Betta brownorum – en perle i pytten Jeg vil gerne fortælle om mine oplevelser med Betta brownorum, og det er selvfølgelig fordi, den har bragt mig så megen glæde og store overraskelser! I skrivende stund har jeg kun haft fisken i 4 måneder – så min fortælling baserer sig derfor på et ret kort tidsinterval. Mine slutninger og erfaringer er absolut ikke på nogen måde den endegyldige sandhed, jeg fortæller blot, hvad jeg selv har observeret og lært på denne korte tid – mine vigtigste inspiratorer er kildeangivet nederst, de har haft en uvurderlig betydning! Det vil glæde mig meget, hvis min lille fortælling kan give andre lyst til at holde denne smukke og interessante fisk – da jeg selv kastede mig ud i det, var jeg dog noget betænkelig… havde jeg mon gabt over for meget og overvurderet egne evner? For den information der er at hente på nettet, giver i mange tilfælde indtryk af, at der er tale om en fisk, som ikke just er for begyndere! Og at få den til at yngle, forekommer endnu mere som ”utopi”… Men den 2. november 2008 modtog jeg 1.1 Betta brownorum, hvor fiskenes kondition var helt i top. De var fuldvoksne og havde dannet par med deraf følgende yngel hos den tidligere ejer. Så dette var mit startgrundlag! Kort beskrivelse af fisken incl. kønsforskel B. brownorum er en 5-6 cm aflang, typisk ”betta-formet” fisk. Farven er rødbrun hos begge køn, hannen kan dog være mere intens rød. Begge køn har ligeledes en smuk, turkis-blå sideplet og ligeså smukke, selvlysende turkis-blå øjne! Bugfinnernes spidser kan være næsten helt hvide, hvilket i et dunkelt akvarium leder tankerne hen på et par balletdansende fødder i takt med fiskens ”danse-steppende” finner. Fiskene kan – alt efter humør og camouflage-trang – styre farverne over i rødbrune pletter, lidt utydelige længdestriber, og der kan ”slukkes” for den iøjnefaldende sideplet, også enkeltvis! Arten findes i øvrigt også uden sideplet.

Det camouflage-plettede dress er fundet frem – billedet yder dog ikke de smukke øjne retfærdighed!

 bild av Kirsten

Det kan være svært at se kønsforskellen – dog ikke, når man har parret gående sammen. Men i en flok, må det være endog meget svært! Den mere intens-røde farve hos hannen er selvfølgelig en hjælp, ligesom man hos en moden hun kan være heldig at spotte æggerøret. Derudover er det mit indtryk, at sidepletten og rygfinnen er større hos hannen end hos hunnen – men mit grundlag for den påstand i generel forstand er en anelse spinkelt… sådan er det blot med mine egne fisk. Akvariet og dets indretning:

 bild av Kirsten

Bund og planter: Fiskene lever i naturen i lavvandede områder i regnskoven, hvor der på bunden ligger visne grene og blade. Det har jeg derfor forsøgt at efterligne. Jeg har dog - som noget jeg mener er ret vigtigt (se senere) – kommet flere lag blade (tørrede bøge- og egeblade) på bunden. Af planter har jeg valgt javamos, hornblad og flydeplanten Limnobium laevigatum. De to sidste plantearter kan desværre være lidt vanskelige at få til at trives i det bløde, sure vand, men med tålmodighed og lang tilvænningsperiode går det lige. Jeg ønsker dog at finde en mere – under disse forhold - stabil flydeplante! Kvistene er tørrede bøgekviste, men også ege- og ellekviste kan bruges. Størrelse: Akvariet de går i, er på 30L med en højde på 30 cm. Jeg vil mene, den nedre grænse går ved 20L for et par. Lys: 11Watt sparepære – det kan lyde lidt ”voldsomt”, men akvariet er alligevel pænt afdæmpet, hvilket fiskene foretrækker, pga. flydeplanterne og det mørke bundlag, som ”sluger” meget lys. Temperatur: 23-24 grader Vand: 100 % osmosevand med en ph der ligger og svinger lige omkring de 6-6,2. GH 1-2. Vandcirkulation og filtrering: Fiskene er her skumrede byggende, hvorfor vandcirkulationen er det, man vil kalde lav. Som det ses på billedet, er der installeret et skumpatronfilter, drevet af en luftpumpe. Katappablade: Kært barn har mange navne… Ketapangblade, mandeltræsblade er blot nogle af dem. Doseres her med 1 – 1,5 blad ad gangen. Bladene skulle bl.a. virke bakterienedsættende, de virker ph-sænkende og gør vandet the-farvet. Når de er nedbrudt i akvariet, ligger de tilbage som bundlag i form af små klumper ”trævlet jord”. Ellekogler: Skulle virke svampehæmmende, de virker ph-sænkende og gør vandet the-farvet. De farver noget mere end katappabladene. Vandskifte og øvrig pasning: Hver 14. dag skifter jeg 5-6 liter vand (nogenlunde samme temperatur) – ser planterne alt for kedelige ud undervejs, tager jeg en hurtig udskiftning af dem, såfremt der ikke lige er en skumrede i vejen… Så får det lov at være. Jeg har endnu ikke renset bunden, i hvert fald ikke noget af betydning – jeg mener, det er vigtigt, at der efterhånden dannes et humus-lag, hvor mikroorganismer til glæde for fiskeyngel og det almindelige biologiske kredsløb er til stede. Foder Indtil videre har jeg brugt følgende foderemner: Nyklækket artemia Levende, hvide myggelarver Levende dafnier Levende microorm Levende mexicanske ferskvandstanglopper Frosne bosmider Frosne, røde myggelarver Granulat af lidt forskellig slags Sammen med andre fisk? Foreløbig har jeg kun holdt fiskene i arts-akvarium. Og endnu ikke flere fuldvoksne sammen – men dette er dog tæt på, da jeg har 4 næsten fuldvoksne til at gå sammen i 25L. Og som tiden går, er det helt klart, at aggressionsniveauet stiger. Skulle jeg forsøge med mere end ét par, ville jeg nok vælge noget, der ligner 54L (eller større) med gode gemmesteder og indrettet med territorieafgrænsninger… Ligeledes har jeg endnu ikke holdt dem sammen med andre fiskearter. Men på flere net-steder fremgår, at B. brownorum er fredelig overfor andre arter. Rede og leg Citat Karsten Keibel: ”De yngler gerne under blade, hvilket synes at svare til deres natur. På tysk betegnes de små røde også under "Laubkampffische". Løvkampfisk på dansk. Det kommer af, at man ude i naturen fanger dem ved at mose en masse løv op på land, for derefter at sortere fisk og blade fra hinanden.” Sådanne små guldkorn elsker jeg bare… Min brownorum-han har valgt at bygge skumrede under flydeplanterne. Flere steder på nettet kan læses, at fisken også gerne bygger rede i huler, ligesom den også forekommer som mundruger! Rigtigt interessant, synes jeg. Her: http://www.brianstropicals.com/brownorum.html kan f.eks. ses, hvordan fiskene leger i en filmrulledåse, der flyder i vandoverfladen! Hannen her på matriklen bygger en pæn skumrede (ca. 2x5kr.-størrelse) og forsøger at lokke hunnen hen under reden. Er hun i god kondition – har fået serveret lækkert, levende foder gennem nogle dage forinden – plejer hun også at være klar til leg. Fiskene vikler sig rundt om hinanden, æggene kommer over flere omgange ”dumpende” ud af hunnens æggerør, hannen sørger for befrugtningen, og begge fisk deltager i at samle æggene op og placere dem i skumreden. Denne seance kan sagtens tage nogle timer… Brownorum er ikke en fisk, der leverer én million æg på én gang, som visse andre betta-arter gør. Jeg har set tal nævnt lige fra 10 til 30… Mit par lægger efter bedste gæt nok omkring de 15-20 stykker – det kan være svært at se, da reden som oftest er placeret langs bagruden. Vogterinstinktet sætter nu ind hos hannen, som herefter er temmelig aggressiv overfor hunnen. Hun bliver meget bestemt jaget væk, såfremt hun vover sig frem i hans synsfelt. Blandt andet også derfor har jeg valgt at have bunden dækket af flere lag blade, da hun så fint kan svømme rundt imellem dem og søge føde her. Selvfølgelig yder kviste, javamos osv. også sit til at gøre livet lidt lettere for hende i den periode… Æg og unger: Tiden går nu for hannen med at passe reden. Og det gør han med stor omhu! Første gang hannen vogtede æg, blev jeg helt forvirret: pludselig var æggene væk – og hannen stod et helt andet sted i akvariet, under en anden flydeplante! Nuvel – han gør altid det, at han bygger nye og flere skumreder under æggepasningen, og så flytter han lidt rundt med æggene et par gange eller tre. Jeg vil tro, der går noget, der ligner 4-5 dage, eller deromkring, inden æggene begynder at bevæge sig. Nu går der igen et par dage eller tre, hvor hannen har lidt halv-travlt! Ungerne begynder nu at poppe mere og mere ud af reden, de hopper lidt op og ned, og begynder at falde ned fra reden – hannen har et vældigt hyr med at holde styr på dem, og gør et stort arbejde for at hive ungerne tilbage i skumreden. Men på et tidspunkt må han selvfølgelig ”give op” – ungerne er nu fritsvømmende og kan i princippet klare sig selv. Fra dette stadie har jeg prøvet 2 metoder: At flytte forældrene – at lade forældrene blive hos ungerne. At flytte forældrene: Da jeg skulle søge info omkring ungernes videre liv efter æggestadiet, var jeg meget i vildrede: nogle sagde: flyt forældrene, ellers bliver alle unger ædt! Andre sagde: lad ungerne blive, forældrene rører dem ikke, selv ældre søskende er med til at forsvare nye unger mod evt. fjender! Hmm… Som ny og ganske uerfaren på området valgte jeg – på en ikke særligt planlagt måde – at flytte forældrene. Forløbet var dette: Hannen havde vogtet æg – jeg havde besluttet at flytte begge forældre, når jeg kom hjem fra arbejde. Problemet var bare, at da jeg kom hjem, var både rede og æg væk! ØV! Forældrene blev alligevel flyttet, da jeg på det tidspunkt havde gang i lidt omrokeringer. Akvariet fik lov at blive, som det var… 14 dage senere stod der pludselig en bette baby-fed tut og kiggede ud på mig gennem ruden! En unge! Og jeg havde ikke fodret eller gjort noget som helst ved akvariet i 14 dage! Senere viste det sig, at der var 4 unger i alt – de er nu næsten fuldvoksne… Men ungerne blev fra da af selvfølgelig passet og plejet. De første 14 dage havde de levet af det småkravl, der altid er i akvarier, der har kørt et stykke tid. Derefter stod menuen på levende microorm, nyklækkede artemia, afskallede artemiaæg, senere tillige levende moina-dafnier, frosne bosmider, alm. levende dafnier, småt-småt granulat - og de har nu nået en størrelse, hvor de er i stand til at tage et par levende, hvide myggelarver også. Senere har jeg – ved oprettelse af forældrenes nuværende og blivende balje for 2 måneder siden – fået yderligere 5 unger i gang på denne måde. Dog er disse fra starten blevet fodret med microorm og nyklækkede artemia – senere er menuen selvfølgelig udvidet. At lade forældrene blive hos ungerne: Som nævnt – for 2 måneder siden flyttede forældrene over i deres nuværende og blivende balje – beskrevet tidligere. Først i dette akvarie, er jeg gået over til et fler-lags-bundlag af blade. For ca. 1,5 måneder siden legede fiskene første gang i deres nye hjem, og pt. er der i hvert fald 11 unger, hvor jeg vurderer alle til nu at være ovre risikoen for at blive ædt af forældrene – om der er flere unger er lidt svært at sige, da de jo gemmer sig ind imellem og ikke træder op til tælling på kommando. Måske ER forældrene slet ikke interesseret i at æde ungerne? Eller – i hvert fald i begrænset omfang…. Der er min erfaring ikke så stor endnu, men fremover vil jeg klart lade ungerne blive! Jeg er ikke interesseret i at lave en frygtelig masse unger – disse min. 11 stykker i løbet af 1,5 måneder er rigeligt til mig. Men uanset hvilken metode man bruger, er det klogt med et bundlag af flere lag blade: Dels beskytter det ungerne mod fjender, når de svømmer rundt mellem bladene, dels giver det et væld af mikroorganismer som fødesupplement den første, farlige tid. Det er lidt forskelligt, hvor hurtigt ungerne går på bunden – nogle hænger en pænt stykke tid under flydeplanterne – andre søger hurtigere mod bunden, det er i hvert fald min oplevelse for nuværende. En nyttig ting også at kende til i forbindelse med ungernes fødesøgning er filtersvampens betydning! Ungerne er ikke ret store – så hænger de omkring filtersvampen og finder på en let måde en stor del af deres føde her. Det fortsætter de med rigtigt længe, faktisk til de næsten er fuldvoksne. Til sidst: jeg har på den hårde måde lært altid at afdække alle huller og sprækker til akvariet – B. brownorum er, som mange andre betta-arter, en emninent springer! Hoved-kilder Egne erfaringer Karsten Keibel Bo Christensen www.ibcbettas.org http://www.brianstropicals.com/brownorum.html http://www.akvarieviden.dk/fisk/show.php?id=1365

Back to Top