Boganmeldelse:

 

Alt om akvarier – naturlig pasning

Et modigt men vellykket projekt er hvad jeg vil kalde denne bog, der pryder ikke mindre end 312 sider dansk akvarielitteratur i højeste kvalitet.
Benny B. Larsen og F. Ingemann Hansen har igen udrettet et godt og veludført stykke arbejde med deres nye bog ”Alt om akvarier – naturlig pasning”. Der er ikke mange akvarister i det danske land, der ikke på et eller andet tidspunkt har beskæftiget sig med litteratur af disse to forfattere. Når at jeg skriver modigt, er det fordi, at der jo findes et væld af informationer og billedmateriale er mere eller mindre sandfærdigt informationer. Men med denne bog, bekræfter Benny B. Larsen og F. Ingemann Hansen at det kan betale sig at ofre en skilling på dansk litteratur i første klasse.

Bogen dækker stort set alle aspekter indenfor hold af ferskvandsfisk. Både når at man taler om begynderen, der skal have sit første akvarium, men bestemt også til den mere erfarne akvarist. Man opdager hurtigt at bogens forfattere lægger et stort stykke arbejde i, at de ser gerne, at man prøver at efterligne fiskenes naturlige miljø, hvilket dækker godt over bogens titel ”naturlig pasning”.
Bogen egner sig både som inspirationslæsning, men i særdeleshed også som efterfølgende opslagsværk.

Alunocara stuartgranti maleri

 

betta pugnax


Bogens første kapitel er hovedsagligt bygget op omkring grundviden indenfor hold af akvariefisk, herunder opstart, vandkvalitet, teknik og dekoration. Netop dekorationen bliver der lagt vægt på i bogen. Både hvordan at man selv kan lave et naturligt miljø i sit akvarium, men også ved hjælp af hjemmelavet samt fabriksproduceret baggrunde. Dekorationen af nutidens akvarier bliver en mere og mere vigtig del af det at holde akvarier. Hvor at det før i tiden mere var fiskene der var fokus på. Dette område er godt beskrevet med gode idéer samt hvilke muligheder man har for at få et lille stykke natur ind i sin dagligdag.
Et af de mindre kapitler er akvarieindretningen. Men da denne er dækket delvis under dekorationen, behøver denne heller ikke i længere præsentation.
Kapitlet omkring akvariemiljøet spænder bredt fra dansk ferskvand, forskellige mere eller mindre kendte biotoper til underjordiske huler. Men bestemt også nogle af de nyere tiltag som f.eks. hold af nanoakvarier, herunder bla. de populære mindre akvarier til ferskvandsrejer.
Næste kapitel omhandler en stor relevans som mange glemmer, nemlig hvor kommer fiskene fra? Dette kapitel giver en god og overskueligt beskrivelse med udførte billeder, omkring hvor at de forskellige ferskvandsarter lever, samt fakta om disse områder.
Et spørgsmål der efter min egen personlige mening har trængt sig på, er hvorfor hedder fiskene som de gør. Dette bliver belyst i kapitlet ”Hvorfor hedder en fisk sådan?”. Et andet relevant kapitel som ofte har været sprunget let over bliver nævnt i kapitlet ”Hvad for en fisk”. Her bliver der fortalt lidt om, hvad fiskenes kropsform og kropsdele hedder og gavner.
Fiskenes fødesøgning er et meget interessant kapitel, der med gode billeder og letforståelig beskrevet, fortæller om fiskenes fødesøgningsbehov. Mange fejlernærer deres fisk, men dette kapitel burde føje de fleste fejltagelser væk fremover.
I kapitlerne ”Formering” og ”Opdræt” bliver der gennemgået på et fornuftigt niveau, hvordan at henholdsvis æglæggende -og levendefødende fisk opfører sig. Samt gode opdrætter tips til, hvordan at forholdene skal være for at man har succes med sine opdræt.
Et mindre men bestemt vigtigt kapitel er omkring den sociale adfærd, der burde være enhver seriøs akvarist interesse at sætte sig ind i, inden anskaffelse af fisk, planter samt invertebrater.
Sygdom er et emne der kan skrives bøger om for sig selv. Men i kapitlet ”Syge og sunde fisk” bliver der taget hånd om de mest almindelige sygdomme samt behandlingsmetoder.
Bogen har lagt stor vægt på artsbeskrivelser af fisk og planter, på en let forståelig måde, så man selv føler sig interesseret i at vide mere om sine fisk. Disse to kapitler dækker også over en stor del af bogens indhold, da det er vigtigt at læse omkring den enkelte fisks behov.

En alt i alt gennemført bog, der burde stå på hylden i enhver akvarists reol, der har respekt for sin hobby. Både med hensyn til inspiration men bestemt også til at udvide sin horisont og viden.

Bogen kan bestilles hos forlaget Atelier på følgende adresse:

http://www.atelier.dk/product.asp?product=183

 

 

 

corydoras semiaquilus

 

biotop fra Ecuador

 

Esben Sebastian Karlsson - 2010

Back to Top