Der er venligst givet tilladelse af www.drta-archiv.de / Norbert Heidbüchel til oversættelse og publicering på Akvarieviden.dk. Oversættelse: Line Sørensen Symptomer: • Hvide punkter på finner • Hvide punkter på huden • Slimlag løsner sig Adfærd: • Fiskene klør sig • Fiskene er apatiske • Fiskene ånder heftigt • Fiskene gemmer sig • Fiskene er uden appetit Tetra stærkt angrebet af Ichthyo. Finnerne viser begyndende bakteriel infektion – formodentlig finneråd.

 bild av Line

Årsager: Sygdommen „Hvide pletter“ forårsages af hudparasitten: Ichthyophthirius multifiliis. Oftest eller populært kalder man det blot for Ichthyo. Betegnelsen „Fiskedræber“ anvendes også ofte. Parasitten gennemlever forskellige udviklingsstadier, som man bør tage hensyn til i behandlingen.

 bild av Line

Først hæfter parasitten sig fast i fiskens hud. I dette stadium kendt som Trophont eller Trophozoite. Kun i dette stadium tager parasitten næring til sig. Trophont’en har ingen mund, men afsondrer et stof, som opløser de omkringliggende fiskeceller og absorberer herefter deres indhold. Dette stof bevirker herudover, at fiskens yderste hudceller fortykkes. Herved bevirkes i grunden, at fiskens eget immunforsvar gennem slimafsondring og hudcellernes fortykning beskytter parasitten imod medicin udefra. Trophonten roterer til stadighed inden i denne beskyttelse og forstørrer sig op til 50 gange sin begyndelsesstørrelse – indtil denne som et lille punkt mellem 0,2 og 1 mm størrelse bliver synligt. Under et mikroskop ser man kugler, som drejer sig hurtigt samt har en söm af fimrehår. I det indre ser man en U-formet kerne, som ligger i mørk cellemasse. Afhængig af temperatur er parasitten udviklet indenfor nogle dage eller uger. Parasitten smider sine fimrehår og udvikler en udvendig fortykket gelatineagtig kapsel. Herefter vandrer den over i fiskens slimlag og falder til sidst af. Tomonten svømmer frit i vandet mellem 2 og 6 timer og hæfter sig til sidst fast i planter, bundlag, mulmdele samt andre overflader. Fortrinsvist foretrækkes lysere områder i forhold til de mørkere. I dette korte fritsvømmende stadie er parasitten sart overfor medikamentering. Så snart denne har fasthæftet sig dannes en cysteagtig kapsel. Disse cyster som kun beskyttes af et tyndt geleagtigt lag dør, hvis de udtörres. Fangstnet og andre genstande skal derfor være fuldstændig tørre, hvis de har været anvendt i et Ichthyoinficeret akvarie. Parasitten kan herefter dele sig til 1024 celler indeni denne kapsel. Ifølge andre kilder op til 2000 – muligvis optil 4000 celler. Disse celler kaldes Tomiter. De forlader alt efter temperatur kapslen efter timer eller dage. De bliver længere, udvikler hurtigt fimrehår, som slutteligt dækker hele parasitten, og er herefter Theronte eller sværmere aktiv på jagt efter fisk som de kan smitte. Også udenfor kapslen kan sværmerne muligvis formere sig videre. Sværmerne er grundet de mange fimrehår gode svømmere. De borer sig ind gennem Epidermis (fiskens ydre hudlag) ved hjælp af en kirtel og drejende bevægelser og sætter sig herefter fast mellem Epidermis og det indre hudlag. Fra dette tidspunkt bliver de kaldt Trophont og cyklus begynder forfra igen. Finder sværmerne ingen fisk, dør de efter 48 timer ved en temperatur mellem 24-26°C. Bortset fra den korte fase som Tomonter, er kun sværmerne modtagelige for medicin. Dør en angrebet fisk, forlader alle Trophonter fisken indenfor 1 til 4 timer – uafhængig af deres størrelse og udvikling. De indkapsler sig, og begynder at dele sig. I et varmtvands akvarium varer hele livscyklus ca. 3 til 7 dage. Denne livscyklus forklarer, hvorfor Ichthyo af forskellige grunde kan bryde ud i et akvarium. Parasitten kan slæbes ind med nye fisk eller planter, men kan også være forårsaget af en tidligere smittet fisk, som en tid lang ubemærket smitter videre. Frisk indkapslede Trophonter er for små til, at man kan se dem med det blotte øje. Ydermere angribes ofte fortrinsvist gællerne i de tidlige stadier af sygdommen, og her forbliver parasitten skjult. Stærkt inficerede små fisk kan derfor allerede være for svækkede til at redde, når man endelig ser de første små pletter. Sådan er der tit Ichthyo parasitter tilstede i mange akvarier. Ved god og optimal pleje og sunde fisk, forhindrer fiskenes immunforsvar parasittens ukontrollerede formering. Ved dårlige plejeforhold eller andre stressfaktorer svækkes immunsystemet, og parasitten kan formere sig og Ichthyo bryder ud. Fisk som har overstået et Ichthyo angreb, danner ekstra slim. Herved kan ingen Throphont trænge ind i huden. Fisken er her beskyttet i op til flere livsforløb af parasitten. Desværre kan parasitten dog angribe gællerne og her uopdaget leve videre. Dette forklarer de mange beretninger om gentagne udbrud af ichthyo i akvarier, som blev formodet fri for ichthyo, og hvor der ikke blev isat nye fisk, dyr, planter eller genstande. En anden mulig forklaring, er, at parasitten som kendt ved andre parasitter også, kan udveksle genmateriale mellem hinanden og herved forlænge deres livslængde betydeligt. Selvom det igen og igen påståes findes der dog intet permanent stadium, hvor ichthyo vedvarende og langfristet kan overleve uden vært. Hvorfor fisk dør af Ichthyo, er endnu ikke endegyldigt opklaret. Muligvis er det det fortykkede hævede yderste cellelag, som påvirker gællernes evne til at optage ilt. Ydermere deformeres gællernes overflade. Alene det store antal af parasitter i gællerne hindrer også iltoptagelsen. Muligvis afstødes tilsidst de yderste cellelag i gællerne. Gennem de angrebne områder mister fisken til stadighed elektrolyte, næringsstoffer og væsker. Det bliver sværere og sværere for fisken at ånde og regulere vandkoncentration i kroppen. Herudover er der risiko for sekundærinfektioner gennem svamp og bakterier. Fisk, som har været angrebet af ichthyo, kan til en vis grad blive immune. Åbenbart udvikles i fiskens slimlag antistoffer mod proteinerne i sværmernes ydre membran. Herved forhindres, at sværmerne kan hæfte sig fast, men sværmerne bliver ikke dræbt. Ichthyo kan forveksles med den sjældnere forekommende Lymphocystis. Det er også muligt at forveksle med bestemte Sporozoenarter. Hvis behandlingen mod ichthyo ikke lykkes, bør man tage dette i betragtning. Detaljer til udviklingsforløb: Udviklingstiden for en komplet cyklus er afhængig af temperaturen. Jo højere temperaturen er, desto hurtigere forløber udviklingen. De forskellige angivelser på Websider og i literaturen er desværre ikke entydige, da de forskellige tal og tidsangivelser afhænger af de nøjagtige undersøgelsesbetingelser. Og når de nøjagtige betingelser ikke er kendt i detalje, kan man kun betragte det som overordnede forløb af sygdommen, men ikke sammenligne det direkte med hinanden. Således anfører nogle kilder, at sværmerne kan overleve i ugevis. Om man kan overføre dette til tropiske akvariefisk, om det handler om forskellige Ichthyoarter, om delvis maximumværdier eller gennemsnitsværdier danner udgangspunkt, eller hvorledes man ellers skal forklare de forskellige angivelser, er uklart. Eventuelt kan man sådan forklare specielt lange sygdomsforløb. I følge visse kilder vokser parasitten ca. 5 dage i huden ved 27°C, og andre kilder uden temperaturangivelse 10-20 dage, inden den falder af. Indenfor 20 timer dannes 1024 sværmere i kapslen. Ifølge andre kilder udvikler der sig 2000 eller endda 4000 sværmere. Disse lever 48 timer ved 24°C til 26°C. Ca. 55 timer ved 20°C. I dette tidsrum kan de angribe fisk. Der findes også angivelser, hvor sværmerne kan overleve op til 4 dage. Ved disse informationer spiller udvekslingen af genmateriale muligvis en rolle. Igen ifølge andre kilder varer den komplette livscyklus 48 timer ved 24-26°C, indtil 4 dage ved 21°C, og mindst 5 uger ved 10°C. Der findes flere stammer af Ichthyo, som ikke smitter ens, og hvor modstandsdygtigheden mod medicin er forskellig. Der er imidlertid fundet Ichthyo stammer, som også tåler temperaturer over 32°C, hvilket de fleste fiskearter ikke ville kunne klare. Ved en enkelt stamme, eller en nær slægtning til Ichthyo parasitten, forlader Tomonte’erne ikke fisken, men bliver under Epidermis og udvikler og afgiver der sværmerne. I sådanne tilfælde ser man flere celler af ensartet størrelse meget tæt ved hinanden under et tyndt hudlad. Herved såres huden endnu mere, og ser voksagtig ud. Behandlingsforslag Når man opdager Ichthyo i tide, lader sygdommen sig nemt bekæmpe. Hvis man iagtager fiskene omhyggeligt, lader sygdommen sig nemt diagnosticere ved hjælp af de markante hvide pletter. Det er derfor vigtigt at opdage de allerførste hvide pletter. Også heftig kløen ved gællerne – sammen med de øvrige symptomer nævnt foroven, gør det muligt hurtigt at fastslå et Ichthyo angreb. Parasitten kan dog kun bekæmpes med held i deres sværmerstadie. Da de gemmer sig i huden og bliver beskyttet af det tynde hudlag, som vokser over dem, er de beskyttede mod medikamenter. Også som Tomiter er de beskyttede mod medikamenter. Det er vigtigt ikke kun at behandle fisk med synlige pletter, men derimod i alle akvarier, som sværmerne kunne befinde sig i. Antallet af åbenlyst syge fisk spiller ingen rolle. Kun hvis man er ganske sikker på at have opdaget de allerførste smittede fisk, kan man tage i betragtning at behandle separat i karantæneakvarie. Behandlingen må under ingen omstændigheder afbrydes for tidligt. Selv når man ikke længere kan finde nogen hvide pletter, kan sværmere i vandet stadig lure på det næste offer. Som tommelfingerregel gælder de 7 dage ialt eller 3-4 dage efter de sidste punkter er faldet af. Det er meget vigtigt at behandle indtil den sidste Theront har afgivet alle sværmere og den sidste sværmer er elimineret. Under behandlingen kan en temperaturforøgelse være fornuftig, da fiskene så danner flere antistoffer og parasitternes udviklingshastighed forøges. Parasittens celledeling forøges med temperaturen. Påstandene om sænkning af celledeling ved højere temperaturer er tvivlsomme, og er ubekræftede. Parasitternes kortere udviklingstid medfører, at parasitterne sidder i kortere tid på fiskene og herved kan skade fisken mindre. Ved temperaturer på over 30°C ødelægges de varmeømtfindtlige parasitters stofveksel, og de kan endog dø af det. Dette er dog meget afhængigt af pågældene Ichthyostamme, hvilket man jo i reglen ikke er bekendt med. Således kvæles nogle stammer ved 27°C medens andre stammer først begynder at formere sig optimalt ved 32°C. Herudover forkortes naturligvis også det tidsrum, hvor medikamenter kan virke mod sværmerne. En temperaturforøgelse alene er ikke nogen sikker behandlingsmetode. Der findes Ichthyoparasitter, som overlever temperaturer på mindst 34°C. Der findes altså parasitter, hvis udviklingsforløb i forskellige temperaturområder forløber enten hurtigere eller langsomere. Gennem en temperaturforøgelse øges naturligvis også akvariebeboernes stofveksel, og temperaturen bør kun hæves netop så meget, at disse også kan tåle det. Uvante høje temperaturer belaster fiskenes kredsløb. Herudover skal man også betagte, at iltindholdet i vandet falder ved højere temperaturer, og at man derfor skal ilte vandet ekstra ved hjælp af beluftning. Beluftningen hjælper dog kun, hvor vandet endnu ikke er iltmættet – herudover kan vandet ikke optage ekstra ilt. Især når gællerne allerede er medtagne, får fisken grundet den højere temperatur endnu mindre ilt, hvor de egentlig havde haft brug for endnu mere. Eftersom en temperaturforøgelse altså bringer visse usikkerheder med sig, bør man overveje den nøje. Alt efter akvariets besætning kan man vove en forøgelse til 30°C. Over 30°C kan risiciene være større end fordelene. I tvivlstilfælde bør temperaturen ikke ændres. Ved dyrehandlerne findes der talrige medikamenter mod Ichthyo, og som indeholde Malachitgrønt. Disse medikamenter bør anvendes i overenstemmelse med brugsanvisning. En udførlig beskrivelse af behandling med malachitgrønoxalat fra apoteket kan læses på Tobias Mösers sider: http://www.tobias-moeser.de/ichthyo3.php Alternativt kan man også behandle Ichthyo uden medikamenter ved hjælp af saltbade, som beskrevet på Renate Husmanns side: http://www.rhusmann.de/aqua/salz.htm Dog findes også beretninger, hvor det var uden virkning. Ekstra eller alternativt kan sværmerne også dræbes ved hjælp af strålerne fra en UV C, eller filtreres ud gennem et finfilter. Her får man dog kun fat i de sværmere som tilfældigvis ledes gennem apparatet. Dog kan kimtrykket i vandet forringes så meget, at fiskenes immunsystem selv kan klare og uskadeliggøre de resterende parasitter. Eller man anvender UV C som understøtning til anden behandling. Det samme gælder behandlinger med finfiltre, f.eks. Diatomfiltre. Begge førnævnte metoder (UV C og Diatomfilter) kan optimeres, hvis der i behandlingsakvariet installeres en kasse med lukkede sidekanter og hvis bund består af en si. Fiskene som behandles, sættes i kassen, og når Trophonterne falder af, ryger de gennem sien, og sandsynligheden for at sværmerne trænger ind i kassen og smitter fiskene påny, er minimal. Naturligvis kan denne metode kombineres med andre behandlingsformer. I reglen kan man også fjerne sygdommen fra et akvarie, hvis dette ved 20°C eller højere er uden besætning i mindst 7 dage. Dette kan man også udnytte ved behandling gennem gentagen flytning. Der er brug for 5 (hellere 7) tomme akvarier eller egnede beholdere, med en vandtemperatur på 25°C. Hver 24. Time flyttes fiskene til et ubenyttet akvarie/beholder. Når fiskene igen sættes tilbage til deres akvarie, er parasitterne i reglen uddøde. Anvender man omplaceringsbehandlingen flere gange efter hinanden og ialt i 23 dage, kan man gå ud fra, at ingen fisk er syge mere. Ved en variant af omplaceringsbehandlingen – er der kun brug for 2 akvarier. Hver 12. Time sættes fiskene over i det frie akvarie med en temperatur på 27°C. Det föranvendte akvarie tømmes, renses og tørres omhyggeligt. Først kort før omsætning igen, fyldes det med parasitfrit vand. Denne behandlig varer mindst 6 dage. Imidlertid er den stadige indfangning af fiskene en endnu stærkere belastning. Det er derfor tvivlsomt, om denne metode er mere skånsom end en behandling med salt eller medikament fra akvariehandleren. Det samme gælder varmebehandling. Ved denne metode holdes akvariet i 10 dage på 30°C. Herigennem styrkes fiskenes immunforsvar og parasitternes udviklingstid accelleres. Tidsrummet, hvor parasitten kan skade fisken, forkortes. Man skal være absolut sikker på, at fiskene kan tåle en sådan temperatur, samt at der ikke optræder iltmangel. Ved en igen anden metode fanges fiskene ud af deres akvarium og behandles med en af nævnte metoder i et karantæne akvarium. Gennem behandlingstiden dør parasitterne i oprindelsesakvariet, da udviklingsforløbet afbrydes, idet der ikke er nogen fisk tilstede, som de kan benytte. Med denne metode forhindres, at planter og filterbakterier belastes i oprindelsesakvariet med salt, medikamenter og andre metoder. Det er muligt med en såkaldt biologisk bekæmpning af Ichthyo med blå guramier. Blå guramier æder de hvide pletter. Dog må man jo lige overveje, om de blå guramier passer i akvariet og om man ville holde af dem i længden. Det skal også tages i betragtning, om de smittede fisk bliver stresset for meget af dette. Kun at anvende den blå gurami som sygdomsbekæmper og herefter forsømme eller endog aflive den, er ikke acceptabelt. Det skulle være muligt gennem fodring med malachitgrønt holdigt foder, også at dræbe de Trophonter som sidder på fisken. Dog er det ikke alle fisk, som vil æde et sådant foder. Fiskene spiser heller ikke lige meget, og meget syge fisk spiser eventuelt overhovedet ikke, hvilket gör det svært at dosere korrekt. Man kan ikke altid finde det malachitgrøntholdige foder, og en egen fremstilling gennem f.eks. foder, der vædes i malachitgrønt, frarådes netop på grund af den usikre dosering Der står altså en hel del behandlingsmetoder til udvalg. Disse har alle forskellige fordele og ulemper. De forskellige metoder kan anvendes i kombination. En påbegyndt valgt behandling skal gennemføres konsekvent og afsluttes. De pletter som er synlige på fisken, bliver ikke fjernet ved omtrentlig nogen af behandlingsmetoderne. Der kan endog i begyndelsen i behandlingen dukke endnu flere op. Netop derfor afbrydes alt for ofte en behandling alt for tidligt. Et stadigt skift mellem behandlingsmetoder fører ofte til særlig svære sygdomsforløb. Først når en metode forsager trods korrekt og konsekvent gennemførsel, bör man overveje en anden metode. Den bedste løsning for tiden for en mulig skånsom og samtidig sikker behandling, er efter vores erfaringer behandlingen med JBL Punktol. Som ved praktisk alle sygdomme, som forårsages gennem eksterne parasitter, kan der optræde bakterielle infektioner som fölge. I sådanne tilfælde må man eventuelt lave en kombineret behandling mod parasitter og bakterier. Der er venligst givet tilladelse af www.drta-archiv.de / Norbert Heidbüchel til oversættelse og publicering på Akvarieviden.dk. Oversættelse: Line Sørensen

Back to Top