vi fangede både med ruser og net. Mest talrige var Xenotoca variata og Skiffia lermae, men der var også nogle af de store arter ? Alloophorus robustus og Goodea atripinnis. Også Zoogeniticus quitzeoensis var her. Vi fortsatte til La Mintzita, der ligger ikke ret langt fra Morelia. Her er der både kilde, dam og flod ? og området forsyner i øvrigt millionbyen Morelia med vand. Vi nåede ikke at fiske i floden, men både i kilden og i dammen var vi i gang. I kilden var de mest almindelige fisk nok Xiphophorus helleri ? altså den almindelige sværddrager. Ifølge de biologistuderende var sværddragerne her ikke for tre år siden. Det er udsatte fisk, som udgør en hård konkurrent til kildens oprindelige og naturlige fiskebestand, som blandt andet består af de samme arter som i de foregående vandhul. Dog stødte vi her også på Poeciliopsis infans. Den forekommer naturligt ? så der er altså også andre ungefødende end goodeider i området. I dammen i samme område (La Mintzita), som var det sidste sted, vi nåede, havde vi i begyndelsen ikke meget held. Fiskene gik hverken i net eller ruser. Fra Aqua Lab havde vi lånt et stort net, som man kunne trække gennem vandet. Fem mand trak vi af tøjet (bortset fra badebukserne), hoppede i dammen og trak nettet igennem. Nu kan det nok være, vi fik fisk med op. En enkelt han af Poeciliopsis infans repræsenterede Poecilidae-familien, og han røg ud igen. Ellers var det Goodeider ? og denne gang adskillige af de store ? ikke mindst Goodea atripinnis. Alle tre steder sorterede vi fiskene og gik dem igennem. Nogle få beholdt vi, mens de fleste blev smidt ud igen. Som et kuriosum kan nævnes, at der også blev tid til andre naturoplevelser. Nogle af os tog også ud for at se på sommerfugle ? mere præcist Monarch-sommerfuglene. De trækker helt fra grænseområderne mellem Canada og USA til dette område i Mexico, hvor de opsøger tre bjergtoppe ikke langt fra Morelia. Her overvintrer de og går i en slags dvale, Sommerfuglene ankommer i november ? altså på samme tid, som vi var der. Noget af en tur ? på bjergskråninger 3500 meter over havet.

Back to Top