Betta uberis ’Kubu’

Af Stefan van der Voort
Oversat af Karsten Plesner

I årevis søgte jeg efter udryddelsestruede Betta-arter fra coccina-gruppen. Dertil hører Betta coccina, B. brownorum, B. tussyae, B. livida, B. rutilans, B. persephone (den er ikke rød, men derimod dybsort på kroppen og på de parrede finner og blå på de uparrede finner). På internettet stødte jeg på flere arter, som jeg ikke kendte, herunder B. burdigala,  Betta uberis ’Kubu’ og B. miniopinna, hvor sidstnævnte ligner Betta persephone bortset fra nogle små forskelle.

Det lykkedes mig at få fat i to par Betta uberis ’Kubu’ fra en opdrætter. Denne art minder meget om Betta Burdigala, men har flere finnestråler i rygfinnen. Der er endnu to kendte lokaliteter for B. uberis: Betta uberis ’Pangkalanbun’ og Betta uberis ’Sukadana’.

 

Betta uberis ’Kubu’

Denne art bliver ikke ret stor. Mine hanner er 4-5 cm og hunnerne 3-4 cm i udvokset størrelse. Kønsforskellen er tydelig: Hannerne er større og har større finner. De er også mere farverige. Kroppen er mørkebrun og nogle gange endda sort, mens hovedet kan blive lige så klart rødt som på en B. coccina. Når de ’viser sig’ for de andre fisk i akvariet eller når sollyset rammer dem i den rigtige vinkel, er kroppen besat af smukke, grønne skæl på den ene han, mens den anden han har blå skæl i stedet for. De parrede finner er røde med hvide eller blå-hvide spidser. De uparrede finner er ligeledes røde, men med et grønt eller blåt skær. Både hanner og hunner har smukke, lyseblå øjne. Hunnerne er mere blege i farverne og har kortere finner. Kropsfarven er mørkebrun skiftende til vinrød. De kortere finner er vinrøde med hvidlige pletter, hvilket minder om små, skinnede diamanter. Ikke-dominerende hunner har slet ingen farve i finnerne og er grå på kroppen.



 

 

 

Akvariet

Jeg klargjorde akvariet to uger før, jeg købte de to par. Det har målene 60x30x30 cm. Vandet skulle også forberedes lidt, idet disse kampfisk synes godt om blødt, surt vand. For at opnå de vandværdier, som jeg holder dem under, pH 5 og dGH 1-2, brugte jeg et højaktivt tørvegranulat og tørrede egeblade, som selvfølgelig var kogt først, for at slå eventuelle bakterier på bladene ihjel. På denne måde fik vandet en mørkebrun farve, ligesom vandet i de tørvemoser, som disse fisk trives i i naturen. Det gør sigtbarheden lidt dårligere, men sådan kan fiskene lide det. Temperaturen skal helst holdes mellem 25° og 27°C.

Som belysning bruger jeg et gulligt lys, som ikke er for skarpt, fordi kampfiskene kan være meget sky og for yderligere at dæmpe lyset, bruger jeg Salvinia natans i overfladen. Jeg prøvede at tage en lidt biotop-agtig tilgang, da jeg indrettede akvariet og havde i mente, at B. uberis ’Kubu’ kommer fra meget lavt vand, som enten er tæt beplantet eller fyldt med blade. Som nævnt ovenfor er denne kampfisk ikke glad for alt for kraftigt lys, så jeg valgte sort grus som bundlag og bagsiden af akvariet er også sort. Tæt beplantning i akvariet kan give mange fordele, så som gemmesteder for underkuede fisk eller yngel plus det, at de ser ud til at føle sig bedre tilpas i noget, der ligner naturlige omgivelser. Da vandværdierne i dette tilfælde er lidt specielle, bør man vælge sine planter med omhu. I mit akvarium har jeg brugt javabregner, masser af javamos og både store og små Anubias. Disse planter klarer sig fint under disse vandforhold. For at få det hele til at se mere naturligt ud, brugte jeg tropiske rødder i akvariet og anbragte dem, som om de tilfældigt var faldet ned, hvor de lå.

Jeg bruger selvfølgelig et langsomt kørende filter med tørvegranulat til at holde mine vandværdier ved lige og til at holde lidt rent. Resten af rengøringen tager sneglene sig af. Jeg må sige, at de gør et godt job med rengøringen.

Vandskifte er vigtige, både for at holde B. uberis ’Kubu’ sunde og for potentielt at udløse yngleadfærd. Hver anden uge skifter jeg 20 liter vand. Det nye vand er selvfølgelig klargjort på forhånd, så det har rimeligt lave pH og dGH værdier. Jeg prøver normalt at ramme pH og dGH værdier, der er en smule højere end i akvariet. Det lader til, at fiskene synes om det og det kan muligvis også udløse yngleadfærd.

Efter to uger kunne jeg endelig købe mine to par og slippe dem ud i akvariet. Jeg fik et fuldvoksent par og et lidt mindre par. Alt skulle undersøges og ligesom Betta persephone elsker de at mase sig gennem javamos og javabregner. Den største kampfisk var helt tydeligt den dominerende i akvariet og til at starte med viste han sig for alt og alle, der kom i nærheden af ham, om det så var et blad eller hans eget spejlbillede. Hos denne art er det ikke kun hanner, der er dominerende. Den største hun var dominerende over for det lille par, hvilket førte med sig, at den mindste han havde vandrette striber i det første par dage.

Betta uberis ’Kubu’ er ikke en aggressiv art og der har ikke været nogen tilfælde af alvorligt bideri, men den dominerende han jagtede den unge han hver gang, de kom i nærheden af hinanden. For at give hannen noget at tage sig til, fik han en sort filmdåse, som han kunne bygge en rede i. Det gik ikke, så i stedet købte jeg mere javamos og kom det i akvariet. Det fik jageriet til at stoppe næsten helt. I mellemtiden begyndte han at bygge en rede, så jeg satte en anden filmdåse ned i det modsatte hjørne, hvor den lille han holdt til. Den dominerende han benyttede lejligheden til at tage begge filmdåser i brug, hvilket sådan set ikke lige var meningen, så jeg fjernede den ene filmdåse igen. Filmdåsen kom i akvariet igen, når den anden han havde æg i sin rede. Det hjalp heldigvis og nu havde den lille han også en redeplads.

Jeg fodrer mine Betta uberis ’Kubu’ med frostfoder som f.eks. sorte og hvide myggelarver og artemia. De bryder sig ikke om dafnier og jeg har ikke prøvet cyclops eller tørfoder, og jeg bryder mig faktisk slet ikke om sidst nævnte. Artemia skal man være lidt forsigtig med, eller det er i det mindste det, jeg har fået at vide der, hvor jeg købte mine fisk. Artemia har et højt saltindhold, hvilket kan føre til en slags saltoverdosis, hvis man fodrer udelukkende med det eller fodrer med det for mange gange i træk. Det er specielt tilfældet med yngel, men det betyder også, at det heller ikke kan være sundt for voksne fisk.

Jeg fodrer omhyggeligt mine B. uberis ’Kubu’ sådan, at jeg er sikker på, at hver enkelt fisk får nok at spise. Dette gør jeg to gange om dagen, seks dage om ugen. Den syvende dag får de ikke noget at spise. Det er min erfaring, at det er godt for deres helbred.

 

© Helene Schoubye

 

Formering

Betta uberis ’Kubu’ er en skumredebygger, som i hvert fald hos mig foretrækker små sorte filmdåser. Jeg prøvede også at give dem en mellemstor gul plasticflaske, som havde indeholde Sera Aquatan. Den tidligere ejer havde haft held med at bruge en sådan, så det ville jeg også prøve. De ville absolut ikke have noget at gøre med den gule flaske, men var glade for de sorte filmdåser, så dem holder jeg mig til. De flyder i overfladen og er efter min mening egentlig for små til en fisk, der er mellem 4 og 5 cm lang, men det er tilsyneladende sådan, de vil have det.

Så snart hannen får øje på en ynglevillig hun, påbegyndes reden, som nærmere er en lille samling bobler end en egentlig skumrede, som vi f.eks. kender det fra Betta splendens. Min han brugte højst 15 minutter på sin rede, som endte med at være 1½ cm på den ene led og 5-6 cm på den anden.

Mens han byggede reden og et par dage frem, fik ingen fisk lov til at nærme sig reden, med mindre den var inviteret af hannen. Ind i mellem begyndte hannen at lede efter den ynglevillige hun og begyndte at svømme langsomt mod hende. Pludselig spredte de begge deres finner og brugte dem til at sende bølger mod hinanden. Hvis hunnen på dette tidspunkt ikke var helt klar, svømmede hun væk. Hvis hun derimod var klar, fulgte hun efter ham hen til reden. Hannen er tilsyneladende ikke alt for tålmodig. Hvis hunnen er for længe om at svømme ind i røret, bliver hun jaget af hannen.

Endelig så jeg begge fisk inde i filmdåsen i gang med at omklamre hinanden og efter et par indledende forsøg kunne jeg se, at der kom æg. Der kom kun to eller tre af gangen, men æggene var bemærkelsesværdigt store for så lille en art. En enkelt parring resulterede kun i 12-15 æg, men til gengæld ynglede Betta uberis ’Kubu’ igen allerede efter to døgn. Jeg er ikke sikker på, hvor længe æggene er om at klække, men jeg vil gætte på noget i størrelsesordenen 72 timer. De nyklækkede larver hænger derefter i reden med halen nedad.

Jeg var ikke hurtig nok med det første kuld, så ungerne var allerede blevet fritsvømmende, så jeg besluttede mig for at lade naturen gå sin gang, idet jeg vidste, at Betta uberis ’Kubu’ ikke spiser ynglen. Det er nu to uger siden og jeg ser af og til en unge svømme rundt. Dette er endnu en fordel ved et tæt beplantet akvarium. Der er masser af gemmesteder til de små unger, hvor de andre fisk ikke kan nå dem og der er foder nok til dem. Denne metode har jeg tidligere brugt med held ved opdræt af B. splendens og T. leeri. Desværre lader det til, at mine æg i alle andre tilfælde er blevet spist i løbet af få timer efter, at de er blevet lagt.

En eftermiddag oplevede jeg noget, jeg aldrig har set eller hørt om før. Jeg fandt den ene han og begge hunner inde i filmdåsen. I betragtning af, hvor lidt plads, der var, så de ud til at have det fint og var ikke aggressive over for hinanden. Normalt ville den ene hun ikke tolerere den andens tilstedeværelse i nærheden. Her opførte de sig, som om de var gæster på besøg i hannens ’hus’ så længe de  var i filmdåsen. Så snart de kom udenfor, blev den ene hun jaget væk af den anden. Nu begyndte hannen at omklamre hunnerne på skift. Den ene hun ventede pænt, mens den anden blev omklamret. Det var sjovt at se, hvordan den ene hun svømmede tæt op ad den anden, mens hun blev omklamret, sådan at hun kunne overtage pladsen bagefter. Den eneste fare var, at den ventende hun kunne betragte de synkende æg som foder, hvis hannen ikke var hurtig nok til at samle dem ind. Jeg er ikke helt sikker, om hun bare ville samle æggene ind og spytte dem i reden, som jeg har set det hos B. splendens.

Opfodring af ungerne er ligesom hos andre skumredebyggere.

For at opdrætte denne smukke art, må din pH ikke være højere end 5 og vandet skal være blødt. De tidligere nævnte temperaturer er fine til opdræt og hvis fiskene bliver for aggressive, kan man sænke temperaturen til den nedre grænse, som er 25°C.

I mellemtiden har min mindre han allerede bygget en rede, som han er meget stolt af i betragtning af, at den består af meget store bobler. Dette indikerer, at han forsøger sig frem og ikke helt er klar til at yngle endnu.

Konklusion

Betta uberis ’Kubu’ er en smuk art at holde og opdrætte. Det er muligt at holde den sammen med andre kampfisk. Jeg vil dog ikke anbefale, at man holder den sammen med andre arter fra coccina-gruppen, som f.eks. B. persephone på grund af risikoen for, at de krydses. Dette er selvfølgelig ikke meningen med at holde disse sjældne, truede arter.

Back to Top