Det hele startede med at Rasmus hurup skulle på besøg hos nogen akvarister i Tyskland. Han havde lovet at holde øje med om der var nogen interessante pansermaller undervejs, og pludselig kom der en melding om Aspidoras C125. Mit svar tilbage var noget i retning af ”Køb, for h.....”, og aftenen efter fik jeg overdraget en pose med 7-8 små mørke fisk på en skummel rasteplads ved Kolding inden Rasmus og Co. drog østpå til Fyn og Langeland. Hjemme i akvariet levede de små kræ helt op det det jeg havde hørt om Aspidoras; de var MEGET aktive! Når de fik mad gik de ombord i det med meget mere energi og voldsomhed end jeg havde set ved mine Corydoras. Det var nogen anderledes fisk end jeg var vant til.

 bild av Kim Mathiasen

De små fisk boede og voksede i et 30 liters akvarie på øverste hylde i min akvariereol. I efteråret 2007 opdagede jeg helt tilfældigt nogen æg på en javabregne i akvariet. De første æg var ubefrugtede, men de næste klækkede og efterhånden var klækkeprocenten på 100. Ungerne viste sig at være nemme at have med at gøre, og temmelig hurtigtvoksende. Det gav blod på tanden efter at få flere arter i hus, men Aspidoras er generelt vanskelige at opdrive i DK. De lever nemlig ikke der hvor der normalt fanges og eksporteres fisk fra. Det sidste års tid har jeg dog været heldig at få en del arter gennem venner i England og USA, og jeg har fået lovning på flere spændende. Der har været et par arter som jeg har haft svært ved at holde, men de fleste har været nemme at have med at gøre, og indtil videre har jeg fået unger af 4 arter. Den art man typisk ser i butikker her i DK er Aspidoras pauciradiatus, som meget vel kan vise sig slet ikke at være en Aspidoras. De fanges og eksporteres fra den forkerte ende af Brasilien, nemlig oppe onkring Rio Negro, flere hundrede kilometer væk fra alle andre Aspidoras-arter som lever i staterne Goias, Mato Grosso, Pernambuco, Bahia, Ceará og andre områder i det sydøstlige Brasilien. A. pauciradiatus er godt nok beskrevet fra Rio Araguaia, men på trods af flere forsøg og samarbejde med lokale fiskere har Hans Georg Evers ikke kunnet finde dem dér. Desuden virker fisken tættere beslægtet med. feks. C. pygmaeus. Mange af de arter som i dag findes i hobbyen er i øvrigt hjembragt af Hans Evers. Uden ham ville vi næppe kende til ret mange arter udover de indtørrede eksemplarer på billeder i videnskabelige beskrivelser.

 bild av Kim Mathiasen

Udover A. pauciradiatus ser man jævnligt C125 eller A. spilotus som tilsyneladene opdrættes i Singapore. Man må håbe de formår at holde de to arter adskildt, for de ligner hinanden meget. Som sagt er det efterhånden lykkedes at få lidt forskellige arter til DK, og i skrivende stund er der i hvert fald C37, C118, C125, eurycephalus, depinnai, taurus og pauciradiatus og jeg håber at få mindst 3 arter mere hjem til mit fiskerum inden 2009 er omme. Det er synd at disse små fisk ikke er mere udbredt, men jeg tror det skyldes at de ikke er kendte i hobbyen. Folk ved simpelthen ikke hvad en Aspidoras er. I det følgende vil jeg fortælle lidt om nogen af de arter jeg selv holder.

 bild av Kim Mathiasen

Den første jeg opdrættede er som nævnt C125. Det er små sorte/brune fisk som er temmelig livlige og i det rigtige lys får det et gyldent skær. Der findes i øvrigt også en ”gold” variant af denne, som er ret flot. En af de sjove ting ved denne art er deres forkærlighed for stærk strøm. Når de leger, lægger de oftest æggene indeni udstømmerrøret fra et 400 l/t. powerhead! Det må jo siges at være imponerende at så små fisk rask væk drøner derind for at lægge æggene! Min favorit er Aspidoras depinnai. Perlemorshvid med sorte markeringer og som C125 er de meget aktive. De er ikke så strømlinede, men de kan stadig lide god vandbevægelse. De æder stort set alt hvad de præsenteres for, også store stykker regnorm! Æggene er større end æggene fra de andre Aspidorasarter jeg har opdrættet og de er odte placeret synligt på javabregner og på glasset. De fleste andre arter vil gerne gemme deres æg langt væk.

 bild av Kim Mathiasen

Aspidoras taurus er en brunlig art, som godt nok ikke syner af meget rent farvemæssigt, men de kommer til deres ret når de fiser rundt på bunden og undersøger alt. Charmerende små fisk! Der hænger en lidt sjov historie sammen med min gruppe af denne art. Jeg byttede dem for nogen ungfisk af mine Corydoras diphyes med Adrian Taylor en gang jeg var i England. De små diphyes han fik legede samtidig med de A. taurus jeg fik fra ham. Spøjst sammentræf!

 bild av Kim Mathiasen

Lige nu arbejder jeg på C118 som også er en ret langstrakt art. Indtil videre bruger jeg samme set-up som til de andre arter; et 30 liters akvarie med trærødder og javabregner, samt et HMF-filter med et powerhead bagved. En gang om ugen får det 50% vandskift med køligt regnvand som de fleste andre fisk jeg holder. Der er ingen æg endnu, men på den anden side er fiskene kun ca. et år gamle. Jeg håber denne lille artikel kan få flere til at kaste sig over disse små sjove fisk. De fortjener mere opmærksomhed synes jeg.

Back to Top