Anskaffelse af fisk Hvis fiskene er så store, at man kan skelne hannerne fra hunnerne, kan man godt nøjes med at købe den mest dominerende han. Køb den, som er størst, ser mest velernæret ud, og den som har de flotteste farver. Dette vil oftest være det stærkeste individ af den gruppe som går i akvariet. Køb 4-5 hunner, så hannen og hunnerne selv kan finde ud af hvordan og hvorledes det hele skal foregå mht. pardannelse. Du kan evt. lave en aftale med den dyrehandel / private du køber fiskene af, om at vedkommende køber de overskydende hunner tilbage igen. Hannerne har flere farver end hunnerne, bliver noget større (8cm mod hunnernes 4-6cm.) og desuden er deres finnder meget forskellige. Hannernes finner er spidse og de har finndeforlængelser. Halen på hannerne er hjerteformet. dvs spids. Hunnerne vil ofte være ensfarvede, og have en sort længdestribe henad kroppen. Der er selvfølgelig varianter som ikke er gule. Paradfærd Hvordan ved man så, at nogle har dannet par? Hvis hannen og en enkelt hun begynder at følges ad rundt i akvariet uden de andre hunner, ja så er der nok ved at ske noget. Det er vigtigt at have nogle huler hvis man ønsker at de skal yngle. En dynge sten kan bruges, men fiskene vil ofte begynde at grave i sandet (andet bundlag som er grovere er ikke helt så godt, da fiskene så ikke kan grave) og dermed vil de kunne forårsage små stenskred. Jeg har selv haft held med at bruge kokosnødder. Man kan skære dem halv over, koge dem, tage indmaden ud, og lave en lille åbning. Åbningen skal kun lige akkurat være så stor at fiskene kan komme derind! Jo mindre hullet er, jo mere trygge vil de føle sig. Man kan også bruge en lille urtepotte (som ikke er brugt til andet). Legen Når hunnen er klar til at lege bliver hun helt gul, og længdestriben bliver meget utydelig. Parret vil nu opholde sig en del i deres hule. Parringen kan godt tage nogle dage, især hvis det er et ungt par. Efter nogle dage vil hannen lige så stille udvide dens territorie, med hulen som center. Alle andre fisk vil blive jaget ud af dette territorie. Det er meget vigtigt at der er andre fisk i akvariet, gerne nogle rolige fisk, af en rimelig størrelse (5-7cm ca) som ikke er alt for hurtige. Dvs. tetraer, som man også godt kan holde med dem, vil have gode chancer for at stjæle både æg og unger. Nogle vil overleve selv med fx rød neon i akvariet, hvis parret har øvet sig nogle gange. Det optimale vil dog være færre, meget rolige fisk. Æggene er røde, og ca 2mm store, og bliver lagt i hulens loft. Yngelplejen Når æggene så klækker efter to dage (afhænger dog af temperaturen i akvariet), vil larverne være hjælpeløse, og hunnen vil være meget agressiv i denne periode. Hvis akvariet er lille, vil jeg anbefale at flytte hannen da man ellers risikerer at hun dræber hannen. Det er dog bedst at have et akvarie af en størrelse hvor der er plads til dem begge (120L er en god størrelse til opdræt af denne art). Efter 5-6 dage er ungerne fritsvømmende, og nu vil hunnen flytte dem for første gang. Hun vil grave en hule i sandet eller finde en anden hule i akvariet, og flytte ungerne derhen. Sådan vil hun fortsætte til ynglet kan passe på sig selv. Unger som er kommet væk fra flokken henter hun, og spytter ind mit i flokken igen. Evt. fjender får en meget hårdhændet behandling. Man skal dog lige huske på at dette også er yderst tærende på hunnen, som ofte har mellem 100 og 300 unger at kigge efter. Det er derfor en god ide at fodre med noget godt proteinrigt foder. Artemia nauplier og cyclops er et rigtig godt foder til ynglet. Forældrene vil sætte pris på nogle myggelarver. Når du fodrer, så sørg for at fodderet lander midt i ungeflokken hvis det er muligt. Man kan også få noget specielt foder til yngel, som bare er pulver. Efterhånden som de vokser kan man vende dem til andre former for foder. Pasningsvilkår Store vandskift er et must hvis man vil have sine fisk til at yngle, store moderat kolde vandskift imiterer regntiden i Amazonas, hvor de yngler. Temperaturen er bedst omkring 26 til 28 grader når de skal yngle, og hårdheden skal helst ligge mellem 6 og 10 DH. Når man skifter vand er det store vandksift der er tale om, 30-40 % er passende.

Back to Top