Corydorasopdræt 1: Kønsforskel. Når man skal opdrætte Corydoras er der flere ting man kan/skal tage hensyn til. Ikke alle arter skal behandles ens og nogen arter er markant sværere end andre, men en del lader sig relativt let formere. I denne lille artikelserie vil jeg gennemgå nogen af de ting jeg selv gør når jeg skal opdrætte Corydoras. Denne første del vil handle om hvordan man ser forskel på hanner og hunner og hvor mange man skal holde af hvert køn. Meget af det jeg vil gennemgå i disse artikler kan uden videre overføres til opdræt af Aspidoras, Brochis og Scleromystax. Kropsform: Mange af de rundsnudende Corydoras, for eksempel Corydoras panda, Corydoras aeneus og Corydoras paleatus, kan let kønsbestemmes ved at se ned på fiskene ovenfra hvis man har nogenlunde voksne fisk. Hunnerne er som regel lidt længere end hannerne, og markant bredere end hannerne mellem bryst-og bugfinnerne. Et godt eksempel er Corydoras atropersonatus-parret på billedet; det er hunnen til venstre og hannen til højre.

Farver: Nogen Corydorasarter kan kønsbestemmes på farvetegningerne. Nogengange er der så meget forskel at man i første omgang tror man har to forskellige arter. Det gælder især arterne med ''elegans-form'', dvs. de mere torpedoformede arter. Hannerne er ofte mere farvestrålende og kontrastrige end hunnerne. Se for eksempel på billedet af dette Corydoras undulatuspar:

 bild av Kim Mathiasen

Hos Corydoras pantanalensis er hunnerne metalgrønne hele året, mens hannerne er det udenfor legesæsonen. I legesæsonen har hannerne et meget flot netmønster. Nedenfor ses et par hvor hannen er i begyndene legedragt.

 bild av Kim Mathiasen

Den mest almindelige Scleromystax, Scleromystax barbatus, kan også kønsbestemmes på blandt andet farverne. Hannerne er meget kontrastrige i forhold til de mere brune hunner. Hos mange Scleromystaxarter udvikler kønsmodne hanner meget lange brystfinnestråler og børster på gællelågene. Her ses et par S. barbatus med hannen nederst.

 bild av Kim Mathiasen

Finnerne: Hos nogen Corydorasarter, især de langsnudede, får hannerne børster på den forreste brystfinnestråle, lidt ligesom det kendes fra en del sugemaller. Det gælder for eksempel arter som C. semiaquilus og C. vittatus. Her er det en Corydoras amapaensis han:

 bild av Kim Mathiasen

Hunnerne af disse arter har ikke de kraftige forreste finnestråler. Her er det en C. amapaensis hun:

 bild av Kim Mathiasen

Andre arter, som Corydoras virginae og C-140, kønsbestemmes på bugfinnernes form. Hunnerne har brede, vifteformede bugfinner og hannernes er smalle og pilespidsformede. C-140 hunnen forrest i billedet fremviser en bred, vifteformet bugfinne.

 bild av Kim Mathiasen

Kønsfordeling: Den optimale kønsfordeling er forskellige fra type til type. De fleste rundsnudede arter og elegansformede arter opdrættes fint i grupper fra 5-6 fisk og opad, men hvis man kun kan få fat i et par eller en hun og et par hanner er det også ok. Der må gerne være en overvægt af hanner, da det nogengange kræver flere hanners fælles indsats at få overbevist en hun om at det er tid for æglægning. De langnæsede Corydorasarter og Scleromystaxarterne kan med fordel holdes i par. Flere hanner i samme akvarie kan være en dårlig idé, da disse arter kan være voldsomt agressive og faktisk slå hinanden ihjel. Jeg kender en som kom hjem fra Peru med 20 Corydoras semiaquilus og endte med at have en stor han tilbage. Den slog simpelthen de andre ihjel!

 bild av Kim Mathiasen

Back to Top