Cichlasoma amazonarum, stødte jeg på for første gang da en akvarieven i Christiansfeld en dag ringede til mig. Han fortalte at det var en han havde fået af en ven som var blevet træt af dem. Og nu havde han dem, jeg var jo nysgerrig og spurgte indtil om jeg måtte bruge dem til en udstilling Skive og omegns Akvarieforening holdte senere på året. Svend Erik (Vennen fra Christiansfeld) ville som altid gerne låne mig fisken. Dem fik jeg af ham senere på måneden var jeg i Trekantens akvarieforening for at holde et foredrag.

 bild av Rasmus Hurup Hansen

Udbredelse: Cichlasoma amazonarum findes flere steder i Sydamerika og er videnskabeligt beskrevet i bl.a. Brasilien omkring Amapá, i Yavarí i Peru , Solimões i Colombia og i Fransk Guiana.

Krav: Cichlasoma amazonarum stiller ikke specielt store krav til akvariet. Er der tale om et par vil jeg dog under ingen omstændigheder holde C. Amazonarum i et akvarium under 250 l. Hermed skal det også nævnes at det altid er godt hvis hunnen har nogle gennemsteder hvor hannen ikke kan når hende, fx opbygning af trærødder så hun kan gennem sig. Ellers kan det hjælpe at fjerne hannen 1-2 uger hvis hunnen bliver meget medtaget af hannens ”hunsen” rundt med hende. Akvarier i størrelsen 325-530L kan anbefales til denne fisk, hvis de går sammen med andre fisk!

Cichlasoma amazonarum køn og formering: Kønsforskel er ikke altid lige lette at se. Det er oftest bedst at se på voksne fisk. Unger er det straks værre. Den voksne han i normal farvetegninger der ses på billedet her, er efter min mening ”kedelig” hvad angår farver.

 bild av Rasmus Hurup Hansen

Under yngleperioden skifter han over i noget helt andet, så man virkelig kan se der er sket noget. Karakteristiske farvetegninger med lodrette mørke striber samt mørke og nuancerende farvespil i brystfinnerne.

 bild av Rasmus Hurup Hansen

Hunnen har, som hannen, under alm. forhold faktisk heller ikke ret mange farver. Dog har hun, til forskel fra hannen, lidt flere mørke pletter omkring gællelåg og op til den midtlaterale plet.

 bild av Rasmus Hurup Hansen

Som hannen viser hun også tegninger fra bag gællen ned til haleroden under yngleperioden. Hunnen ændre, som man kan se på billedet, også farve i finnerne, og disse bliver tilmed helt sorte nogle gange. Dette sker hvis der nærmer sig noget de føler sig truede af

 bild av Rasmus Hurup Hansen

Som mange andre sydamerikanske cichlider parre fiskene ud og holder herefter sammen i lang tid. Nogen mener parrene holder sammen indtil en af fiskene dør, andre at de kan stoppe forholdet når den ene part ikke vil længere. Min opfattelse med større sydamerikanske cichlider såsom Cichlasoma, Aequidens o. lign. er at de parre sig ud og holder sammen indtil en af parterne ikke vil længere. Det er oftest at hannen bliver sur på hunnen og enten jagter hende utrolig voldsomt eller konstant napper/puffer hende væk. Det kan resultere i at hunnen får sår og svamp som i sidste ende kan ende fatalt. Derfor er det vigtigt at holde fiskene i forholdsvis store akvarier, med gode muligheder for skjul, som nævnt tidligere. Når parret er veletableret og går og lægger lidt op til at skulle begynde at lægge æg, vil hunnen og hannen i samarbejde gøre en flad sten ren (sådan skete det i begge tilfælde hos mig). Jeg kunne forstille mig at de sagtens kan finde på at bruge en lodret side på en trærod også! Der kan gå fra 1 til 3 dage med at pudse stenen ren alt afhængig af hvor mange andre fisk der er i akvariet som distrahere dem. Når stenen er pudset lægger hunnen en lille gruppe æg som hannen herefter befrugter. Denne ceremoni gentager sig et utal af gange indtil hunnen ikke har flere æg. Fiskene kan lægge i mellem 75 til 300 æg vil jeg skyde på. Antallet stiger en smule som de bliver ældre. Æggene klækker efter 2-3 dage afhængigt af temperatur i akvariet – lavere temperatur giver længere klækketid og modsat! Temperaturen kan ved nogen cichlider have indflydelse på den procentvise fordeling af hanner og hunner i kuldet. Jeg har dog ikke opserveret forskel, men jeg har heller ikke haft ungerne indtil de var kønsmodne. Æggene klækkede i Odenseaner vand hvilket har en hårdhed på 12 dH og en pH på ca. 7. mS ligger omkring 600. Når æggene er klækket og er blevet til larver, graver forældrene en grubbe hvor de flytter larverne hen. Det er nødvendigvis ikke samme sted som der hvor de lagde æggene på stenen.

 bild av Rasmus Hurup Hansen

Her ses forældrene meget vogtende over de nyklækket larver/unger. Ungerne tærer på deres blommesæk i 1-2 dage. Herefter kan man fodre ungerne med næsten alt faktisk i den rette størrelse. Jeg mener dog godt at man kan vente med at fodre indtil ungerne er fritsvømmende udenfor grubben. Da der ofte er nok infusorier og andre mikroorganismer i bundlaget til at kunne dække ungernes fødebehov i 2 dage yderligere. Ungerne er ca. 5 mm når de er fritsvømmende. Herefter kan man fodre med nyklækket artemia, microorm, afskallet artemia osv…

Her ses et billede af en 1 måned gammel unge. Jeg synes de er utrolig langsomt voksende i starten.

 bild av Rasmus Hurup Hansen

Efter 2-3 måneder tager de til gengæld hurtigt på

 bild av Rasmus Hurup Hansen

Efter 4 mdr. er ungerne 3-4 cm og tager alt alm. foder.

 bild av Rasmus Hurup Hansen

Hvis du tager ungerne fra: Hvis du tager ungerne fra, har jeg bemærket flere små ting som der måske skal tages højde for. Jeg oplevede 2 ting på 2 forskellige kuld unger: 1 – Hvis man sætter ungerne over i et adskilt akvarium for at fodre dem op skal man give dem godt med plads. Efter min mening omkring 80L eller mere (til ca. 300 unger) Ungerne spiser meget og det kommer også ud i den anden ende. Derfor skal der også skiftes vand oftere. Jeg havde kommet for mange fisk over i et for lille akvarium og derfor kunne jeg ikke holde balancen selvom jeg skiftet vand hver/hver anden dag. Det resulteret i kraftig reduktion i bestanden af unger. 2 – Ungernes vækst kan ikke tåle at blive stoppet! En pause på mere end 2-3 dage er allerede for meget. Over julen 2008 havde jeg desværre ikke mulighed for at kunne fodre ungerne i 5-6 dage og jeg havde ellers fodret godt inden (Samt vandskift op til rejse dagen.) Det gav en masse fejl på fiskene, især deforme gællelåg kom til udtryk ret hurtigt herefter.

Til sidst Vil jeg sige at hvis man er til sydamerikanske cichlider i en lidt anden klasse, hvor man har plads til dem, er dette helt klart en fisk som kunne være et bud. I den tid jeg havde fiskene havde jeg absolut ikke nogen aggressivitets problemer. Faktisk vil jeg sige at det flere gange var dem som blive sat på plads af blandt andet mindre Geophagus, Heros og lignende typer.

Back to Top